Professionel vildtpleje – fra Schackenborg til Samsø
Nordby Bakker på Samsøs nordspids er blandt de største overdrevs-arealer i Danmark. Her grænser stejle skrænter og dybe dale op til dyrkede marker. Mellem overdrev og marker findes optimale vilkår for vildtet, og nogle af de smukkeste landskabs-scenarier man kan tænke sig i Danmark – perfekte rammer for jagt af højeste kvalitet...
Men før jagten, kommer hårdt slid gennem en målrettet og fokuseret indsats fra en professionel. Den indsats forestår Jacob Skovmand, som er skytte på reviret, ansat af en lokal lodsejer. Arbejdet og resultaterne viser i øvrigt, hvad der kan opnås, når naboer går sammen om en større, koordineret indsats.
Reviret på Samsø adskiller sig markant fra den flade Tøndermarsk, han kom fra. Dér brugte han fem år på at udvikle jagtvæsenet for H.K.H. Prins Joakim på Schackenborg. Her på nordøen præges landskabet af små og større landbrug med ydmyge livskår – langt fra slotte og herregårde. Men hvad fattes af royalt islæt, mangler ikke i storslåede landskaber og rig natur.
Reviret er på omkring 1.300 ha, hvoraf noget er egen jord, mens en del er lejet ind. Halvdelen skov og halvdelen åbent land. I skoven er vildtplejen begrænset til anlæg af vildtagre til gavn for en dåvildtstamme under opbygning. Bestanden vurderes nu til ca. 75 dyr, og målet er 200. Før målet er nået, skydes ikke af produktionsapparatet. Det vil sige ingen afskydning af dåer og kalve – kun afskudsmodne hjorte.
Terrænpleje – terrænpleje – terrænpleje
Det er i det åbne land, i bakkerne, at vildtplejeindsatsen koncentreres, og det er her Skovdyrkeren møder Jacob. For lidt over fem år siden startede hans forgængervildtplejen op. Dengang var her kun mindre bestande af jagtbart vildt, men til gengæld masser af ræve, krager og skader. Målet var at øge de eksisterende vildtbestande, og midlerne var enkle:
- Terrænpleje
– for at forbedre levestederne - Bestandspleje
– for at sikre ynglesucces og overlevelse - Tilbageholdende afskydning
– for at øge bestandstilvæksten.
Selv om det lyder simpelt, er metoderne talrige og sker i et ret indviklet samspil, under evig udvikling. Et samspil som for lægmand kan være svært overskueligt.
Beplantningerne er en langsigtet investering
Især terrænplejen byder på stadig nye udfordringer. Nogle beplantninger, 10 år gamle, plantet i reolpløjet jord samt beskåret og tyndet kraftigt for 5 år siden, er nu i så kraftig vækst, at der igen er behov for udtynding.
Andre beplantninger på de tørreste sandknolde lider under tørke og tiltagende vildttryk. Nogle er slået an, men så hårdt bidt og fejet, at de nok må hegnes, før de skyder i vejret. Her er der arbejde for skytten i de kommende år, med at renholde de langsomt voksende plantninger, inden de slutter tæt og kan konkurrere med græs og urter.
Endnu andre er ikke slået an og må genplantes. Også her venter der Jacob mange timers arbejde, før han får bugt med græsset, før han får hegnet og plantet, og før alt er renholdt og bevoksningerne er sluttede.
Hensyn i landbrugsdriften
Selvom markerne dyrkes af dygtige og driftige landmænd, tages der mange direkte vildthensyn. Der er f.eks. plads til vildtagre langs levende hegn, småbevoksninger og markskel. I kombination med kortslåede græsspor er vildtagrene meget værdifulde. I forbindelse med de græssede overdrev holdes barjordsstriber fræsede, hvor der er mulighed for det. Her er der nemlig stort behov for det, hvorimod behovet på de dyrkede marker er mindre (de lette jorder giver mange steder med bar og løs jord).
Desuden bliver der plads til nyplantninger som hegn eller remiser. En beplantning, som Jacob Skovmand har høje forventninger til, er en stribe med 8 rækker energipil. Hans erfaring er, at det er en af de absolut bedste typer vildtplantninger. Den holder sig lys og åben i bunden med en del bundvækst og desuden giver de bløde topskud ikke mulighed for udkigsposter til rovfuglene.
Endelig er der dele af landbrugsdriften i området, som indirekte øger vildtets chancer for overlevelse. En stor del af markerne dyrkes med grøntsager. Det giver gode og afvekslende leveforhold med mange forskellige afgrøder, som ofte lægges om. Mange af markerne med græs til slæt er små og kuperede. Derfor anvendes der mindre maskiner, og der køres ofte med lav fart. Resultatet er, at flere harekillinger, rålam og fasankuld overlever. Ikke i sig selv nok til at sikre store bestande, men det er en af de mange brikker, der medvirker positivt.
