Kort nyt
Mange medlemmer er ramt af ændrede ejendomskategorier
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Skovdyrkerne har igennem de senere uger været i kontakt med mange medlemmer, som har fået brev om, at deres ejendom står til at få ændret ejendomskategori. Det sker i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger.
Skovdyrkerne har ydet rådgivning og hjulpet, hvor det har været muligt. Desværre er det ikke alle, som Skovdyrkerne har kunnet løse problemerne for.
Men den store opmærksomhed har effekt. Politikerne bag aftalen har justeret visse steder i lovgivningen på grund af de massive klager over åbenlyse uretfærdigheder.
Skovdyrkerne, Danske Juletræer og Dansk Skovforening arbejder alle for ejerne i denne sag. Det er muligt på grund af skovejernes medlemskab. Gør derfor gerne andre opmærksomme på, hvad et medlemskab bidrager til. I politiske sager som denne arbejdes der til gavn for alle ejere.
Læs mere om ejendomskategoriseringerne i det forrige nummer af Skovdyrkeren og på side 15 i denne udgave.
Private lodsejere vinder sejr i fredningssag
Tirsdag den 23. maj har Retten i Roskilde kendt en tidligere afgørelse om fredning af Stevns Klint ugyldig.
Retten fastslog, at Stevns Klint med sin enestående geologi og som optaget på UNESCOs verdensarvsliste er fredningsværdigt og ligger indenfor rammerne af de formål, der er nævnt i naturbeskyttelsesloven. Spørgsmålet i sagen var navnlig, om fredningen er nødvendig for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev og i forhold til at sikre offentligheden tilgængelighed til den geologiske verdensarv via et sammenhængende kystnært stisystem.
Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der understøtter nødvendigheden af fredningen for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev.
Retten fandt også, at offentlighedens adgang til området også fremadrettet kan opnås gennem frivillige aftaler med lodsejerne, som det har været tilfældet siden 2005. Det skriver domstol.dk.
Retten kom på denne baggrund frem til, at nødvendighedskriteriet for fredning, som dette skal administreres under hensyn til grundlovens § 73, ikke var opfyldt, hvorfor Miljø- og Fødevareklagenævnet blev dømt til at anerkende, at fredningen var ugyldig.
Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald.
Dansk Skovforening vurderer, at sagen kan få stor betydning for fremtidige fredningssager.
Mindre huse og mere træ i byggeriet
Nybyggede huse bliver stadig større. Især parcelhusene vokser, og det belaster klimaet, fremgår det af ny Concito-rapport.
– Antallet af kvadratmeter er klart den faktor, der fylder mest i de samlede udledninger fra en bolig. Desuden optager de areal, der kunne være brugt til andre gode formål i byområderne som grønne parker, natur og biodiversitet, siger programchef Peter Andreas Norn, Klimalaboratoriet i Concito. Han peger på mindre byggerier og træ som byggemateriale.
– Vi skal have vendt trenden væk fra større parcelhuse. Vi skal bygge mindre, men også tættere og højere og så skal vi bruge mere CO2-venlige byggematerialer som træ, lyder det fra Peter Andreas Norn i en pressemeddelelse om rapporten. I den nye rapport analyseres tre eksempler på byudviklingsprojekter. Et parcelhusområde, et række- og punkthusområde og et område, hvor tidligere industribyggeri konverteres til bolig. Rapporten viser, at parcelhusområdets CO2- udledning er dobbelt så stor som de to andre områder. Rapporten ’Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling’ er udarbejdet af konsulenthuset Viegand Maagøe for Concito. Rapporten er finansieret af Region Hovedstaden.
Overvældende interesse for nye skovskilte
Dansk Skovforening har lukket for bestillinger af nye skovskilte, da der har været en overvældende interesse for skiltene. Det har været så stor en succes, at den tilgængelige pulje er opbrugt, oplyser foreningen. Desværre kan Dansk Skovforening ikke garantere, at alle, der allerede har afgivet bestilling på skovskilte, vil modtage dem. Det skyldes det store antal bestillinger i forhold til den tilgængelige pulje.
Skovforeningen arbejder på at sende så mange skilte af sted som muligt.
Hvis du ønsker at opgradere dine eksisterende skovskilte med det nye design, kan du købe nye klæbere fra skilteproducenten www. pe-andreassen.dk. En klæber koster omkring 60 kroner pr. styk, som skovejeren selv betaler.
Bofællesskab vinder pris for træbyggeri
Et østjysk bofællesskab vinder pris som det bedste bæredygtige træbyggeri.
