200-årige bøge skæres ned for at øge publikums sikkerhed
14 bøge i en sydjysk lystskov udgjorde et sikkerhedsproblem for publikum. Derfor blev de 30 meter høje bøgekæmper skåret ned i september. Det krævede en lift og en erfaren skovarbejder uden højdeskræk.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
– Lidt længere op med kurven – og så til venstre.
Claus Fuglsig Jensen dirigerer med fagter. Han står 15 meter over jorden i en vuggende lift-kurv og kommunikerer med liftføreren nede på skovbunden.
Fra jorden vipper han på styreenhedens knapper og skubber kurven rundt efter Claus Fuglsig Jensens fagter.
Kurven vugger ind på plads ved siden af en topgren på en 200 år gammel bøg.
Et øjeblik efter brummer motorsaven og Claus Fuglsig Jensen skærer grenen ned. Lidt efter suser flere tonstunge topgrene ned fra 15 meters højde og lander i skovbunden med solide bump.
Efter en god halv times arbejde står stammen tilbage.
– Sådan, så nåede vi i land med den, råber Claus Fuglsig Jensen og signalerer ned til manden på jorden.
Til fare for publikum
Nedskæringen af bøgene foregår i Christinero ved Christiansfeld i Sydjylland. Det er oprindeligt en romantisk lysthave anlagt i slutningen af 1700-tallet. Som årene er gået, har anlægget fået parkpræg med mange store løvtræer.
– Jeg har talt med ejerne om denne opgave i noget tid. Det var simpelthen nødvendigt at gøre noget nu. De 14 udvalgte bøgetræer er meget rådne for nu at sige det, som det er. Da der er højt publikumstryk, er det simpelthen ikke ansvarligt at lade træerne stå. De er til fare for skovens mange besøgende, siger Jens Venø Kjellerup, skovfoged ved Skovdyrkerne Syd.
Bøgene er 25-30 meter store kæmper, og de har mere end 200 år på bagen. De blev plantet, da haven blev anlagt.
Kun toppene skæres ned. De metertykke bøgestammer bliver stående tilbage.
– På den måde tager vi ’sejlet’ af træerne. Uden top er der ikke længere risiko for, at træerne vælter, og der er heller ikke risiko for, at store visne topgrene styrter ned og rammer publikum. Samtidig kommer stammen til at stå tilbage til gavn for biodiversiteten, siger Jens Venø Kjellerup.
Fredskovspligt og landskabsfredning
Lystskoven er ejet af Brødremenigheden i Christiansfeld, som er medlem hos Skovdyrkerne Syd.
– Jeg har passet skov for Brødremenigheden i knap 20 år. De har 50 hektar skov og altså også Christinero, siger Jens Venø Kjellerup, som er Skovdyrkernes ansvarlige for opgaven.
Der er både fredskovspligt og en landskabsfredning på arealet.
– Derfor har jeg brugt en del tid på at få det formelle i orden, inden vi kunne gennemføre opgaven med at skære de store gamle giganter ned, lyder det fra skovfogeden. Han gør samtidig opmærksom på, at der ikke har været problemer med at få tilladelse hos de relevante myndigheder.
Erfaren mand i toppen
Efter en god halv times arbejde i kurven er Claus Fuglsig Jensen nede igen og står atter med sydjysk skovbund under fødderne.
Han er erfaren topkapper og hyret ind til opgaven af Skovdyrkerne.
– Det kan være lidt udfordrende at få toppen åbnet op – altså at få hul igennem kronen. Men det gik ganske fornuftigt i det her tilfælde. Det gik faktisk helt som det skulle, forklarer Claus Fuglsig Jensen, der er selvstændig skoventreprenør og indehaver af Sydjysk Skovservice.
Han laver forskellige skoventreprenøropgaver. Topkapning er en betydelig del af opgaverne, og han har selv kappet tusindvis af træer i sin 25-årige karriere.
Han forklarer, at han både klatrer og bruger lift, når træer skal skæres ned fra toppen.
– Valget af metode handler helt om opgavens karakter. Hvis træerne er meget store som her, så foretrækker jeg liften. Men faktisk er klatring ofte den rigtige metode også i forhold til sikkerhed. Når jeg klatrer, så er der ikke andre end mig selv, der kan lave fejl. Anderledes er det med liften, hvor der er teknik, der kan gå i stykker, og manden på jorden kan også risikere at lave fejl, siger han.
Anlagt som romantisk have
Christinero er på godt to hektar. Oprindeligt blev den anlagt som en romantisk have tilbage i 1780’erne. Det var kammerherreinde Christina Friederica von Holstein, som anlagde haven.
Hun levede fra 1741 til 1812 og boede i mange år på gården, Favervrågård, lige i nærheden af anlægget.
I dag er kun resterne af gården tilbage, fordi gårdens bygninger blev revet ned for år tilbage grundet dårlig stand.
I Christinero er der blandt andet pavillon, et lille kapel og også Christina Friederica von Holsteins grav.
Der er også spor efter et par løvhytter bestående af lindetræer. Oprindeligt brugte man løvhytterne til at slappe af og drikke sin eftermiddagste efter middagsluren.
Christina Friederica von Holstein følte sig inspireret af Brødremenighedens ånd og tanker, og menigheden i Christiansfeld arvede gården og haveanlægget.
Sikkerheden skal være i orden
Det er fortsat Brødremenigheden, som ejer Christinero. Forstander Käte Thomsen er tilfreds med arbejdet.
– Det er altid trist, når store gamle træer skæres ned. Men sikkerheden er vigtigst. Træerne var angrebet af svamp, og de risikerede at vælte og den risiko vil vi ikke løbe som ejere, siger hun.
Hun oplyser, at Brødremenigheden har udført opgaven i samarbejde med kommunen, som også har interesse i at bevare anlægget som et sikkert og godt udflugtsmål.
– Der kommer rigtig mange besøgende – blandt andet børnefamilier og mødre med børn i barnevogne. De skal fortsat kunne færdes sikkert. Det vil ikke være til at bære, hvis der skulle ske en ulykke med en af de besøgende, siger hun.
Käte Thomsen tilføjer, at man har planer om en kommende restaurering af anlægget.
– Haven blev anlagt for mere end 200 år siden, og naturen har taget over i mange dele af anlægget. Vi vil gerne restaurere anlægget. Vi vil gerne føre anlægget tilbage til den oprindelige romantiske have, siger hun og oplyser, at man har de oprindelige skitser og tegninger over anlægget.
Det kræver dog fondsmidler at nå dertil.
– Vi søger derfor sponsorer og fonde, som vil samarbejde med os om projektet. Vi håber på, at vi kan rejse de nødvendige midler til at få gennemført projektet, siger hun.
