Tynding i stormfaldskulturer plantet efter 1999-orkanen
Så er det nu! De første tyndinger i unge bevoksninger skal ske på et tidligt tidspunkt. Især hvor der er tale om blandinger bestående af træarter med forskellige vækst. Tidlige tyndinger er både med til at sikre stabiliteten og den langsigtede bevoksningsøkonomi.
Statsstøttet gentilplantning efter stormfald
Efter orkanen i 1999, som især hærgede det sydlige Jylland, stod man tilbage med et massivt stormfald og store arealer til gentilplantning. Som følge af meget dårlige træpriser på stormfaldstræet gik staten ind med en nødvendig støtte til gentilplantning af stormfaldsarealerne.
Støtteordningen var skruet sammen på en måde, der gjorde, at langt størsteparten af stormfaldsarealerne blev gentilplantet med blandingskulturer, de fleste afløvtræ. En mindre del blev etableret med de relativt robuste nåletræarter (ædelgran, douglas, thuja, lærk og skovfyr). Mens en forsvindende andel blev tilplantet med traditionelle grankulturer af rødgran og sitkagran.
Efter 10-12 års vækst er det tid til tynding
Efter 10-12 års vækst, hvor der i øvrigt i mange kulturer er udført et meget stort og omkostningstungt stykke arbejde med udrensning af selvsået birk og andre træarter, har mange bevoksninger nået en sådan størrelse og udvikling, at den første egentlige tynding bør foretages. Enten for at fjerne ammetræer som lærk og rødel, eller for at fjerne ”krukker” og ukurante træer.
Bedre økonomi i tyndinger
Førhen var de tidlige tyndinger altid underskudsgivende, men metoden med udtag af flis giver os nu mulighed for at skabe en fornuftig økonomi i disse indgreb.
Den tekniske udvikling og afsætningsmulighederne for flis har gjort, at arbejdet mange gange kan udføres med et dækningsbidrag på 0 kr., eller i de bedste tilfælde med et mindre overskud.
Nedenfor beskriver vi tre eksempelbevoksninger som Skovdyrkerforne Syd har arbejdet med.
Eksempel 1: Sitka, douglas, lærk og skovfyr
En robust nåletræskultur plantet med 40% sitkagran, 20% douglas, 20% hybridlærk og 20% skovfyr. Hver 5. række er fyr, for at opfylde tilskudsordningens krav. I de 4 øvrige rækker er plantet sitka som hvert andet træ med henholdsvis lærk og douglas ind imellem i hver sin række.
Det langsigtede mål er en bevoksning med douglas som hovedtræart og en større eller mindre indblanding af sitkagran, lidt lærk, og måske med enkelte skovfyr.
Bevoksningens træarter kom godt fra start, med lærkene som de hurtigste og efterhånden mest dominerende. Skovfyrrene var ved at være overvoksede. Douglas og sitka fulgte godt med, men blev hårdt trykket af lærkene. Bevoksningshøjden var inden tynding 6-8 meter. I senvinteren 2011 besluttede man derfor at fjerne de fleste af lærkene for at give douglas og sitka plads og udviklingsmuligheder.
Fremgangsmåden var følgende:Med en Ponse kombimaskine blev hver 10. række (en skovfyrrække) klippet ned sammen med den nærmeste lærk/sitka række til spor. På tilbagevejen, ad sporet, blev lærk i rækkerne til hver side klippet ned og lagt ud på sporene til fortørring. I vinteren 2011/12 blev flishugning foretaget med en frontmadet, bestandsgående flishugger.
Resultatet kan ses på billedet. Bevoksningen – nu overvejende en douglas/sitkagran-blanding – ser godt ud og har gode udviklingsmuligheder. Projektet producerede ca. 150 rm flis pr. hektar. Efter at alle omkostninger var betalt, blev der et overskud til skovejeren.
Eksempel 2: Bøg og lærk
Kulturen består af bøg og lærk i blanding. Der er brugt et højere antal ammetræer end traditionelt. Det langsigtede mål med er en bevoksning med bøg som hovedtræart og enkelte lærk spredt ud på stykket. Jordbunden er mager sandjord og bøgen har derfor været nogle år om rigtig at komme i gang. Lærken er pga. det høje plantetal efterhånden blevet alt for dominerende. Bevoksningshøjden var inden tynding 7-8 meter.
