Forstlig skovdrift går hånd i hånd med natur og publikum
Mikael Holmgaard-Grejsen er skovfoged ved Slagelse Kommune og har ansvar for knap 300 hektar bynær skov. Skovene drives forstligt. Det skaber sund og varieret skov, som er interessant for publikum og naturelskere.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Mikael Holmgaard-Grejsen triller langsomt ind i Korsør Lystskov.
Ruten går via en lille skovvej. På begge sider er der afdelinger med 140-årige bøge, der står som tårnhøje søjler og rammer vejen ind i lysegrønt.
Langs vejen ligger der skiftevis tømmerstakke og store flisstakke, som venter på flishuggeren.
De forstlige aktiviteter er vigtige for Mikael Holmgaard-Grejsen. Han er skovfoged ved Slagelse Kommune og har ansvar for driften af skoven.
– Det ligger mig meget på sinde at drive kommunens skove skovbrugsfagligt korrekt. På den måde kan vi skabe skov, som er sund, varieret og interessant for vores naturelskende publikum, siger Mikael Holmgaard-Grejsen.
Skovdrift og natur
I Slagelse kommune er der knap 300 hektar skov og en stor del er bynær. Skovfogeden mener, at skovdrift og naturværdier fint kan forenes i de kommunale skove.
– Det er en misforståelse, hvis man tror, at vi ikke driver de kommunale skove. Det gør vi. Jeg mener også, at man fint kan drive forstlig skovdrift og samtidig sikre biodiversitet og naturindhold, siger Mikael Holmgaard-Grejsen.
Som et konkret eksempel nævner han, at man i Slagelse Kommune er meget opmærksom på at efterlade dårlige kævler og toppe til spætter og svampe. Ved skovrejsninger bliver der ofte etableret vandhuller og levesteder for dyr og insekter.
– Derudover gør vi også meget ud af at lade ”ruiner” af gamle træer blive stående, så der er noget til insekter og fugle. På den måde er vi nok mere helhedsorienterede, end man ville være i et privat skovbrug. Du kan sige, at det her er lidt mere blødt skovbrug, siger han.
Publikum og skovdrift
Længere fremme i Korsør Lystskov er der vandreruter, som krydser skovvejen. Ruterne er markeret med forskellige farver på udvalgte bøgestammer.
Skovfogeden hopper ud af bilen og kontrollerer, at markeringen er tilstrækkelig synlig for borgerne.
– Det her er et godt eksempel på, hvordan publikumsinteresser går hånd i hånd med skovdriften. Ruterne er markeret med farver på bøgestammerne. Lige ved siden af ligger en flisstak, som jo er et resultat af skovdriften, siger han.
Han tilføjer, at operationer i kommunal skov stiller ekstra store krav til entreprenørernes finish.
– Når vi tynder eller udfører andre opgaver, skal det se pænt ud bagefter. Det skal helst se ud som om, at vi ikke har været her. Vi skal bestemt ikke efterlade store spor i skovbunden, siger han.
Skovfogeden får øje på en tveget bøg. Den er flækket og hænger stadig 15 meter oppe i luften.
– Sådan en bøg er endnu et eksempel på, at vi driver vores skovbrug lidt anderledes, end i det private. Var vi i en privat skov, ville bøgen ikke få opmærksomhed. Men da vores vandrerute ligger i nærheden, så vil jeg få en medarbejder til at tage hånd om det, siger han.
Udliciterer til Skovdyrkerne
Mikael Holmgaard-Grejsen har ansvaret for kommunens skove. Dertil kommer vej- og parktræer, som også sorterer under skovfogeden.
Kommunen har ikke selv bemanding eller maskinpark til at klare opgaverne. Det er arealet for lille til. Derfor er samtlige opgaver i skovene udliciteret til Skovdyrkerne.
– Vi har brugt Skovdyrkerne til alle vores skovopgaver i en del år. Ved skiftet til Skovdyrkerne omorganiserede vi, og det blev forstuddannede, som overtog planlægning og drift. Det gav et fornyet forstligt syn på skovene. Skovene var lidt forsømte før den tid siger Mikael Holmgaard-Grejsen.
Han nævner, at kommunen eksempelvis var bagud med tyndinger.
– Tidligere var man lidt bange for at tynde i skovene på grund af mulige reaktioner fra borgere. Men det har jeg ændret på. Eksempelvis har vi fået tyndet godt ud i afdelingerne med gamle bøge. Det har givet langt bedre udviklingsmuligheder for de resterende træer. Samtidig har tyndingerne leveret kapital, som vi har kunnet benytte til at udvikle skov og natur på andre lokaliteter, siger skovfogeden.
