Hvad er asketoptørre?
Asketoptørre blev først observeret i Polen og Baltikum i 1990’erne. Den har været i Sverige, Tyskland og Danmark siden 2002. I dag har den spredt sig mod vest og er konstateret i de fleste europæiske lande.
Sygdommen skyldes svampen Chalara fraxinea, der angriber unge skud og dræber barken. På angrebne træer ses visne skudspidser og døde områder (nekroser) på grene og stammer (fotos). Svampen spreder sine sporer med vinden fra små frugtlegemer, som vokser frem på gamle bladstilke fra året før. Den eksplosive udvikling af sygdommen tyder på, at spredningsmekanismen og svampens infektionsmåde er meget effektiv.
Udvikling i Danmark
Optegnelser fra et hugstforsøg nær Haderslev fortæller om spredte symptomer i form af visne skud på ca. 12 år gamle asketræer allerede i 2002. Året efter var der indberetninger om skader fra Bornholm og Sjælland, og fra 2005 var asketoptørre udbredt i store dele af landet.
I første omgang viste toptørren sig fortrinsvis på unge aske, dvs. kulturer og 10-20 årige bevoksninger. En 30-årig bevoksning, som har været fulgt i skovsundhedsovervågningen siden 1989, viste tydelige symptomer i 2006 (se figuren nederst på siden). Allerede tre år efter var mere end 90% af den primære krone død på de fleste af overvågningstræerne, der kun overlever på grund af vanris i kronen og på stammerne. Siden 2009 kan skaderne ses selv i ældre askebestande i form af sparsomt beløvede kroner og vanrisdannelse. I 2010 observerede vi eksempelvis tydelige kroneskader på 70% af træerne i en 100 år gammel bevoksning i Stasevang i Nordsjælland.
På unge træer udvikler sygdommen sig hurtigt, og symptomerne er meget synlige. Ældre træer har bedre evne til at camouflere døde skud. Vanrisdannelsen i kronen på store træer kan være så omfattende, at det om sommeren delvist skjuler skaden ved første øjekast. Kronen ser umiddelbart grøn ud, men ved nærmere eftersyn, eller hvis træet fældes, afsløres de mange tørre grene og kviste.
Alt i alt har asketoptørre udviklet sig med katastrofal hast i de danske skove. De nyeste data (2010) fra Danmarks Skovstatistik viser, at omkring halvdelen af de besigtigede asketræer kan anses som skadet.
Konsekvenser
Angreb af Chalara fraxinea kan bevirke høj dødelighed i unge kulturer. I to forsøg, som vi har fulgt nøje siden plantning i 2004, var 40% af træerne døde efter 6 år. I lidt ældre kulturer ses ofte, at den gennemgående akse beskadiges ved angreb på topskuddet, og træerne fremstår derfor som deforme og ødelagte.
Generelt medfører angrebet en svækkelse af både unge og ældre træer. Svækkelsen har mindst to ubehagelige konsekvenser: en øget modtagelighed for angreb af honningsvamp i rødder og den nedre del af stammen, samt nedsat diametertilvækst. Honningsvampangrebet kan i sidste ende dræbe træerne. I unge bevoksninger går det hurtigt, typisk kun 1-2 år efter træerne har fået tydelige kroneskader. Honningsvampen dræber barken og vækstlaget nederst på stammen, og veddet misfarves. Det hurtige forløb er den væsentligste grund til, at man måske må opgive unge askebevoksninger og hugge dem til flis.
Hos ældre asketræer går der ofte flere år, hvor træerne står med dårlig beløvning og minimal vækst. Vi har fx observeret, at årringen i meget angrebne træer kan blive reduceret til en smal zone af vårvedskar, og der er praktisk taget ingen diametertilvækst.
Selvom honningsvamp ikke slår de angrebne asketræer ihjel, kan den give alvorlige misfarvninger i bunden af kævlen. Asketræer med kraftig toptørre sætter også vanris på stammen. Dette er et faresignal. Chalara fraxinea kan angribe disse vanris, og vi har set tilfælde, hvor det har givet anledning til misfarvninger i veddet.
By: Iben M. Thomsen m.fl.
