Hvornår skal træet skoves? Og hvordan aflægges det?
Et spørgsmål der ofte stilles i forbindelse med skovninger er: Hvornår er det økonomisk optimale tidspunkt at skove på?
Markedet for råtræ er i dag meget internationalt, der er ingen markedsordninger, og priserne kan svinge betydeligt indenfor forholdsvis korte tidsintervaller.
Skovningsprisen derimod er forholdsvis stabil, og derfor vil selv mindre prisforøgelser på råtræet være mærkbare på slutresultatet af en skovning. Snakker vi afdrifter, så kommer der en efterfølgende kulturomkostning, som også er ret stabil. Det understreger yderligere, hvilken effekt salgsprisen på træet har for bundlinjen.
Tyndinger, som jo er en del af bevoksningsplejen, bør som udgangspunkt foretages, når behovet er der. Det kan være risikabelt for den fremtidige stabilitet i bevoksningen, hvis tyndingstidspunktet bliver udsat for længe.
Afdrifter kan derimod lægges på de tidspunkter, hvor man mener priserne er i top. Der er selvfølgelig faktorer, som gør, at man ikke selv er herre over tidspunktet, såsom stabilitet, skadedyrsangreb, rådangreb mv., og der skal også tages hugstfølgemæssige hensyn. Men i det omfang bevoksningen er stabil og hugstmoden, så kan tidspunktet for afdrift planlægges efter konjunkturerne.
Dette har været praktiseret med de sidste par års store nåletræshugst i det gunstige marked, der kommer efter nogle år med generelt lave priser.
I løvtræet er der, pga. den større bevoksningsstabilitet, bedre muligheder for at skyde skovningstidspunktet. Et godt eksempel på det er bøgekævler, som faldt drastisk i pris efter stormen i 99 og sidenhen har været ”fastfrosset” på et lavere niveau. Det har bevirket en stor tilbageholdenhed fra skovejerne, og statistikkerne viser da også en faldende bøgehugst i perioden 1999 – 2010.
Bøgehugsten har altså ikke været påvirket i samme grad som nåletræet af tvangshugst, men er snarere styret af eksempelvis hensyn til påbegyndt selvforyngelse eller udviklingen af rødmarv, som jo på længere sigt kan bevirke stort fald i gennemsnitsprisen.
Aflægning
En del af planlægningen ved skovning af råtræ er valget af effekter, som træet skal aflægges i. Valget er af stor betydning for nettoresultatet af skovningen og bør således ofres opmærksomhed.
For nåletræet er de typiske effekter langtømmer, korttømmer og emballagetræ på varierende længder, samt cellulose-/energitræ og flistop. Er der mulighed for at aflægge stort langtømmer, vil det oftest være den mest fordelagtige løsning, idet man typisk får den øverste halvdel af tømmerstokken bedre betalt end ved aflægning i afkortet træ.
Aflægges korttømmer-effekt fra bunden, vil man typisk vælge to effekttyper, en lang og en lidt kortere, for at udnytte træet bedst muligt. Prisen er stigende med øget længde og diameter på effektet. Korttømmer aflægges typisk med en mindste diameter i top på 12 cm. Øges denne diameter til eksempelvis 14 cm, stiger prisen på effektet med ca. 20 kr./m3.
Det effekt, der aflægges efter korttømmeret, vil typisk være cellulose/energitræ. Er der tale om afdrift, kan der også aflægges hele topender til flisning. Denne model giver den fordel, at arealet stort set er ryddet for kvas, når topenderne er fliset, desuden udnyttes en større andel af træet. Denne model indebærer dog, at der skal være tale om et let tilgængeligt areal og en vis arealstørrelse for, at det er rentabelt.
Aflægges der i en nåletræsskovning mere end 4 effekter, så stiger oparbejdningsprisen typisk med ca. 5 kr./m3 for hele skovningen. Man skal altså ikke forfalde til at forsøge at optimere aflægningen til det yderste ved at aflægge 5-6 korttræs-effekter. Som tommelfingerregel skal der minimum være 20 m3 af et effekt, hvilket i sig selv begrænser antallet af effekter i en skovning.
I løvtræ vil valget være mellem plankekævler, gulvtræ, brænde og flistop. Her er træarten ret afgørende for den optimale aflægning. I eksempelvis kvalitativt dårlig bøg er prisspændet mellem kævler af c-kvalitet og brænde ret lille i øjeblikket pga. det gode brændemarked. For stor bøg i pæn kvalitet vil der derimod være en forskel på ca. 35-40%.
For træarter som eg og ær vil der være meget at hente i en korrekt aflægning. Kappes en stor ær-kævle over 50cm eksempelvis i gulvtræ, kan det betyde et værditab på 75%. Her er det selvsagt af stor vigtighed, at man har aftalt aflægning med sin skovfoged inden skovning.
Grænsen for den dimension, der er fordelagtig at lægge i kævle fremfor brænde, er typisk konjunkturafhængig. I et godt marked flyttes diameter-grænsen nedad, ved dårlig efterspørgsel foretrækkes typisk større dimensioneret træ, og mere træ kommer over i brændestakken.
Aflægges der flistop i forbindelse med løvtræsskovningen, vil den aktuelle brændepris kontra flispris være afgørende for, hvilken diameter der kappes ved. Desuden vil præstationen ved flishugning stige med stigende diameter, og derfor også ligge til grund for aflægningsdiameter.
By: Jesper Nørgaard Petersen
