Flis – det vigtigste produkt i skoven
Som man vil kunne læse om senere i dette blad, så anvendes en stor del at den globale træproduktion til energiformål. I de senere år er der sket en markant udvidelse i takt med den industrielle udbygning af biomassebaserede varmeværker.
I Danmark udgør energitræ (flis og brænde) nu 1/3 af det samlede forbrug af vedvarende energi – til sammenligning udgør vindmøller kun ca. 21%.
Så fra en placering som et lidt overset biprodukt er træ til energi i dag – med en samlet årshugst på mere end 1,4 millioner m3 (60% af årshugsten) – blevet den suverænt største salgsartikel fra de danske skove.
Danmark skal være fossilfrit i år 2050, og der skal være markante milepæle med klare reduktionsmål i 2020. Det er meget ambitiøse planer, og der skal investeres betydelige milliardbeløb; konklusionen er klar: Klima og energi er kommet højt på den politiske dagsorden, og det er kommet for at blive. Det er en lykkelig situation for skovbruget – vi har verdens bedste produkt, der omsætter solenergi til bioenergi på en naturvenlig og bæredygtig måde. Og der er kunder i butikken!
Flisens rolle i skoven
Også set ’inde fra skoven’ er flis et interessant produkt. Den har visse karakteristika, som adskiller den fra andre effekter:
• Den er mindste fællesnævner – alle træarter og dimensioner ryger med i gryden.
• Hugstudtaget forøges i forhold til en traditionel aflægning af effekter – fordi grene og toppe medtages. Hvor meget det betyder, afhænger af træart og dimension, men ofte er flisudtaget 15-20% større.
• Efter et veludført flisprojekt, er der ryddet godt op. Det giver et godt grundlag for det videre kulturarbejde på afdrifter, det pynter i tyndingerne – og er en forudsætning på de arealer, hvor der skal høstes mos.
Plantageskovbruget var det første, som tog flisen til sig; skovstrukturen passer godt til den rationelle stordrift, som er en af flisens stærke sider, og afsætningen af flis har været en forudsætning for rettidig tynding af de yngre granbevoksninger med et positivt dækningsbidrag.
I dag er flis fuldt integreret i plantageskovbruget: Sporhugst, første- og andengangshugst, samt topender fra afdrifter er alle rene flisoperationer, og flis kan tillige indgå som kombinationsskovninger i de øvrige tyndinger.
Det blandede østdanske skovbrug har både en anden skovstruktur og andre jordbundsforhold. Det har krævet udvikling af andre maskinløsninger. Selv om terræn- og kørselsforhold til stadighed giver udfordringer for de transporttunge operationer, har vi i dag effektive flisløsninger, også til denne type skov. Den driftstekniske udfordring i disse år er at finde rationelle maskinløsninger til de helt tidlige indgreb i de små dimensioner (8-10 cm i brysthøjde); her ligger muligheden for den rigtige pasning af f.eks. skovrejsningsarealer og stamtalsrige selvforyngelser.
Det gode håndværk – det gode resultat
Man kunne godt forledes til at tro, at et flisprojekt er en ret ukompliceret proces – det er trods alt ikke raketvidenskab at hugge træ i stykker for at brænde det af! Det forholder sig imidlertid anderledes, idet:
• Flisprojekter involverer dyrt maskineri i kompliceret samspil.
• Flisprojekter ofte er tidsmæssigt langstrakte – f.eks. skal nåletræ normalt skæres ned 6-12 måneder før hugning, med henblik på nedtørring, og for at nålene, som indeholder mange næringsstoffer, falder af.
• Flis i vid udstrækning produceres just-in-time til kunder, der har brug for en stabil forsyning – også (især) under ugunstige vejrforhold.
• Flis handles med kunderne efter energiindhold (kr/Gj), som ikke er umiddelbart synlige i bevoksningen, og som varierer stærkt med træart, væksthastighed og fugtindhold.
