Landmand kombinerer træer og planteavl
For nyligt blev der afviklet workshop om skovlandbrug hos den sydvestjyske landmand Bjarne Larsen. Arrangementet trak mange besøgende. Forventningen er, at dyrkningsformen vil skabe bedre biodiversitet og en mere robust planteavl.
Af Jens Mathiasen / Foto: Samuel Schriver
Den sydvestjyske landmand Bjarne Larsen brænder for at afprøve skovlandbrug som en del af sit økologiske planteavlsbrug.
– Dyrkningsformen virker meget lovende. Jeg tror på, at der er gode muligheder i konceptet, siger Bjarne Larsen, der er økologisk planteavler ved Esbjerg.
Han har været i gang med skovlandbrug i to år, og for nyligt blev der afviklet workshop om skovlandbrug hos landmanden.
Ved workshoppen deltog 70 interesserede fra nær og fjern.
– Spørgelysten var høj. Der blev diskuteret økonomi, plantning, sorter og meget mere, fortæller skovfoged Anders Elmholdt. Han er Skovdyrkernes repræsentant i skovlandbrugs-projektet.
Han demonstrerede plantning og planteteknikker – og fik hjælp af de omkring 70 fremmødte, som hjalp til med at svinge spaderne og skubbe frugttræer og bærbuske i jorden.
– Konceptet er, at vi planter lange plantager i marken med hver to rækker træer og buske. Plantagerne er otte meter brede, forklarede Anders Elmholdt.
– I den ene plantage planter vi blandt andet vin, humle, ribs, solbær, brombær med mere, siger han.
Anders Elmholdt er Skovdyrkernes repræsentant i projektet.
Bestøvende insekter
Planteavler Bjarne Larsen deltager i skovlandbrugsprojektet Robust. Hans interesse for skovlandbrug blev vakt efter uheldige erfaringer med hestebønner.
– Et år havde jeg hestebønner på en stor mark. Det så fornuftigt ud i løbet af sæsonen, men da jeg bevægede mig længere ind i marken, kunne jeg se, at bestøvningen haltede gevaldigt. Der var kun en til to bælge pr. plante, hvorimod der var syv til ti ude ved kanten.
– Det var det, der fik mig til at tænke over, hvor vigtigt, det er at have bestøvende insekter tæt på afgrøderne, fortæller Bjarne Larsen.
De første erfaringer med skovlandbrug viser forbedret effekt.
– Jeg ser ikke længere store golde plamager i markafgrøderne. Nu er der maksimum 16 meter ud til en af plantagerne, hvor der er bestøvere og biodiversitet i stor stil, siger han.
Der plantes plantager med 32 meter imellem hver plantage. På den måde kan Bjarne Larsen fortsat dyrke sine marker med sin eksisterende maskinpark.
Mere robust jordbrug
Plantagerne ligger med 32 meters afstand ned igennem marken.
– På den måde passer de til vores maskinpark. Vi benytter GPS i markarbejdet og overvejer desuden at indføre faste kørespor. Derfor kan vi fortsat holde en høj effektivitet i arbejdet, siger han.
Han peger på flere fordele.
– Først og fremmest bliver min planteavl mere robust. Vi får læ-virkning af plantagerne. Vi opnår bedre biodiversitet og højere CO2-optag, siger han.
I de første plantager er der plantet æbletræer. Landmanden forventer at starte op med pluk-selv-æbler til den kommende sæson.
– Det er vigtigt for mig, at jeg med den her dyrkningsform bliver mere robust, og at jeg også bidrager med noget konkret til lokalbefolkningen, siger Bjarne Larsen. Han vurderer, at der ligger et stort udviklingspotentiale i konceptet.
– I fremtiden kan jeg godt forestille mig, at der kan laves afsætningsaftaler med lokale forhandlere, som køber frugt fra skovlandbruget. Derudover kan afgrøderne imellem træplantagerne måske også udvikles og sælges som skovlandbrugsprodukter, siger Bjarne Larsen.
Anders Elmholdt demonstrerede plantning og plantetekniker – og fik hjælp til plantearbejdet af de fremmødte
Skovdyrkerne er partnere
Workshoppen var afviklet af Innovationscenter for økologisk landbrug. Skovdyrkerne er partnere i projektet.
Har du interesse i skovlandbrug, er du velkommen til at kontakte Skovdyrkerne for at få råd og vejledning om mulighederne i skovlandbrug.