Bestandspleje
Efter terrænpleje kommer bestandspleje. Med en god bestandspleje sikres god ynglesucces og høj overlevelse.
Frahegning af dele af græsningsarealerne er en metode, Jacob anvender hvert år. Han har oplevet at finde reder og harekillinger trådt ned af kreaturerne. For at undgå det, opsættes lette hegn om skråninger og `lodne pletter’ på overdrevene, inden kreaturerne kommer ud. Det redder utallige kyllinger og killinger. Hegnene fjernes igen omkring juli måned, afhængigt af det enkelte areal samt af, hvornår kreaturerne sættes på. På den måde er det også først langt ud på efteråret, at arealerne er gnavet ned. Sådan bevares dækningsmulighederne længst muligt.
Vildtredning inden græs- og høslet er en vigtig opgave. Efter en oplevelse, hvor græsset blev slået uden vildtredning – inklusive 8 rålam! – får Jacob nu altid besked dagen inden maskinerne ruller ud. Så kan han nå at afsøge markerne med hunde og opsætte ’skræmsler’. Det minimerer antallet af døde dyr. Vildtredning på naboarealerne sørger Jacob også for, og det giver et godt samarbejde til gavn for alle.
Effektiv regulering af ræv, mår, krage og skade er central for hurtig bestandstilvækst hos fasaner, harer og råvildt. Og også afgørende for at fastholde store bestande. Reglerne er i dag så tilpas vide, at det lader sig gøre. 40 nedlagte ræve første år og 15 (på et noget større areal) i seneste sæson taler for sig selv. Det er blevet sværere at være ræv, og langt bedre at være enhver anden vildtart.
De udvidede muligheder for fældefangst af ræv (i kraft af en gennemført biotopplan) og mulighederne for at regulere krage og skade med våben om foråret, har stor betydning for resultaterne. Alt andet lige en meget tidskrævende indsats – men en indsats, der lønner sig direkte de følgende år.
Supplerende udsætning af fasaner blev brugt i starten til at hjælpe en stærk ynglebestand på benene. Her benyttedes den gammeldags ’naturnære’ metode med skrukhøns. Grunden til det er, at fasanhøner opfostret af en skrukhøne er langt bedre til selv at yngle, end tilfældet er med maskinudrugede.
Endelig må nævnes omkring 100 fodertønder fyldt med majs og hvede. Fodertønderne benyttes februar til november, og er også til stor glæde for fasanerne i yngletiden.
Det giver dem nemlig fast og let tilgang til næringsrig føde, og derved har de mere tid til at passe deres kyllinger. Fodringen har til formål at sikre sunde bestande, som året rundt er i god ernæringstilstand. I perioden november-februar fodres mere koncentreret i nogle bestemte områder med det formål at samle fuglene samt en mere effektiv jagt (få gange med højt udbytte = mindst mulig forstyrrelse).
Utrolig effekt på vildtet og jagten!
Kombinationen af den rigtige terræn- og bestandspleje har været yderst virkningsfuld, hvilket også kan aflæses i afskydningstallene i boksen herunder.
100 harer leveret i sidste sæson. Vel at mærke fra tramp på kun omkring 200 ha. Efter en fremgangsmåde, hvor hver enkelt mark kun gås over én gang i sæsonen. Derved undgås at tolde for hårdt af bestanden. Af fasanerne skydes kun haner. Omkring 100 vilde af slagsen blev det til i sidste sæson.
Ganske imponerende resultater af en vildtpleje som langt hen ad vejen vil kunne udføres af enhver. En betingelse for succes er dog et dybtgående kendskab til terræn og vildt, kombineret med viden om de nødvendige redskaber og metoder.
Det kendskab og den viden har Jacob Skovmand på Samsø. Og dermed også det overblik, der skal til for at blande den rigtige ’cocktail’ på det aktuelle revir. Det komplicerede ligger i opskriften på det rigtige blandingsforhold. Begrænsningen i det tidsforbrug der skal lægges bag – cirka 8.000 arbejdstimer har Jacob og hans forgænger indtil nu lagt i vildtplejen, som artiklen her kun beskriver hovedtrækkene af.
Jacob Skovmand
Er uddannet Herregårds- skytte Vildtforvalter. Han blev færdiguddannet fra Vildtforvaltningsskolen Kalø i 2005. Har tidligere arbejdet som skytte på Schackenborg fra 2006- 2011, hvor han udviklede jagtvæsenet for H.K.H. Prins Joakim. Siden 2011 har han arbejdet som skytte på Samsø.
By: Anders Jensen
