Realiserer skovejerdrømmen: Brødre køber 40 hektar skov
René og John Thomsen har netop skrevet under på købskontrakten til Mergelland Skov på knap 40 hektar. Det er en drøm, som er gået i opfyldelse for de to nyslåede skovejere.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Aktier er for kedeligt og sommerhus er heller ikke lige sagen. Så hvad finder man på, når man gerne vil investere i noget meningsfyldt sammen med sin bror?
For de to brødre René og John Thomsen blev Mergelland Skov deres fælles investeringsprojekt. For få uger siden skrev de under på købskontrakten. Nu ejer de den knap 40 hektar store skov ved Toftlund nord for Agerskov i Sønderjylland.
– Vi er virkelig glade for købet. Jeg er sikker på, at vi kommer til at nyde skoven. Drømmen er, at det bliver et fælles holdepunkt og et godt samarbejdsprojekt med min bror, fortæller René Thomsen.
Varieret skov
Skoven er varieret. De knap 40 hektar fordeler sig med omtrent 50 procent nål og 50 procent løv. Der er 3,5 hektar med klippegrønt og 3,5 hektar med juletræer. Både klippegrønt og juletræer er lejet ud på en forpagtningsaftale. Den aftale forventer de nye ejere at fortsætte.
– Jeg har tit kørt forbi skoven og tænkt, at hvis jeg skulle eje en skov – så skulle det være den her. Den er dejlig varieret, og så er beliggenheden perfekt for os, siger John Thomsen.
Natur og produktion
De nye skovejere glæder sig til at sætte deres præg på skoven. De vil gerne bevare og udvikle naturværdierne samtidig med, at skoven skal producere råtræ.
– Den kombination kan lade sig gøre, fordi vi har stor variation i de forskellige dele af skoven, siger René Thomsen og går ind i et af skovens naturområder. Her står spredte gamle ege i blanding med opvækst af birk, ahorn og spredte områder med tætte brombærkrat.
– Arealet er på cirka tre hektar og har ikke nogen særlig produktionsmæssig værdi. Det er helt oplagt at lade det ligge. Her lader vi natur og biodiversitet få frit spil, siger René Thomsen. De to brødre arbejder tæt sammen med Kenneth Rubin fra Skovdyrkerne Syd. Hans råd er at tynde arealet.
– En tynding vil hjælpe biodiversiteten på vej. Med tyndingen skaber vi mere variation og dynamik. I modsætning til i produktionsskoven hugger vi for de gamle skæve egetræer, som bidrager med gode levesteder til dyr og insekter, siger Kenneth Rubin.
– Nogle steder går vi hårdt til værks og lysner godt op. Andre steder går vi langt mere nænsomt frem og bevarer det tætte mørke skovbillede. Variationen skaber habitater til mange forskellige arter, siger han.
Der er flere hektar i skoven, hvor natur og biodiversitet dyrkes. Arealet her vil blive tyndet med henblik på at skabe mere variation til gavn for biodiversiteten.
Høj kvalitet i nåleskoven
Fra naturarealet går turen videre over til en snorlige nålebevoksning på omkring tre hektar. Den består af blandet sitkaog rødgran.
– Det er en virkelig fin bevoksning. Træerne er sunde. De er finkvistede, og man har været inde for at tynde en enkelt eller to gange. Min vurdering er, at bevoksningen er omkring 25 år gammel. Nu skal den bare have tid, så skal der nok komme meget fint råtræ ud af den bevoksning, lyder det fra skovfoged Kenneth Rubin.
En stor del af skoven er etableret som skovrejsning i begyndelsen af 00’erne. Den er velplanlagt. Rundt om produktionsbevoksningerne er der anlagt brede skovbryn. Det får et par anerkendende bemærkninger fra fagmanden.
– Skovbrynene er virkelig gode her i skoven. De er mellem 20 og 30 meter brede flere steder, og bygget op med eg, som er blandet/underplantet med forskellige mindre træer og buske. Brynene fungerer godt og yder en god beskyttelse til produktionsbevoksningerne i skoven. Brynene er flere steder blevet tyndet indenfor de seneste år.
– Ved tyndingen har man hugget for de bedste ege, og der er god kvalitet i mange af egetræerne i de brede bryn, siger Kenneth Rubin og sender et blik ned langs et af de tyndede skovbryn.