Et godt flisprojekt – både teknisk og økonomisk – kræver det rigtige samspil mellem disse faktorer. Det kræver også, at man som ejer gør sig klart, at:
• Flis egner sig godt til en lidt større skala – helst over 500 rm pr. projekt, så der er lidt volumen at fordele opstartsomkostningerne på. Så har du en mindre ejendom, er det klogt at få opgaverne puljet og få det hele med, måske med 3-5 års mellemrum.
• Et godt flisprojekt tager tid. Beslut dig for, om du har nogle deadlines for, hvornår projektet skal være færdigt – men vær klar over, at hvis du f.eks. ønsker flisen væk inden jagtsæsonen, så har det en pris. Varmeværkerne bruger langt det meste af flisen i vinterhalvåret, og skal det ud af skoven inden den 1. oktober, skal det på depot. Og det koster en bid af kagen.
• Flis er transporttungt. Der køres med tungt grej med læs, og der køres mange gange. Der skal være fornuftige veje og plads til omlæsning. Og er der ikke det, skal der måske aftales sommerhugning – og så må man leve med en lidt lavere nettopris.
Meget handler om planlægning og forventningsafstemning. Er tingene skruet rigtigt sammen, og vælger man den rigtige samarbejdspartner på projektet, så er flis i rigtig mange situationer en attraktiv løsning både for skoven og bundlinien. Og det vil det efter alt at dømme også være i en lang årrække fremover.
Perspektiver for biomasse fra skoven
På den korte bane er opgaven, effektivt at mobilisere flisressourcerne i dansk skovbrug i takt med den fortsatte udbygning af forbruget. Den samlede flishugst i Danmark er som nævnt i øjeblikket på 1,4 mio m3, svarende til ca. 10 PJ energi. Beregninger antyder, at det nuværende skovareal på et bæredygtigt niveau kan levere omkring det dobbelte – ca. 23 PJ. Skal de energipolitiske ambitioner indfries, skal der imidlertid mere til. Det giver mulighed for at udvide brændselssortimentet med f.eks. rodflis og flis fra energiskov (pil og poppel) – en udvikling som vi må forvente i et 0-5 års tidsperspektiv.
På den lange bane (en trægeneration) har skovbruget en stor udfordring og en enestående mulighed for at øge både det samfundsøkonomiske bidrag og ejernes bundlinie ved at øge produktionen. Det kræver en udvikling af det skovbrugsfaglige håndværk (dyrkningssystemer og driftsteknik), og især at man genoptager de forædlingsprogrammer for skovbrugets produktionstræarter, som desværre ikke er blevet prioriteret de sidste 10-20 år. Her er en stor kilde til forøget tilvækst, og det er afgørende, at der findes politisk vilje til at finansiere dette arbejde.
Der knytter sig naturligt en betydelig usikkerhed til så lange tidshorisonter, men tre afgørende forhold er ret sikre:
• Først og fremmest ved vi ikke, hvilken slutanvendelse de træer, vi planter i dag, ender med at få. Det er dog ret sikkert, at mens flis til brændsel (fjernvarme) er tiltagende vigtig de næste 20-30 år, vil træ på længere sigt i stedet finde andre anvendelser – f.eks. som komponent i bioetanol.
• Det skyldes det andet forhold, som vi ved med sikkerhed: træ oplagrer solenergi og det kan på alle måder erstatte olie – og hvis man ikke har tid til at vente to millioner år på, at det er klar, kan man processere det industrielt. Dén teknologi er i rivende udvikling.
• Det sidste forhold vi er sikre på er: Der bliver ikke mere olie – og det, der er, vil i meget stort omfang blive brugt inden for de næste 50 år.
Så pas godt på din skov og på dens produktionsevne. Både dine børn og børnebørn får god brug for produktionen fra de danske skove – og glæde af den!
By: Michael Gehlert
