Jagtchef opfordrer til at stille krav til jagtlejere
Stil gerne krav til din jagtlejer. Det er faktisk godt naboskab at gøre det, lyder opfordringen fra Danmarks Jægerforbund
Godt naboskab er at stille krav til sin jagtlejer. Både jagtudlejere og jagtlejere kan have gavn af, at man stiller krav til hinanden og fastholder kravene i en kontrakt. Sådan lyder opfordringen fra Niels Søndergaard, chef for rådgivning og uddannelse i Danmarks Jægerforbund.
– Som jagtudlejer og jagtlejer er der lovgivning, som skal overholdes. Men der er også andre krav, man kan stille som jagtudlejer for at bevare og styrke de gode naboskaber blandt lodsejere, siger Niels Søndergaard.
– Et spørgsmål, der optager mange lodsejere er, om kron- og dåvildtet er problem eller en gevinst – og hvem har ansvaret for dets forvaltning. Er det lodsejeren, planteavlere, skovdyrkeren eller jægeren? Og hvordan håndterer man ansvaret i forbindelse med udlejning af jagt, fortsætter han.
Marker må hegnes
Der er ingen tvivl om, at større forekomster af hjortevildt har negative konsekvenser for driftsøkonomien i såvel planteavl som skovbrug.
– Skadernes omfang kan isoleret set have så voldsom økonomisk betydning for den enkelte bedrift og dens driftsøkonomi, at det resulterer i, at markerne må hegnes, så hjortevildtet hindres adgang, siger han.
– Når der er barrierer, der forstyrrer naturlig adfærd, er konsekvensen, at en ukoordineret lokal forvaltning af hjortevildtbestande medfører, at hjortevildtet kan presses til at søge føde andre steder og finde ro i nye egne, hvis der bliver for mange individer i samme område. Dermed risikerer det at forstærke skaderne på omkringliggende arealer, siger Niels Søndergaard.
Praksis er kompleks
Mere føde i form af flere vildtagre og andre aflastningsarealer kunne være en løsning.
– Det er måske også tilfældet nogle steder. Men hjortevildtet i Danmark mangler generelt set ikke føde. Bestandene af kronvildt har været stigende igennem flere år og er nu stagneret – dog med lokale udsving. Samtidig er udbyttet af dåvildt stigende, så løsningen er isoleret set ikke at udbyde mere føde.
– Set i sammenhæng med andre vildtarter er det en positiv problemstilling. For hvis man vil have mere hjortevildt, kan man blot undlade at skyde, og vil man reducere i bestandene kan man blot skyde
nogle flere. I teorien lyder det tilforladeligt, men praksis er betydeligt mere kompleks. Ja, man kan skyde flere, men det skal gøres på den rigtige måde og på den rette årstid, lyder det.
I Danmarks Jægerforbund har man erfaringer med at samarbejde på tværs af naboskel og forudgående
fælles monitering af vildtbestandene giver et godt og bæredygtigt grundlag for jagtudøvelsen.
Fælles ansvar
Tilstedeværelse af hjortevildt kan give en indtægt i form af jagtleje og kødsalg. Men planteavleren har sjældent interesse i at lade hjortevildtet hærge og regere i marken.
– Årsagen er lige til. Indtægterne stemmer ikke overens med den nedgang i udbyttet som skaderne fra hjortevildtet resulterer i. Hertil kommer, at det ofte er vanskeligt at skyde hjortevildtet på landbrugsarealer, da dyrene i reglen opholder sig i skoven i dagtimerne og på markerne i nattetimerne. Det har i sagens natur betydning for jagtlejeindtægten, men også den måde hvorpå jagten udøves, og hvilke dyr der afskydes, siger Niels Søndergaard. Lodsejerne og jagtlejerne har et fælles ansvar, og uanset om man er jagtudlejer i
skov eller på mark, kan man stille krav til jagtens udøvelse.
– I de efterhånden mange områder med stigende bestande af hjortevildt er løsningen samarbejde om afskydningen på tværs af især skov- og markskel. Koordinerede jagtdage, så den jagtlige forstyrrelse minimeres, og der sikres et udtag af dyr de samme dage i løbet af en jagtsæson.
– Derudover anbefales afskydning så tidligt som muligt i sæsonen og primært
afskydning af kalv, smalhind/då før hind/då. Det skal være en tilgang, hvor hjorte er et privilegium at nedlægge, og som forudsætter, at der er skudt/eller afskydes kalve og hinder/dåer, siger han.
Markskader
Det vil have god effekt, hvis lodsejerne i endnu højere grad stiller krav til deres jagtlejere om at få skudt noget hjortevildt og gerne de rigtige dyr. Der er flere gode eksempler på markskadeproblemstillinger fra hjortevildt, der ansporer lodsejere til at forlange mere hjortevildt nedlagt på givne lokaliteter, så bestandene af hjortevildt reduceres til et niveau, der stemmer overens med den givne bærevne i levestederne.
– Samtidig kan jagtudlejeren stille krav om dannelses af eller indtrædelse i lokale hjortelav, så samarbejde på tværs af naboskel styrkes, lyder det.
Årlige vurderinger
En anden mulighed er, at jagtudlejere forlanger, at jagtlejere årligt gennemfører en vurdering af vildtbestandene på jagtarealet, så der sikres en afskydning, der svarer til bestandenes niveau.
– I Danmarks Jægerforbund har vi erfaringer med hare og agerhøns i markvildtsprojekter, der viser at samarbejde på tværs af naboskel og forudgående fælles monitering af vildtbestandene giver et langt
mere bæredygtigt grundlag for jagtudøvelsens omfang. Overføres denne viden til hjortevildtforvaltningen, så kan jagtudlejere stille krav om samarbejde med naboarealer, siger han. Et andet sted, hvor jagtudlejerne kan
stille krav, er i de egne, hvor gåsebestandenes forvaltning på det nærmeste forudsætter et samarbejde mellem nabo jægere for en effektiv gåsejagt. Niels Søndergaard uddyber, at det handler om at finde en balance, sådan at der ikke bliver tale om stupid styring, men inddragelse der ansporer et medansvar hos såvel jagtlejer som jagtudlejer.
– Måske kunne fremtidig forvaltning, der sker i sådanne samarbejder give særlige privileger, så der motiveres til en mere kvalificeret forvaltning af vildtet, uanset, hvor det bor, spiser, yngler eller raster, siger han.
