Det unikke er, at træer har det, der med en fin vending kaldes sekundær tykkelsesvækst. Omsat til dansk betyder det, at træerne vokser sig tykkere år efter år – man kan se at træet danner årringe. Det er anderledes end andre planter, der ikke kan blive tykkere, end den tykkelse de har fra begyndelsen. Desuden kan træer jo blive gamle og dermed tykke og høje.

Træ indgår i strukturbevaret form i konstruktioner (det vil jeg omtale her) og i opløst tilstand i papir og plader. Træet kan raffineres, så det kan indgå i alle de produkter, der bliver fremstillet af råolie. Det kan også afbrændes efter tørring og evt. flishugning, men det kan man læse om i andre artikler her i bladet.

Hvad bliver et bøgetræ til?

Forestil dig et stort bøgetræ, der er klart til at blive fældet, træet er 28 m høj og 50 cm tykt – i sådan et træ er der godt 2 m3 vedmasse.

Når træet bliver fældet og apteret, bliver der 1 m3 kævle, mens resten går til junckertræ, brænde eller flis. Kævlen leveres til et savværk, der opskærer den i planker af passende tykkelse og længde.

Når træet kommer ind på savværket, er det friskt og vådt, ca. 50% er vand. Det er alt for vådt til, at man kan producere f.eks. møbler af træet, hvorfor plankerne skal tørres i en tørrestue. Vandindholdet skal ned på ca. 8%, for at det kan matche luftfugtigheden i en dagligstue. Nedtørringen sker først i det fri under et halvtag og derefter i tørrestue – tiden i tørrestuen er ca. 6 uger.

Nu er plankerne klar til at blive savet ud til emner – eller firkanter, der kan indgå som komponenter i møbler. Når savværket køber 1 m3 bøg, bliver der kun 0,33 m3 emner ud af det. I mellemtiden er der blevet skåret, sorteret og tørret på træet – ved tørringen sker et svind. Men det er jo ikke affald, der er produceret ved siden af emnerne – al bark, savsmuld, frasortering på grund af misfarvning og knaster bliver brugt i savværket til procesenergi, som opvarmning af tørrestuer og anden energi.

Emnerne sælges til en møbelfabrik, der f.eks. fremstiller stole. Som eksempel er valgt Carl Hansen Søn, der fremstiller den berømte Y-stol tegnet af arkitekt H.J. Wegner i 1950. Stolen fremstilles i flere træsorter, bøg, eg og ask. Mange bøgestole males i trendy farver.

Møbelfabrikken bruger 10 kg træ – det svarer til ca. 0,015 m3 træ – til at fremstille en stol. Stolen vejer i forarbejdet form 2,3 kg. Også her er der et stort svind indentræet kan anvendes i sin endelige form – svindet anvendes også i møbelfabrikken til procesenergi.

Regnestykket i store linjer ser således ud: 1 m3 bøgekævle bliver til 20 stole. I skoven får vi 1.250 kr./m3, og en stol koster i forretningen ca. 5.000 kr. inkl. moms. Værdien øges ca. 65 gange.

Junckertræet leveres til Junckers savværk, der fremstiller gulve. Træet til Juncker er af ringere kvalitet og dimension, og derfor bliver kun 20% af det indkøbte træ til gulve, resten anvendes til procesenergi eller sælges til træpillefabrikation. 1 m3 bliver til 10 m2 færdigt 22 mm tykt massivt gulv. Skoven får ca. 400 kr/m3 og gulvet sælges til 500 kr./m2. Her er værdien øget ca. 12 gange.

Hvad bliver et grantræ til?

Gran har store anvendelsesmuligheder som konstruktionstræ. Nåletræ har gode trækegenskaber og er derfor ideelt til f.eks. tagkonstruktioner.

Et stort grantræ på 1 m3 fældes som langtømmer og leveres til savværket, der saver bygningstømmer, planker, brædder og lægter af stokken. Savværket har et skæreudbytte på ca. 50%. Efter tørring og høvling sælges tømmeret til en spærfabrik. Denne har bestilt tømmeret i de dimensioner, som skal bruges i konstruktionen, og derfor er der kun lidt tilskæring, inden spæret samles med sømplader. Spildet er ca. 5%

Nåletræ indgår i tagkonstruktionen, hér som høvlede gitterspær.

Når de præfabrikerede gitterspær leveres til et byggeri, er viden om træindholdet næsten helt gået tabt ligesom med stolen ovenfor. Jeg har fået oplyst at prisen nu er 2.500 – 3.000 kr./m3. 600 – 700 kr./spær til parcelhusbyggeri. Skoven får ca. 400 kr./m3 og værdien øges ca. 4 gange gennem processen.

En meget stor del af det danske nåletræ anvendes til emballage. Hovedproduktet er paller med Europallen på førstepladsen. Savværket har en udnyttelse af træet på 45%. 1 m3 rundtræ bliver til 10 Europaller, og prisen fordobles, når træet er forarbejdet.

Træ har gennem tiderne været et uhyre anvendt råstof. I dag kan træ erstattes med mange andre råstoffer og konstruktioner, men der er stadig brug for træ. Både til energifremstilling og til byggeri, møbler, plader, papir m.v.

Nogle steder bliver træet brugt for at bevare en autenticitet, f.eks. når vi leverer en skibsmast til Fregatten Jylland, krumt egetræ til spanterne i en kopi af det 400 år gamle skib ”Batavia” eller håndudhuggede planker til genopbygningen af vikingeskibet fra Ladby ved Kerteminde.

By: Frands Fraas Nielsen

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #09

Læs andre artikler inden for Råtræ