Fremgangsmåden var følgende: De fleste steder var der lavet faste spor fra bevoksningens start. Nedskæringen blev udført med en Silvatek fældebunkelægger, og der blev lagt spor ind i den resterende del for hver 18 meter. På tilbagevejen ad sporene blev lærk i rækkerne til hver side nedskåret og lagt ud på sporene til fortørring. Der blev fjernet ca. 60% lærk fra den store ende.
Når vi ikke fjernede flere lærk skyldes det bekymring for frostskader i bøgene, hvorfor vi valgte at fjerne lærken af to omgange. (Ved næste udtyndning vil lærkene være større, og det vil kunne give klart positivt dækningsbidrag). I vinteren 2011 blev flishugningen foretaget med en frontmadet, bestandsgående Silvatek flishugger.
Resultatet: Der blev ca. 100 rm flis pr. hektar. Efter at alle omkostninger var betalt, gik projektet i nul for skovejeren.
Eksempel 3: Ren Bøg
En større kultur plantet som ren bøg efter stormfældet gran. Plantningen er gennemført i en præsteskov og derfor uden tilskud, hvorfor der heller ikke har været krav om en blanding med flere arter.
Bøgene har udviklet sig tilfredsstillende. Det store problem i kulturen har været for megen opvækst af selvsået birk. Udrensning/førstetynding er trukket så længe som muligt, for ikke at skulle efter det en gang mere. Ved udrensningen er brugt to forskellige metoder:
1. En traditionel manuel udrensning med motorsav uden udtag af flis. Her er efterladt en forholdsvis tæt skærm af de største birke. Dels for forsat at give skyggeopdragelse for bøgene, hvad der vil gavne kvalitetsudviklingen, og dels for at give skygge på bunden, hvad der hæmmer genvækst fra denedskårne birk. Birkene tænkes fjernet ved en overskudsgivende flishugst om 3-4 år, når de er blevet væsentligt større. Omkostning ved udrensningen blev 5.000 kr. pr. hektar.
2. En maskinel flistynding med samtidig indlæggelse af spor for hver 18 meter. Tyndingen blev foretaget ved klipning med en Ponse kombimaskine. Efterfølgende blev udtyndingstræerne udkørt i stak til hugning med lastbilmonteret flishugger. Ved denne tynding blev efterladt betydelig færre birke i bevoksningen. Det skovdyrkningsmæssige resultat er her ikke helt så godt som ved den manuelle udrensning. Udtyndingsbirkene er så små, at indtægten fra flisen ikke kan dække maskinomkostningerne. Omkostningen pr. hektar bliver dog mindre end ved den manuelle udrensning. Resultatet blev ca. 50 rm flis udtaget pr. hektar og et underskud på 3–4.000 kr. pr hektar.
Erfaringen
Som de tre eksempler viser, er der mange muligheder for at ”få hul” på de store kulturer, plantet efter 1999-orkanen. Samme logik og teknik gælder i øvrigt også andre unge skovkulturer, skovrejsningsbevoksninger på landbrugsjord, samt de mange løvtræslæhegn.
I vores arbejde har vi konstateret, at blandede bevoksninger af træarter med forskellig starthastighed ved rettidig omhu ikke behøver at være et problem. Men blandingerne skal allerede ved etableringen være hensigtsmæssigt sammensat. Det er en absolut vigtig forudsætning, at den første tynding gennemføres rettidigt, hvis det ikke skal gå galt!
Både for det skovdyrkningsmæssige og det økonomiske resultat er det vigtigt at have helt styr på både de manuelle og maskinmæssige muligheder. Det er derfor en god ide at kontakte din lokale skovfoged – han arbejder med problemstillingen til hverdag.
Gode afsætningsmuligheder af flis og nye driftsteknikker er nu også en gevinst for skovejeren. Uanset konjunkturer, må skovejeren ikke vige fra skovens langsigtede driftsformål – herunder produktion af gavntræ. Hvem ved, gavntræ kunne blive en meget værdifuld råvare i fremtiden.
By: Thomas Langholz Valentin og Per Juul Larsen
