Millioner til skovrejsning samler støv
Langt størstedelen af millionerne i den offentlige skovrejsningspulje er ikke blevet søgt. Det viser en foreløbig opgørelse fra Landbrugsstyrelsen.
Lodsejerne er tilbageholdende med at rejse skov med offentligt tilskud. Det viser en foreløbig opgørelse over årets tilskudspulje til skovrejsning Ud af den samlede pulje på 135 millioner kroner er der kun kommet ansøgninger til cirka 28 millioner kroner til næste års projekter. Det viser Landbrugsstyrelsens foreløbige
opgørelse få dage før fristen udløb, ifølge Dansk Skovforening. Langt størstedelen af den afsatte pulje
er altså ubrugt. Skovrejsningsordningen ser dermed ikke ud til at sætte tempo på regeringens målsætning om 250.000 hektar nye skove.
Input til styrelsen
For at få input fra branchen inviterede Landbrugsstyrelsen for nyligt Dansk Skovforening til møde. Målet var at få anbefalinger til, hvordan skovrejsningsordningen kan motivere flere lodsejere til at plante skov.
Herfra peger man blandt andet på mindre bureaukrati. Skovrejsningsordningen skal være mere fleksibel og sikre lodsejerne en bedre økonomi, hvis den skal blive succesfuld. Og så skal der fjernes nogle bureaukratiske
hindringer, blandt andet i landbrugsloven, lyder nogle af de budskaber, som Dansk Skovforening afleverede
til Landbrugsstyrelsen.
Økonomien skal styrkes
Der bliver også peget på økonomiske incitamenter. Der er kamp om jorden, som foruden
landbrug og lavbundsprojekter også bliver efterspurgt til VE-projekter. I den sammenhæng
kigger mange lodsejere også på økonomien: Hvad giver det bedste afkast? Skovrejsningsordningen dækker
ikke de umiddelbare udgifter til plantearbejde og vedligehold. De første mange år er der heller ikke udsigt til indtægter, og så kan der være usikkerheder forbundet med gensalgsværdien af ejendommen
efter konvertering til skov, skriver Dansk Skovforening, som mener, at økonomien ved skovrejsning skal forbedres.