Skovstatistikken sikrer faktuel viden om de danske skove
Den danske skovstatistik indeholder faktuelle oplysninger om tilstanden af danske skove. Den viden er uundværlig i en tid, hvor debatter om skov, biodiversitet og klima har tendens til at løbe løbsk på sociale medier.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Skovarealet i Danmark er i fremgang. Derkommer flere habitater, mere dødt ved -og den stående vedmasse bliver større og større.
Det dokumenterer den årlige skovstatistik fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns universitet.
– Det er netop sådan nogle udviklinger, vi dokumenterer med skovstatistikken. Det er den eneste undersøgelse som videnskabeligt viser tilstanden bredt i de danske skove – og tallene fortæller en markant anderledes historie, end man ofte hører i offentlige debatter, siger seniorforsker Thomas Nord-Larsen.
Han har siden 2008 været en del af holdet bag statistikken, som han mener er et vigtigt holdepunkt, når det gælder viden om de danske skove.
– Man skal ikke have fulgt mange debatter på sociale medier, før man kan få det indtryk, at danske skove forarmes i en helt vanvittig grad. Men den påstand tilbageviser tallene fra skovstatistikken. Derfor er det enormt vigtigt, at vi fortsat holder fast i den videnskabelige undersøgelse af skovenes tilstand, siger Thomas Nord-Larsen.
Årlige tal siden år 2006
Andre nordeuropæiske lande har udarbejdet skovstatistikker på baggrund af egent- lige målinger i over 100 år. I Danmark går historien kun tilbage til år 2002, hvor det første spadestik til en dansk stikprøvebaseret skovstatistik blev taget.
– Med til historien hører, at der fra 1881 og frem til år 2000 blev udarbejdet statistik om de danske skove. Skovstatistikken blev fra 1907 baseret på spørgeskemaer til skovejere udsendt fra Danmarks Statistik.
Men man ønsker en stikprøvebaseret statistik, hvor vi kan få videnskabeligt veldokumenterede og langt mere nuancerede svar om skovenes tilstand, siger Thomas Nord-Larsen.
Han begyndte selv arbejdet med statistikken i 2008.
– Faktisk var det daværende forskningschef Vivian Kvist Johannsen, der kom og sagde, at hun havde en opgave til mig – og at hun ville bede mig om at overtage opga- ven med at følge dataindsamling og publikationer fra skovstatistikken, lyder det.
– Selvom det er mere matematik og statistik end egentlig forskning, så er det både spændende og vigtigt at få indsamlet og publiceret dataene, siger Thomas Nord-Larsen og tilføjer at de data, der indsamles, efterfølgende indgår i ny forskning.
Thomas Nord-Larsen er ansvarlig for den danske skovstatistik, der udgives årligt. Han mener, at statistikkens faktuelle oplysninger er vigtigere end nogensinde før.
Flere tusinde måleflader
Skovstatistikken udarbejdes hvert år af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Den beskriver udførligt, hvordan de danske skove har udviklet sig i løbet af året.
Thomas Nord-Larsen forklarer, at skovstatistikkens tal bliver beregnet udfra flere tusinde måleflader tilfældigt udlagt over hele landet.
– Når målefladerne udlagt i skov er fundet, sender vi breve ud til skovejerne for at orientere om, at vi kommer på besøg. Brevene sendes ud i foråret. Hen over sommer og efterår kører vi ud og udfører undersøgelserne i skovene. Vi har et team på 8-10 personer, som arbejder med den opgave, siger Thomas Nord-Larsen.
Når fladerne er undersøgt, kan avancerede matematiske beregninger overføre resultaterne til et retvisende billede af tilstanden af skovene i hele landet.
Alle skovejere holdes anonyme
Ifølge Thomas Nord-Larsen er det vigtigt,at prøvefladerne er anonyme.
– Skovejerne skal ikke bekymre sig over at få besøg af os. Vi gør et stortnummer ud af at holde måleflader og ejere anonyme. Anonymiteten er også med til at sikre, at Dansk Skovforening støtter op om vores arbejde med skovstatistikken, siger Thomas Nord-Larsen. Dataene kan dog godt blive brugt tilanden forskning.
– Hvis vi deler vores data med andreforskere, så stiller vi strikse krav til, hvordan dataene må bruges. Vi sikrer os, at data slettes igen efterfølgende, lyder det.
Masser af nyttige informationer
Skovstatistikken undersøger en lang række forhold som for eksempel artsfordeling, hugst, skovareal, vedmasse, hjemmehørende arter, dødt ved og meget mere.
– Med tallene kan vi for eksempel dokumentere, at arealet bevokset med hjemmehørende træarter bliver større.Der bliver også en større andel af flere-etagerede bevoksninger og mindre plantage, lyder det.
– Vi kan også vise, at det er faktuelt forkert, at biomasse til opvarmning støvsuger skovene for dødt ved. Der har faktisk været en stigning i mængden af dødt ved på omkring en fordobling i de danske skove siden 2002, fortsætter forskeren.
For Thomas Nord-Larsen er det mere vigtigt end nogensinde før, at faktuelle oplysninger om skovene bliver undersøgt og formidlet.
– Vi lever i en tid, hvor mange mennesker danner deres mening ud fra følelser og indtryk – og knap så meget ud fra fakta. Derfor er det vigtigt, at vi debatterer sagligt og korrekt – og skovstatistikken er et uundværligt værktøj til at få fak- ta på plads, siger han.
Skovstatistikken udarbejdes af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning for Miljøstyrelsen.
Skovstatistikken er gratis og kan fremsøges og læses på www.ign.ku.dk
Største hugst i statistikkens historie
Tal fra Danmarks Statistik fra 2021 viser, at hugsten i danske skove har været rekordstor.
Den samlede hugst er opgjort til 4,2 millioner kubikmeter, hvoraf 66 procent er nåletræ og 34 procent er løvtræ.
Det er den største hugst registreret indtil nu. Selvom hugsten har været høj,så er vedmassen og kulstoflageret i skoven øget.
Af den samlede hugstmængde er 38 procent udnyttet til gavntræ. 62 procent er blevet anvendt til energi i formaf brænde eller flis.
Stigende skovareal
I den nyeste udgave af skovstatistik- ken kan man også se, at det danske skovareal er opgjort til 640.835 hektar. Det svarer til 14,9 procent af Danmarks samlede areal. Det er en stigning på cirka 8.000 hektar siden 2020. Stigningen er behæftet med statistisk usikkerhed.
Løvskov udgør 44 procent af skovarealet, nåleskov 35 procent, mens en mindre del på 11 procent er dækket af blandede løv- og nåleskovsbevoksninger. Juletræer og arealer med pyntegrønt optager seks procent af skovarealet.
|
|
|
|
|
|
Listen med publikationer kan findes her:
|
