Hvordan rejses en god skov?
Skovbrugsforsker Christian Nørgård Nielsen har gennem mere end et år foretaget en gennemgang af en lang række skovrejsninger. Formålet har været at indhøste dyrkningsmæssige erfaringer: Hvad blev godt? Og hvad blev skidt – og hvorfor?
Erfaringerne er samlet i en ”Håndbog i skovrejsning”, som Skovdyrkerne udgiver i maj måned i år (2012). I denne artikel bringer vi dog allerede de vigtigste observationer.
Projektet har besøgt 60 skovrejsningsbevoksninger på tværs af landet. Hver bevoksning er beskrevet og vurderet, og vi har blandt andet skønnet over bevoksningens muligheder for værdiproduktion på langt sigt. Vi måtte desværre konstatere, at under en tredjedel af de besøgte bevoksninger efter vores vurdering ville kunne producere træprodukter af høj kvalitet i fremtiden.
Blandinger eller monokulturer
Indtil for ca. 20 år siden blev skovrejsninger her i landet stort set altid lavet som mønstre af monokulturer. Monokulturens fordele er mange. Den er rationel og billig, og der opnås ofte en høj vedkvalitet i bevoksningerne. Ulempen er de kendte stabilitets- og sundhedsproblemer. Disse problemer – sammen med nyere teorier om blandingsbevoksningers biologiske overlegenhed og større robusthed– har ført til, at de sidste 15-20 års skovrejsning har været domineret af blandingsbevoksninger. Staten har i høj grad påvirket denne udvikling gennem sin tilskudspolitik.
Da denne tendens fortsat er dominerende, har vi i bogen givet en række gode råd til, hvordan man laver den bedst mulige skovrejsning, og hvordan man undgår en række af de problemer, der knytter sig til blandingerne. Nogle af disse råd er summeret herunder.
Undgå alt for sofistikerede blandinger
Der bruges ofte alt for komplicerede blandinger. Undertiden ligger der mange interessante tanker bag men oftest bærer det mere præg af ”eksperiment”. Det er især de mange enkelttrævise, rækkevise og småparcelvise blandinger med mange arter, som medfører mange problemer. Ringest er de bevoksninger, hvor arterne blandes helt tilfældigt over arealerne. I langt de fleste situationer udvikler denne type blandingsbevoksninger sig mere i retning af ”kratskov” uden nogen værdiproduktion.
Bland højst tre træarter (plus evt. hjælpearter)
En anden typisk fejl er at anvende for mange træarter. Man skal i stedet tilstræbe at få etableret de 2-3 fremtidsarter, som man ønsker skal dominere arealet på lang sigt. Hvis man udover disse 2-3 arter ønsker at etablere et foryngelsespotentiale til næste bevoksningsgeneration, kan man plante enkelte frøarter på arealet. Artsrigdommen (diversiteten) i de meget artsrige blandinger vil falde meget voldsomt efter de første 20 år og vinter-arterne i dette udskillelsesforløb vil i reglen blive pioner-arterne. Således opnår man med meget artsrige blandinger ofte det modsatte af det, man ønskede.
Brug grove og simple blandingsmønstre
Man bør generelt vælge grove blandingsstrukturer. Hermed menes, at man bør undgå de enkelttrævise blandinger, hvor ethvert træ har andre træarter som nabo. Herved skabes lange indre rande i bevoksningen, og den bliver ofte meget heterogen med en uforudsigelig og ukontrollabel udvikling. Også de rækkevise blandinger (hvor træarterne skifter for hver række) giver mange indre rande og bør kun bruges efter nøje overvejelser. På nær hvor der f. eks. ønskes en hurtig energitræsrotation. Ellers bør man vælge blandinger med store parceller, blokke eller kulisser. Således opnås homogenitet indenfor hver blok og kun få indre rande. Det fremmer vedkvaliteten, det økonomiske potentiale og plejerationaliteten.
Fokusér på kultursikkerheden
I mange af de besøgte kulturer var dødeligheden over 15-20%. En så stor dødelighed medfører, at kulturen bliver hullet og heterogen og vedkvaliteten stærkt nedsat. Ofte gik dødeligheden mest ud over en enkelt art, således at hele blandingsmønstret blev ødelagt. God skovrejsning betyder også, at man gennemtænker anlægsarbejdet, og skaffer sig et godt plantemateriale af en god proveniens.
Husk at tænke tyndingsarbejdet ind i kulturen
Generelt må man forvente at de valgte træarter ikke kan følges ad i højdevækst. Man bør altså på forhånd planlægge kulturen sådan, at man kan fjerne de indre randtræer gennem de første hugster.Særligt når man vælger at køre en kort energitrærotation i ammetræerne, må man indtænke hvordan ammetræerne skal fjernes samt hvor store huller det vil efterlade i bevoksningen. Tænk derfor fra starten kørespor ind i strukturen. Beplant evt. disse spor med ammetræer til hurtig lægivning. Vælg ammetræer, som med sikkerhed giver en hurtig vækst på arealet. Vær forsigtig med rødel (proveniens) og tænk gerne i sikre alternativer (f. eks. poppel, hybridlærk, sitkagran).