Udover tyndingerne har Skovdyrkerne også rejst skov for Slagelse Kommune. Mikael Holmgaard-Grejsen er glad for samarbejdet, som giver mulighed for skovbrugsfaglig sparring.
– Jeg sparrer med Rasmus Larsen, der er skovfoged hos Skovdyrkerne Øerne. Typisk vender vi faglige problemstillinger og diskuterer, hvordan vi klarer de enkelte operationer mest effektivt. Det er meget brugbart, da jeg er den eneste skovfaglige ”nørd” i Slagelse Kommune, siger han.
Skov skal drives forstligt
For skovfogeden er det vigtigt, at skovene drives forstligt – også selvom der er mange holdninger til driften fra interesseorganisationer og almindelige borgere.
– Jeg har ansvar for skovene i en ganske kort periode af en omdrift. Jeg kan ødelægge det hele i min tid. Men jeg kan også sørge for at aflevere skovene tilbage i god stand til næste skovfoged. Det er det sidste, jeg forsøger på hver eneste gang, vi udfører en operation i skoven, siger han.
Han mener, det er vigtigt at holde dørene åbne for træproduktion i fremtiden.
– Der er ikke noget lettere end at lægge det hele om til urørt skov. Men vi ved jo ikke, om råtræ bliver en kæmpe ressource om tyve år. Klimaet har enorm bevågenhed, og der forskes som bekendt meget i alternative anvendelser af træ. Derfor skal vi selvfølgelig holde dørene åbne for fremtidig træproduktion, lyder det fra skovfogeden.
Urørt skov er på mode
I det hele taget er Mikael Holmgaard-Grejsen skeptisk overfor urørt skov. Han ser derimod forstlig skovdrift som det redskab, der kan bruges til at skabe variation og spændende skov for publikum.
– Urørt skov er blevet et modeord. Vi har 10 hektar urørt skov, som har stået i tyve år stort set uden at ændre sig. Jeg mener, man aktivt skal fremskynde processerne. Det kunne være ved at sprænge toppen af træer eller lægge dødt ved ind i skoven. Lad os i stedet kalde det naturskov og placere det på lokaliteter, der er svært fremkommelige med skovningsmaskiner. Samtidig er det efter min mening vigtigt, at arealerne kan ændre status igen, hvis efterspørgsel eller andre forhold ændrer sig i fremtiden, siger han.
Mikael Holmgaard-Grejsen mener, at variation er vigtigere end urørt skov.
– Her i skoven har vi eksempelvis bøgebevoksninger, der står som søjlehaller uden naturlig foryngelse. På den modsatte side af skovvejen er der en afdeling med bøg og en tæt underskov af nye generationer.
– Det er visuelt noget helt andet end søjlehallen. De to bøgebevoksninger er eksempler på den variation, vi kan arbejde med både for publikum og for naturen. Al skov skal ikke være naturskov. Det vil blive ensformigt, siger han.
Ny udviklingsplan
Der er mange interessenter i den kommunale skovdrift. For at få sikret en langsigtet retning er Mikael Holmgaard-Grejsen ankermand på en ny skovudviklingsplan i kommunen.
– Planen vil blive en politisk godkendt plan, som udstikker retningen for skovene de næste mange år. Den kommer til at stå på de tre primære ben. Det er natur, kultur og så det rekreative, siger han.
– I planen opfordrer jeg til, at forstlig skovdrift kommer til at stå som det værktøj, der kan bruges til at skabe mere natur. Det kan eksempelvis være ved at skabe lysbrønde eller ved at lade dødt ved forblive i skovene, siger skovfogeden.
Han har brugt mange kræfter på at udbrede sin faglige viden om mulighederne i skovdrift.
– Jeg er meget uenig i, at forstlig skovdrift er af det onde. Det er faktisk redskabet til at lave al den natur, som mange borgere og naturorganisationer efterlyser. Det har taget nogle år at overbevise kolleger, borgere og interessenter om det – og det har krævet nogle kampe i ny og næ. Men efterhånden oplever jeg større forståelse, siger han.
– Mit mantra er mest mulig skov og natur til borgerne for pengene. Det kræver, at vi bruger alle de værktøjer, vi har i værktøjskassen – og her er forstlig skovdrift helt central, lyder det.
usemap=”#dakort” alt=”” />
Skovdyrkerne
Sekretariatet
Parallelvej 9A
8680 Ry
CVR-nr. 82 28 90 11
Jyske Bank 7560 – 1007943
Kontakt
Viden om
Om Skovdyrkerne
Cookies på Skovdyrkerne.dk
Når du besøger Skovdyrkerneshjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på hjemmesiden.
Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies.Læs mere.
