Juletræsproduktion på den anden side af Atlanten
For nyligt var en gruppe fagfolk på inspirationstur i Canada. Turen gav et godt indblik i juletræsdyrkning på den anden side af Atlanten.
Af Martin Dittfeld, skovfoged Skovdyrkerne Syd.
I juni 2023 var en gruppe på 14 medlemmer af grossistforeningen for pyntegrønt og juletræer i Canada. Den første del af turen foregik i Nova Scotia, der ligger i det østlige Canada ud til Atlanterhavet. Den efterfølgende del af turen var i provinsen Quebec nærmere bestemt området omkring Sherbrook. Formålet med turen var at besøge aktører indenfor juletræsbranchen og derigennem få inspiration fra den canadiske juletræsproduktion og afsætning.
Ekskursionspunkter Nova Scotia og Sherbrook
Carsten Velling, formand for grossistforeningen, havde i samarbejde med vores ekskursionsværter sammensat et spændende program, hvor vi besøgte aktører indenfor den canadiske juletræsbranche med afsæt i de to største canadiske juletræsprovinser Quebec og Nova Scotia. I disse provinser benytter man ikke nordmannsgran, men i stedet særligt balsamgran og frasergran.
Fra skov til juletræskultur
I Nova Scotia startede vi med at besøge nogle mindre producenter, hvoraf den ene ejer havde drevet juletræsdyrkning i imponerende 59 år. Efterfølgende besøgte vi to større producenter, der hver havde i omegnen af 800 hektar med juletræer. Vi så hovedsageligt balsamgran dyrket med løbende indplantning, hvor det enkelte træ tager 8-12 år at producere. Konvertering af skovkulturer med balsamgran til juletræskulturer med balsamgran praktiseres i stor stil. Den eksisterende bevoksning fældes med undtagelse af enkelte overstandere og selvforyngelsen. Grundlaget for en ny juletræskultur er skabt og den allerede eksisterende selvforyngelse danner rammen for den nye juletræskultur. Efterfølgende tilplantes kulturen de steder hvor selvforyngelsen ikke er tilstrækkelig. Dette gøres med planter fra planteskoler eller planter, der er taget op fra kulturer med tæt selvforyngelse. Colin Hughes, der er indehaver af en af de store ejendomme, foretrækker at gøre brug af den selvforyngelse han kan tage op fremfor at købe planter. Årsagen til dette er, at det for Colin er billigere at tage selvforyngelsen op og plante dem fremfor at skulle købe planter og få dem plantet. Et andet aspekt er, at han har erfaring med, at de planter, han tager op i skoven, hurtigere bliver til et juletræ. Colin køber dog også planter, da han normalt løber tør for steder med selvforyngelse.
En kultur i Novo Scotia med balsamgran. Foto Martin Dittfeld
Selvforyngelsen af balsamgran er villig til at etablere sig. Foto Martin Dittfeld
Familievirksomheder
I området omkring Sherbrook besøgte vi tre familievirksomheder indenfor juletræer. Juletræerne stod generelt mere ensartet sammenlignet med de steder, vi besøgte i Nova Scotia. Træerne høstes således typisk over en 3-årig periode for derefter at blive gentilplantet. Alternativt planter ejerne en ny generation af juletræer mellem de store juletræer nogle år før de gamle juletræer skal fældes (se foto).
Familieforretningen Downey Tree Farm and Nursery har siden 1976 været i juletræsbranchen. De har en årlig afsætning på 25.000 juletræer og en planteskole, der årligt producerer 800.000 planter til juletræsdyrkere. Planteskolen har fokus på at producere planter med godt genetisk materiale med fokus på blandt andet sent udspring, luseresistens, vækst og ensartethed. Her findes både balsamgran, frasergran, koreansk ædelgran og hybrider mellem nogle af de nævnte arter. Juletræerne renholdes ved træerne, men der er opvækst mellem rækkerne, der foretages typisk 1-2 slåninger årligt (se foto). Tidligere er der blevet brugt kløver, men da de mange steder bøvler med bidskader fra hvidhalet hjort, så tilsås arealerne typisk med rajgræs i stedet. Træerne topskudsreguleres ikke, som vi kender det med nordmannsgranen. I stedet formklippes træerne med sabler, og toppen klippes i en passende længde på samme vis, som vi mange steder gør med rødgran til juletræer.
Foto fra Downey Tree Farm and Nursery. På billedet ses at de allerede har valgt at plante nye træer før afdriften. Dette gøres for at udnytte arealerne maksimalt. Læg desuden mærke til hvordan de kun sprøjter omkring træerne. Foto: Martin Dittfeld
På ejendommen Downey Roberge er der ligeledes tale om en familiebedrift, hvor sønnen skal føre virksomheden videre. Familien har dyrket juletræer siden 1972 og har nedskaleret produktionen i forbindelse med generationsskiftet. De sælger 35-40.000 træer årligt, men har tidligere været oppe på 100.000 træer. Sønnen Felix Roberge kan dermed selv opbygge produktionen igen, hvis der er midler og lyst til det. Produktionen består i øjeblikket af cirka 95 procent frasergran og 5 procent balsamgran. Derudover driver de planteskole og sælger juletræsplanter til andre producenter.