Bofællesskabet Kløverbakken i Odder har vundet prisen ’Årets Bæredygtige Træbyggeri’. Det skete for nyligt på trækonferencen Build in Wood i København.
– Bofællesskabet Kløverbakken er et utrolig fascinerende projekt. Aktørerne bag projektet har nemlig i fællesskab formået at opføre en lille landsby i samarbejde med de fremtidige beboere, der har haft stor indflydelse på materialevalg, udformning og beplantning.
– Resultatet er 58 boliger opført i træ og med en væsentligt mindre størrelse end landsgennemsnittet, hvilket også sparer CO2 pr. beboer. Beboerne har adgang til sociale mødesteder i form af fælleshus og et orangeri. Beplantningen består af stedhørende arter for at fremme den lokale biodiversitet, lyder det fra sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen.
Holistisk tilgang
Projektet bliver fremhævet for en holistisk tilgang, hvor beboerne har taget del i et byggeri med CO2-besparende valg.
– Byggeriet er opført i fællesskab mellem bygherre, tegnestue og beboere med fokus på miljø og brugerindflydelse. Vi håber, at vi i 2023 kommer til at se mange flere lignende projekter, hvor slutbrugerne har taget ejerskab over de CO2-besparende tiltag, siger Lauritz Rasmussen. Det er Thybo Ejendomsudvikling, der er bygherre og entreprenør på projektet, mens Tegnestuen Arken har fungeret som arkitekt og rådgivende ingeniør.
Spændende opløb
I opløbet var der i alt tre finalister, som udover Bofællesskabet Kløverbakken også var Børnehuset Sejs-Svejbæk i Silkeborg og demonstrationsprojektet Living Places i København. Foreningen Træ i Byggeriet lancerede sidste år prisen ”Årets Bæredygtige Træbyggeri”, som uddeles en gang årligt. Formålet er at hylde bemærkelsesværdige træbyggerier, som har lavt CO2-aftryk og særligt fokus på bæredygtighed.
Udover Lauritz Rasmussen består dommerkomitéen af formand i Træ i Byggeriet, Martin Tholstrup, næstformand i Træ i Byggeriet, Martin L. Petersen, direktør i Træinformation, arkitekt Mikael Koch, og head of sustainability i C.F. Møller, Rob Marsh.
Træbyggerier viser stort klimapotentiale
I byggeriet kommer der mere og mere fokus på klimapåvirkningen fra materialer. Biobaserede materialer, særligt træ, bliver i højere grad fremhævet som et materiale, der bidrager til at sænke klimapåvirkningen sammenlignet med traditionel praksis. En ny rapport om træbyggeri, udarbejdet af Build, Aalborg Universitet, undersøger det klimamæssige potentiale for biobaserede materialer i byggeriet. Rapporten undersøger 45 træbyggeriers klimapåvirkning sammen med de praktiske udfordringer, der kan være ved at bruge træ i byggeriet. Det skriver Build i en pressemeddelelse.
– Træ har en række fantastiske egenskaber og kan i mange tilfælde bidrage til reducerede klimapåvirkninger fra byggeriet. Men det kommer meget an på, hvilke strategier, der er lagt for anvendelsen af træ. Og så er det selvfølgelig helt afgørende at træet kommer fra bæredygtigt skovbrug, hvor der også tages hensyn til biodiversiteten og bevarelse af kulstoflagrene i skovene, siger Camilla Ernst Andersen, hovedforfatter på rapporten og Ph.d.-studerende ved BUILD på Aalborg Universitet.
41 ud af 45 cases overholder krav
Biobaserede materialer som træ adskiller sig fra de konventionelle materialer ved evnen til at lagre CO2. Det betyder, at byggebranchen i stigende grad forsøger at inkorporere træ i bygningsdesignet netop på grund af det mulige potentiale for at reducere klimapåvirkninger. Rapporten kigger nærmere på byggerier, som spænder fra tolv og ned til tre kilo CO2 pr. kvadratmeter. 41 ud af 45 cases ligger under CO2-kravene i Bygningsreglementet på 12 kilo CO2-ækvivalent pr. kvadratmeter pr. år, som gælder for bygninger over 1000 kvadratmeter.
– Det er afgørende, at vi deler erfaringerne. Gode som dårlige. Jo flere projekter, vi får kortlagt og opsamler erfaringer fra, jo bedre, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania. Publikationen er støttet af Realdania og Villum Fonden.
