Socialdemokratiet ønsker 75.000 hektar urørt skov i Danmark
Det danske areal med urørt skov er for lille. Det skal øges til i alt 75.000 hektar. Heraf skal 20.000 hektar findes i private skove, lyder det fra Socialdemokratiets miljøordfører. Men fagfolk er skeptiske overfor ensidigt fokus på urørt skov.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Der skal være langt mere urørt skov i Danmark. Det mener Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen.
Til Skovdyrkeren oplyser han, at arealet skal øges markant.
– Socialdemokratiets mål er, at Danmark skal have 75.000 hektar urørt skov. Vi vil have mere urørt skov af hensyn til biodiversiteten, siger Christian Rabjerg Madsen.
20.000 hektar findes hos private
Af de 75.000 hektar urørt skov skal en betydelig del findes på private skovarealer.
– Vores mål er, at halvdelen af al statsskov svarende til 55.000 hektar skal være udlagt til urørt skov, og 20.000 hektar privat skov skal på sigt være udlagt til urørt skov. Det skal ske enten ved at bytte eller opkøbe privat skov, oplyser ordføreren.
Målet om 75.000 hektar blev gentaget i forbindelse med forårets Naturmøde i Hirtshals. I den forbindelse lancerede S og SF et fælles udspil om en naturplan, som indeholder ønsket om 75.000 hektar urørt skov samt en række andre naturtiltag.
Med udmeldingen ligger Socialdemokratiet sig markant over den blå regering, når det handler om at udpege arealer til biodiversitetsformål.
Sidste efterår ny-udpegede Venstres miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen 13.800 hektar urørt skov og anden biodiversitetsskov. Det var en del af Naturpakken fra 2016, som den blå regering vedtog sammen med en række aftalepartier. Pakken fra 2016 betyder, at arealet af urørt og anden biodiversitetsskov på statens arealer når op på 22.800 hektar.
Debatten raser
Valgkampen er i skrivende stund i fuld gang. Debatten om urørt skov buldrer også afsted i artikler og kommentarspor på nyhedsmedier som blandt andre Altinget.dk.
Flere fagfolk og forskere advarer imod ensidigt fokus på urørt skov.
I en replik bragt på Altinget.dk skriver Thomas Nord-Larsen, Emil E. Thybring og Niclas Scott Bentsen, at under danske forhold giver de dyrkede skove og det træ, vi høster fra dem, et større bidrag til kampen mod klimaforandringer end urørte skove. De er henholdsvis seniorforsker, postdoc og lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
– I begge typer skov lagres CO2 i træerne. Men kun ved at bruge træet i vores samfund kan vi høste væsentlige klimafordele, oplyser forskerne og fremhæver substitutionseffekten.
– Når vi bygger huse af træ, har vi mindre behov for andre materialer såsom beton. Produktionen af cement til beton står på verdensplan for otte procent af de menneskabte CO2-udledninger. Hvis man bygger med træ i stedet for beton, kan udledningen af CO2 fra eksempelvis etagebyggeri halveres, og træets kulstof kan lagres i lange tider, fremgår det af indlægget.
Behov for nye skove
Forskerne skriver, at urørte skove er meget vigtige for at give naturen plads og understøtte bevarelsen af biodiversitet. Men ensidigt fokus på urørte skove løser ikke udfordringerne med klima, biodiversitet og befolkningstilvækst.
Som et løsningsforslag peges på at øge skovarealet ved etablering af ny skov.
– Nye produktive skove vil kunne bidrage til bevarelse af biodiversitet i gamle skove. Enten ved en naturnær skovdrift, der tager mere hensyn til biodiversitet, eller ved at lade skove stå urørt. Jo større arealer, der henlægges til urørt skov, desto større pres kommer der på andre ressourcer, påpeger forskerne.
De efterlyser derfor helhedsorienterede løsninger for skovene, så der kan skabes et bedre grundlag for en bioøkonomisk omstilling af samfundet med større mulighed for lagring af CO2 fra atmosfæren, samt på sigt udvikling af artsrige skove til gavn for biodiversiteten.
Skovdrift er kraftfuldt værktøj
Også den tidligere skovrider Esben Møller Madsen mener, at skov skal dyrkes for at være et effektivt klimaredskab. Det slår han til lyd for i en artikel bragt i Weekendavisen 26. april.
– Træ og skovdrift er i et klimaperspektiv kraftfulde værktøjer. Ikke kun fordi det suger CO2 ud af atmosfæren og lagrer det i den levende biomasse, men også fordi lagringen forsætter i de forarbejdede træprodukter. Lader vi desuden træ erstatte materialer, som i forarbejdning kræver store mængder fossil energi (beton, stål, aluminium tegl mfl.), så sparer vi den CO2-udledning, som deres forarbejdning ville have krævet, skriver han.
Han er kritisk overfor at lade skov ligge urørt og mener ikke, at urørt skov er det rette redskab til at sikre biodiversitet.
– Da alle danske skove har udgangspunkt i stærkt forarmede skove og har været dyrkede kulturskove i mere end 200 år, så kan den biodiversitet, der knytter sig hertil, selvsagt rummes indenfor rammerne af en flersidig skovforvaltning. I øvrigt knytter det danske biodiversitetsproblem sig ikke til skovene, men til det åbne landskab. Da urørte skove er meget mørkere end dyrkede skove, så afhjælper man i sagens natur ikke biodiversitetsproblemet ved udlæg af urørt skov. Tværtimod risikerer man at tabe arter, fremfører han.
Står fast på ønske om urørt skov
Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen afviser at støtte eksempelvis naturnær skovdrift på bekostning af urørt skov for på den måde at bevare substitutionseffekten.
– Vi ser gerne, at vi i langt højere grad end i dag anvender byggematerialer af træ som erstatning for mere klimabelastende materialer som eksempelvis beton. Men vi mener ikke, at skovdriften og træproduktionen skal prioriteres på bekostning af mere urørt skov. Det er for os ikke et enten eller, men et både og, siger han.
Han peger på, at hovedformålet med urørt skov er biodiversitet og ikke klima.
– Vi vil udlægge mere urørt skov af hensyn til biodiversiteten. I forhold til at løse klimaudfordringen vil vi gerne have en national skovfond. Fonden skal opføre ny skov i Danmark for at kompensere for danskernes CO2-udledning, oplyser Christian Rabjerg Madsen.
Artiklen er skrevet under valgkampen, og Skovdyrkeren har også efterlyst Venstres ønsker. Men partiet er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
