En udpegning kan også få betydning for, hvad man må gøre andre steder på ejendommen, idet myndighederne ofte vil være bekymrede for, om for eksempel en udvidelse af en husdyrproduktion kan påvirke et nærliggende §3-areal negativt.

I perioden 2011-2013 har Naturstyrelsen som entreprenørfor kommunerne lavet en opdatering af alle §3-registreringer. Det er sket ud fra luftfotos, som kommunerne nogle steder har suppleret ved en markgennemgang. Ejerne er aldrig blevet inddraget eller orienteret – med den meget dårlige begrundelse, at det ville være fortidskrævende.

Resultaterne af registreringen kan man se på miljøportalen.dk, hvor du med lidt besvær kan få din egenejendom frem på skærmen og se, hvilke begrænsninger myndighederne har lagt ned over den.

Bemærk dog, at den foreliggende udpegning ikke er retsligt bindende, men kun er et arbejdsredskab for kommunerne. Det er altid den konkrete vurdering af den aktuelle tilstand ved en besigtigelse, der gælder. Du kan derfor altid gå i dialog med kommunen, hvis du er uenig i udpegningen. Bevisbyrden ligger dog typisk hos lodsejerne. Hvis man ikke kan blive enige med kommunen, kan der klages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Specielt vedrørende skov

§3-beskyttelsen gælder for moser, heder, strandenge,strandsumpe og overdrev. Også arealer, der hører under eller ligger i fredskov – forudsat at de er større end2.500 m2. (Små arealer mindre end 2.500 m2 med samme type natur er dog også beskyttede i skoven, men efter skovlovens §28). På en del ejendomme ligger der moser, som er træbevoksede. Her er det vigtigt at vide, om træbevoksningen er opstået naturligt (så er den beskyttet), eller om træerne er plantede (så kan det ikke være §3).

Selvom et træbevokset moseareal kommer ind underbeskyttelsen, for eksempel en mose med selvsåede birke-,aske- eller elletræer, så kan en normal forstlig udnyttelse af bevoksningen fortsætte, uden at det kræver dispensation, men dog under den forudsætning, at der derved ikke sker andre ændringer, som medfører, at tilstanden ændres.

By: Per Hilbert

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #39

Læs andre artikler inden for Naturpleje