Medlemmet og Skovdyrkerforeningens rolle
Ved siden af rådgivning om skovdrift, er salg af råtræ den ydelse som skovdyrkerne har tilbudt til medlemmerne i længst tid. Med en samlet omsætning på 485.000 m3 træ til ca. 180 mio. kr., er salget af råtræ idag en af hjørnestenene i foreningerne – og for mange medlemmer er det måske en af de væsentligste grunde til at være medlem.
For det enkelte medlem drejer det sig bl.a. om at få solgt sine produkter fra skoven bedst muligt. Vi er løbende opmærksomme på mulighederne i såvel den traditionelle afsætning af tømmer og kævler til savværker som på mulighederne for salg af specialeffekter som piloteringspæle, flagstænger, finérkævler i løvtræ m.v.
Skovejerne opnår generelt to fordele ved at handle gennem en forening. Skovdyrkerforeningernes gode markedsindsigt betyder, at den enkelte ejers træ kanaliseres derhen, hvor man kan give den bedste pris for træet. Her er det vigtigt, at man kan kombinere mindre partier fra forskellige ejere. Den anden store fordel er, at skovejeren er sikker på at få sine penge, idet det altid er Skovdyrkerforeningen, som løber risikoen ved handelen. Det er en vigtig pointe i en usikker verden.
Hvordan foregår råtræhandlen så i praksis?
Kundevalg
Skovfogeden (den råtræansvarlige) udvælger en kundegruppe, der matcher de træarter og mængder, som han ved eller forventer bliver udbudt til salg af medlemmerne. Den udvælgelse er selvfølgelig forskellig rundt om i landet, da udbuddet af træarter og kvaliteter varierer. Skovfogeden foretager en nøje vurdering af hver enkelt kunde, hvor forskellige kriterier indgår:
• Hvilke mængder og kvaliteter kan kunden aftage?
• Betaler han en god pris for den pågældende kvalitet?
• Kan han indgå i en længerevarende samhandel? – det giver mulighed for at medlemmerne kan levere på en løbende ordre
• Efterspørger kunden også specialeffekter til høj pris?
• Hvordan er hans krav til levering gennem sæsonen – passer det sammen med hugstforløbet?
• Er kunden fleksibel hvis vejret driller eller man er ”kommet i klemme” med et parti træ?
• Opsøger kunden nye afsætningsmæssige muligheder, så vi kan være på forkant salgsmæssigt?
• Endelig vurderes kundens betalingsevne i forbindelse med debitorforsikring
Skovdyrkerne samarbejder på tværs af foreningerne, det gælder også for råtræ. Det er naturligt at naboforeninger samarbejder med de samme kunder, og drager de fordele, som det kan give.
Salg
Det bedste træ går overvejende til danske savværker, der kan betale den højeste pris for kvalitetstræ. Den ringere del af løvtræet går i stor stil som eksport til Østen, der i en årrække har givet gode priser på løvtræ. For år tilbage var det bøg i høj kvalitet og dimension, som Østen efterspurgte, men det har ændret sig i retning af ringere kvaliteter og andre arter.
For nåletræ bestemmes kunden allerede i det øjeblik, skovningsmaskinen kører ind i skoven, idet effektlængde og topdiameter ofte er forskellig afhængigt af det enkelte nåletræssavværk.
Skovene har et bredt spekter af træarter på hylderne, det er en fordel og en udfordring. Vi får lejlighedsvis forespørgsler på specialtræ, det kan være lærk eller douglas i store dimensioner til f.eks. restaureringsopgaver. Det er spændende at arbejde med, men det kræver evne til at levere, når muligheden er der, ellers er det ikke sikkert, at man bliver spurgt igen. Det kan derfor være nødvendigt løbende at have accept fra ejere om, at de er indstillede på at levere, når en god mulighed opstår – også selvom man så skal have fældet nogle store træer, som man jo egentligt holder mest af at betragte sammen med familien.
Syning
Stort set alle løvtræskævler bliver synet individuelt sammen med kunden og herefter opmålt stykvist. Forinden skal partiet være rettet til, så der kun bør være behov for småjusteringer af kævlerne. Det er normalt den, der skover træet (med motorsav eller skovningsmaskine), som skal kunne foretage denne tilpasning til savværksanvendelse. Junckerkævler, som bliver indvejet i Køge i stedet for at blive opmålt, er en undtagelse.
Skovfogedens klassificering danner udgangspunkt for syningen sammen med kunden. Der kan være behov for lidt justeringer, hvorefter handlen kan afsluttes med udarbejdelse af en måleliste, som danner grundlag for fakturering til kunden og afregning til medlemmet. For tømmer sker klassifikationen partivis, og syning sammen med kunden sker kun stikprøvevist.
Betaling af træ sker i vidt omfang på 90 dage netto. Det er en meget lang kredit og normalt kræves et betydeligt fradrag for hurtigere betaling. Når syning og fakturering har fundet sted, er træet overdraget, og kunden er ansvarlig for hjemkørslen. Ansvaret overgår til kunden ved hjemkørslens start, dog senest 30 dage efter faktureringen. Kunden har som udgangspunkt ret til at lade træet ligge i skoven i flere måneder, hvilket dog typisk er til irritation for skovejeren og evt. for naboer, som skal bruge en fælles læggeplads.
Opfølgning
Handel med råtræ er en international sag, og priserne afgøres ikke i Danmark, men ude på de store markeder. De senere års finanskrise gør det ikke lettere at handle med træ – kundernes muligheder for at aftage træ samt deres soliditet kan skifte ganske brat, og det står i skærende kontrast til den lange produktionstid i skoven, hvor et bøgetræ produceres på over 100 år. En lille positiv udløber af krisen har været, at transport af træ til Østen er blevet billigere. Hovedparten af gods går (stadig) fra Østen til Vesten, så speditionerne er interesserede i ”returgods”.
Skovfogeden har flere årlige møder med trækøberne – bl.a. i forbindelse med syning af træ. Og der holdes også kontakt til potentielle kunder. Her diskuteres ønsker og behov for den nærmeste fremtid og ”knaster” i samarbejdet forsøges klaret, så samhandlen kan forløbe til alles tilfredshed og til gavn for skovdyrkerforeningernes medlemmer.
By: Peder Dammand