– Jeg kunne dog godt ønske mig, at man havde tyndet lidt tidligere. Egene har presset hinanden langt op, og vi ser nogle lidt ranglede egetræer, hvor enkelte har lidt tendens til vanris. Men min vurdering er, at det nok skal rette sig i løbet af de kommende år, lyder vurderingen fra fagmanden.
Blandingsbevoksning med sitkaog rødgran. Bevoksningen er omkring 25 år gammel.
Jagt og produktion
Både René og John Thomsen er jægere, og de glæder sig til at gå på jagt i de knap 40 hektar skov. Der er kronvildt, dåvildt og råvildt i skoven. Derudover er der snepper, ræv og hare. De nye ejere vil gerne sikre gode forhold for vildtet – men skoven skal også producere.
– Tidligere har skoven udelukkende været drevet med henblik på jagt- og naturværdier. Det vil vi gerne ændre på. For os, er det også vigtigt, at skoven producerer råtræ. Vi vil udnytte og forbedre skovens produktion samtidig med, at vi passer på natur og biodiversitet, lyder det. Et af projekterne er at få nogle af de ikke-tilplantede arealer i drift.
– Vi har nogle hektar rundt om i skoven, som ikke er tilplantede. Dem vil vi gerne sætte i drift – netop med henblik på at optimere produktionspotentialet i skoven, siger René Thomsen. Han peger ud over et lysåbent areal med høje græsser, spredte birk og opvækst af blandt andet ahorn.
– På det her areal vil vi plante nål, siger René Thomsen. – Ja, planen er, at vi planter en blanding af lærk, sitkagran, grandis og douglasgran. Det er en velkendt nåleblanding, som giver værdi på både kort og langt sigt. Her bliver en del af lærkene taget ud først, hvorefter sitkagran og grandis bliver den bærende træart. Til sidst ender man med douglasgranerne, som nok skal stå i op til 80 år, før de skoves, siger Kenneth Rubin.
De nye ejere vil optimere produktionen. Flere af de lysåbne arealer vil blive tilplantet.
Vokset op med landbrug
De to brødre er opvokset i Løgumkloster.Ingen af dem har ejet skov tidligere.
– Vi voksede op på et landbrug i begyndelsen af 1980’erne. Det var i tiden med renteniveauer oppe omkring 15-18 procent. Det ramte hårdt og på et tidspunkt måtte landbruget lukke. Familien flyttede til Agerskov. Deres mor blev hurtigt ansat i Rema 1000
– og senere blev deres far også Rema 1000- mand. Det smittede af. I dag har René Thomsen egen Rema1000-butik.
– Jeg er egentlig uddannet landmand, men da muligheden bød sig for at komme ind i købmands-verdenen, så sprang jeg til, siger han. Hans bror John Thomsen er dyrlæge.
– Jeg blev præget af kvæggården derhjemme. Jeg uddannede mig som dyrlæge og arbejder i dag som kvægdyrlæge her i lokalområdet, siger John Thomsen.
Driftsformål
På vej ud af skoven fortæller de nye ejere om deres overordnede driftsformål. De er begge enige om, at de vil forbedre produktionen og aflevere en skov, som er i bedre stand, end da de overtog den.
– Forhåbentlig kommer vores fælles investering til at knytte os sammen. Vi har jo netop købt skoven for at få nogle gode oplevelser, og et godt fælles projekt, fortæller René Thomsen. Hvad der skal ske på længere sigt, har de endnu ikke taget stilling til.
– Om tyve år er vi ved at gå på pension. Til den tid, tænker jeg, at vi for alvor kommer til at benytte skoven til jagt. Til den tid vil vi også have mere tid til selv at udføre opgaver i skoven, siger René Thomsen.
– Vi må se, hvad fremtiden bringer. Måske er der nogle af vores børn som vil overtage skoven. Ellers har vi forhåbentligt et godt aktiv, som kan sælges til en fornuftig værdi til den tid, siger John Thomsen.
| Skoven er på 39,5 hektar. |
| Ligger nord for Agerskov i Sønderjylland. |
| Ejes af John og René Thomsen. |
| Størstedelen af skoven er rejst som skovrejsning på landbrugsjord i starten af 00’erne. |
| Cirka 50 procents fordeling af løv og nål. |
| Flere blandingsbevoksninger med sitka- og rødgran i høj kvalitet. |
| Bortforpagtet produktion af juletræer og klippegrønt på samlet syv hektar. |
| Derudover lysåbne arealer og egekrat, hvor natur og biodiversitet plejes. |