Indbygget plejefleksibilitet
Det ses ofte, at hugstplejen igangsættes for sent. Er du usikker på den rettidige opfølgning kan det derfor være en fordel at indtænke en hjælpetræart, som sørger for kvalitetsopdragelsen af hovedtræarterne i ungdommen, men senere bliver overbevokset og udkonkurreret (og dør).
Redningsplanken i mislykkede kulturer er FKL
Problemet i mange af de mislykkedes kulturer er lav vedkvalitet eller lav stabilitet på fremtidstræerne pga. heterogene vækstforhold. Der findes en særlig mulighed for alligevel at udvikle træer med høj vedkvalitet. Løsningen er den metode, som er udviklet af Skovdyrkerne, og som vi kalder FKL – Foreceret Kvalitets Løvtræ. Den består i at udvælge, markere, fritstille og opkviste et passende antal hovedtræer på arealet.
Indtænk gerne en kortrotation af energitræ
Det kan generelt anbefales at kombinere skovrejsningen med en kort-rotation af energitræ i poppel (OP42), hybridlærk eller anden hurtigtvoksende art. Træerne til flisproduktion fungerer også som ammetræer, hvilket støtter kulturens udvikling og mindsker vind- og frostskader. Envidere mindskes problemer med ukrudt og skadedyr.
Nogen gange er ammetræer ikke en god idé
Som nævnt anbefales det generelt at anvende ammetræer ved skovrejsning. Men i praksis er der dog mange eksempler på at man alligevel hellere skulle have ladet være. Vær bl.a. opmærksom på følgende problemstillinger.
Nødvendighed: Er det nødvendigt med ammetræer fordi man ønsker at etablere en følsom art på et sted med manglende læ, frost, tørke, sandflugt eller lignende?
Hensigtsmæssige indblandingsmønstre: Er du interesseret i at supplere ammetrævirkningen med et rationelt og økonomisk udtag af energitræ, så skal indplantningen planlægges, så der er taget højde for dette. Så man let kan komme til ammerne, og så deres fjernelse ikke efterlader for store huller i bevoksningen. En ammetræsindblanding betyder også, at du får nogle klare forpligtelser, hvad angår rettidig omhu i tyndingerne.
Renholdelse: Ud over at give et hurtigt udbytte medfører gode ammetræer et hurtigt skabt skovklima, hvilket mindsker ukrudts- og skadedyrsproblemer. Men deres tilstedeværelse vanskeliggør til gengæld den traditionelle renholdelse. Vær i øvrigt opmærksom på, at ammetræer af poppel kræver meget intensiv renholdelse de første år.
Brug hurtigtvoksende ammetræer
Det er vigtigt at ammetræerne kan fjernes med en omkostningsneutral flisningshugst efter 8-15 år. Endvidere må det tilstræbes, at der skabes stor forskel i højdevækst mellem ammetræer og fremtidstræer. Rødel bruges for kritikløst i mange skovrejsninger. Den er god på fugtigejorder, men vokser for langsomt på tørre og næringsfattige jorder, ligesom den ofte stagnerer og dør tidligt. Fyrrearter bør generelt undgås som ammetræer, fordi de bliver meget krukkede, brede og grovgrenede. Poppel (OP42), hybridlærk og sitkagran er generelt hurtigtvoksende.
Hold igen med buskarter i selve bevoksningen
Det anbefales generelt, at man anbringer buskarter i skovbrynene, og ikke inde i bevoksningerne. Hvis de ønskes ind som underetage i bevoksningerne, skal de hellere bringes ind senere, f.eks. umiddelbart efter første hugst.
Dette er kun en smagsprøve på indholdet i ”Håndbog i skovrejsning”. De ovennævnte gode råd samt mange andre opsamlede erfaringer dokumenteres i en grundig tekst og illustreres med et utal af billeder samt en del figurer og tabeller. Bogens konklusioner er i øvrigt sammenfattet i en praksisorienteret checkliste, som kan udprintes //www.skovdyrkerne.dk/fileadmin/user_upload/DDS/skovdrift/Checkliste_ved_skovrejsning.pdf _blank – “Checkliste ved skovrejsning”>her. Arbejdet med bogen er hovedsagelig finansieret af ordningen for Praksisnære Forsøg. Bogen vil efter den 10. maj 2012 kunne købes på vores //www.skovdyrkershop.dk/ _blank – Skovdyrkershoppen>web-shop.
Om forfatteren til Håndbog i skovrejsning
Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat og dr. agro – med 25 års erfaring fra skovbrugsforskning i Danmark og Tyskland. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om skovbrugs- og træplejefaglige emner – senest bogen Bæredygtig Skovdrift – en justering af den naturnære kurs.
Christian Nørgård Nielsen er indehaver af firmaet SkovByKon, der tilbyder forskningsbaseret rådgivning over et bredt spektrum indenfor træ- og naturforvaltning, både bedrørende skov og park samt træer i bymiljøer. Han afholder desuden foredrag of kurser. Flere oplysninger på www.Skovbykon.dk
By: Per Hilbert