Den sidste familievirksomhed, vi besøgte, er Valfei. Her mødte vi Charles Vaillancourt, der tidligere har spillet amerikansk fodbold på højt niveau. Men efter at have lagt støvlerne på hylden indgår han nu i familiens forretning, der blandt andet indbefatter produktion af juletræer. De producerer på nuværende tidspunkt 100.000-150.000 juletræer årligt, men har opskaleret produktionen de seneste år. Charles har, som de andre vi har besøgt i Quebec, problemer med hvidhalet hjort, hvilket kostede 20.000 træer på den ene ejendom. Planen er at få alle arealerne hegnet over de kommende år.
Kæmpe detailsalg
Øst for Sherbrook, tæt på grænsen til USA, besøgte vi Junior og Rock, der sammen med en tredjepart driver virksomheden Bôsapin. Bôsapin er en juletræsproduktion med frasergran, balsamgran og blå balsamgran, der årligt sælger i omegnen af 22.000 træer. Dette tal kommer til at stige, da de har besluttet at plante 60.000 træer årligt. De tre partnere har de sidste ti år investeret meget i at etablere en hjemmeside og promovere sig, så de i dag sælger træerne og diverse tilbehør gennem deres hjemmeside. Det årlige salg på 22.000 træer foregår udelukkende ved salg fra ejendommen samt internethandel, hvor de kommer udklædt forbi samtlige kunder. I deres store salgsweekend leverer de 7.000 juletræer med 35-40 køretøjer.
Afsætning
Mange af vores ekskursionsværter har været med i juletræsbranchen i både gode og dårlige tider. Lige nu er markedet rigtig spændende, og der tjenes gode penge på at have juletræer, da der ikke er træer nok i markedet. Som en af producenterne påpegede, så er det også en oplagt mulighed at få de dårlige kunder sorteret fra i de gode tider. I fornuftige kulturer bliver der stort set ikke skrottet juletræer, og ifølge Charles Vaillancourt er juletræsbranchen en af de bedste forretninger i området. Hovedparten af træerne eksporteres til USA, mens de resterende eksporteres til andre lande samt bruges til detailsalg i Canada. Eksportsalget foregår på samme måde som i Danmark, hvor de enkelte træer vurderes ud fra højde og kvalitet. Oparbejdningsmæssigt køres alle træerne hjem på pladsen, hvorefter mange dyrkere vælger at læsse en stor del løst og kun en mindre del på paller. Juletræsproducenterne arbejder på at få indkøberne til at købe senere, så juletræerne ikke begynder at tabe nålene, men mange amerikanske forbrugere vil gerne have deres træ til Thanksgiving (23. november 2023). Frasergran fældes under normale omstændigheder først, da den lettere kan holde på nålene. Derudover er de meget opmærksomme på at håndtere træerne korrekt med skygge og vanding på pladsen – særligt under varme betingelser med høj sol.
Tanker og inspiration
På en del områder minder den canadiske og danske juletræsbranche meget om hinanden. Det kan være svært at finde kvalificeret arbejdskraft til fornuftige priser. Vi har mange udenlandske medarbejdere fra Østeuropa, og de har tilsvarende mange medarbejdere fra Mexico. Klimaet skaber ligeledes udfordringer, hvor vi blandt andet bliver ramt af tørke i vækstsæsonen, sen forårsnattefrost, hagl og varme i høstsæsonen. Canadierne er ramt af de samme udfordringer og kan ligeledes være plaget af sne i høstsæsonen. En stor del af den nordamerikanske befolkning har ikke et juletræ i stuen, men i stedet plastictræer eller ingenting. Det kan ses som en udfordring, hvis flere vælger at gå samme vej. På den anden side er det en kæmpe mulighed, hvis det kan lade sig gøre at få forbrugerne med på at købe juletræer i fremtiden. På nogle områder virker de danske producenter til at være foran med systematisk palletering af træerne, konsekvent hegning af vores kulturarealer og en infrastruktur, der sikrer fremkommelighed langt de fleste steder. Det er opløftende at høre om en juletræsbranche, der tjener gode penge i øjeblikket. Det kunne være spændende at sende nogle kølecontainere med juletræer til USA, men det er mig bekendt ikke en mulighed i øjeblikket. Jeg håber, at den danske juletræsbranche indenfor den nærmeste fremtid kan se ind i et juletræsmarked, der minder om det, der finder sted i Nordamerika i disse år.
