Jakob Krogager roder lidt i skovbunden med snuden af sin træsko. Han sparker mos og blade til side, og nedenunder kommer lyst sand til syne.

– Som du kan se, er vi på meget mager sandjord her i Vestjylland. Langt størstedelen af vores skov er plantet på sand, siger Jakob Krogager. Han står i en 40-årig rødgran-bevoksning. Bevoksningen er en del af Hjerl-Fondens plantage ved Vinderup imellem Holstebro og Skive. Den magre sandjord stiller krav til valget af træart.

– Vi har ikke meget at vælge imellem. Efterhånden planter vi sitkagran som den primære træart. Sitka vokser fornuftigt på sandjorden. Derudover bliver den heller ikke bidt af den efterhånden store dåvildt-bestand her i området, siger han. Han viser en nabobevoksning, hvor der er plantet sitkagran med indblanding af douglas, grandis samt hybridlærk i sporene.

– Jeg har prøvet at tage grandis med for at skabe variation. Nogle steder lykkes grandis ganske fornuftigt, og andre steder har vi store problemer med at starte den op. Det er vanskeligt at pege på, hvad der gør forskellen, siger han.

Jakob Krogager ved et af de gamle bøgetræer

Erfaren mand i spidsen

Hjerl-Fonden ejer 1194 hektar natur og skov. Heraf er 350 hektar nåleplantage. Manden i spidsen er Jakob Krogager – og det har han været i en god del år. Faktisk har han haft driftsleder-trøjen på i 26 år.

– Der er gået nogle år siden 1998, da jeg blev ansat. Faktisk har vi allerede tyndet nogle af de bevoksninger, som jeg har været med til at plante, siger Jakob Krogager.

Igennem årene har han stået for langt størstedelen af opgaverne i skoven. Det er nemlig
en fast strategi at udføre mest muligt af arbejdet selv.

– Vi planter selv, og vi har skovvogn og traktor, så vi kører også selv træet ud af skoven. Derudover samarbejder vi med lokale entreprenører, som skover og tynder for os. Flisen sælger vi igennem en lokal entreprenør, siger han.

Nedslag i historien

  • 1910 H.P. Hjerl Hansen køber Valsøgaard ved Vinderup. Gården var dengang på 500 tønder land, og der
    blev løbende købt op i de følgende år
  • 1910 – 1934 H. P. Hjerl Hansen tilplanter store dele af arealet
  • 1915 Hjerl Fonden stiftes
  • 1930 H. P. Hjerl Hansen flytter Vinkelgården til Vinderup fra landsbyen Vinkel ved Viborg. Bygningen er omkring 500 år gammel og opfattes som landets ældste bevarede bondehus. Gården bliver startskuddet til Frilandsmuseet Hjerl Hede.
  • 1932 Første levendegørelse på frilandsmuseet Hjerl Hede
  • 1934 H.P Hansen freder hele området med en frivillig fredning, som fortsat er gældende i dag.
  • 1979 Museet skilles ud af Hjerl Fondens ejerskab. Frilandsmuseet Hjerl Hede er i dag en del af Holstebro Kommunens kulturhistoriske museer, som også tæller Holstebro Museum og Strandingsmuseet St. George.

Skover efter konjunkturerne

En stor del af bevoksningerne er ensaldrende og består af 40-årig rødgran, plantet efter 1981-stormen. Fonden sælger årligt imellem 600-700 kubikmeter nåletræ fra tyndinger og afdrifter.

– Mængden varierer fra år til år. Vi holder et vågent øje med de aktuelle priser på råtræ. Er priserne oppe, sender vi gerne mere afsted – og omvendt ved lave priser, siger han. I de senere år er Jakob Krogager begyndt at arbejde med at forbedre aldersklassefordelingen.

– Derfor er vi begyndt at gemme nogle af vores sunde hugstmodne bevoksninger. Erfaringen er, at hvis bare bevoksningen er sund, så kan vi godt lægge flere år og mere tilvækst på træerne, siger han.
Et andet projekt er at få skabt mere variation og stormstabilitet.

– Det gør vi blandt andet ved at tynde hårdt i nogle af vores 40-årige bevoksninger. Det gør vi for at få lys ned til bunden, hvor vi så på længere sigt vil plante bælter af løvtræ under de tilbageværende overstandere.

– Ideen er at få skabt mere variation og stabilitet. Selv efter den voldsomme 1981-storm var der ikke så meget fokus på stabile plantager. Det hele blev bare plantet til med nål igen, siger han.

Rødgran efter 1981 stormen

Løvtræet hænger i bremsen

Størstedelen af plantagen er nåletræ, men for 30 år siden blev der plantet syv hektar bøg. Der er også enkelte mindre bøgebevoksninger helt tilbage fra årene omkring 1910-1920, hvor plantagen blev etableret.

– Vores 100 år gamle bøge er fortsat ikke i nærheden af at nå hugstdiameter og kvaliteten er bestemt ikke noget at skrive hjem om. Løv på vores lokation er bare en dårlig løsning. Jorden er for sandet og
klimaet er for barskt, siger han. Også når det gælder nåletræet, sætter sandjorden begrænsninger for væksten.

– Tilvæksten herude kan slet ikke måle sig med bedre jorde andre steder i landet.
Alt vokser langsomt herude. Det må man bare acceptere, siger han.

Manden bag Hjerl Hede

  • Grundlæggeren af Hjerl Hede-Fonden og Frilandsmuseet var H.P. Hjerl Hansen (1870-1946)
  • Han levede i tiden, hvor gamle håndværk og skikke blev overhalet af industrialiseringen.
  • Han ville gerne bevare de gamle håndværkstraditioner og skikke. Han så dem som en væsentlig
    del af den danske kulturarv.
  • Han var ikke modstander af industrialiseringen, som i høj grad var medvirkende til, at han fik skabt en
    betydelig formue som direktør for to af Danmarks største smørhandelsfirmaer – Esmann og Det Sibiriske Kompagni.
  • I 1930’erne grundlagde han også Plumrose, der eksporterede konserves til det meste af verden.
  • Kilde: Hjerlhede.dk

Skovdyrkerne yder rådgivning

Hjerl-Fonden har været medlem af Skovdyrkerne siden 2009.

– Vi bruger primært rådgivningsdelen. Vi har skovfoged Anders Elmholt tilknyttet herude. Den model passer fint ind i den måde, som vi arbejder, lyder det fra Jakob Krogager. Han tilføjer, at indimellem hiver han fat i Skovdyrkerne, når der opstår ekstra behov.

– For eksempel sælger vi mos igennem Skovdyrkerne hvert 2. til 3. år. Det bliver til omkring 60.000 til 70.000 kasser mos, siger han. Derudover afsættes der også pyntegrønt igennem Skovdyrkerne.

– Vi sælger 20-25 ton klippegrønt, som vi afsætter igennem Skovdyrkerne. Derudover har vi også egen afsætning til kirkegårde, hvor vi sælger omkring 20 ton årligt, siger han.

Fredet egekrat og natur


Fra nåleplantagen fortsætter turen nedover et vidtstrakt hedeareal på flere hundrede hektar. For enden af heden dukker et egekrat frem.

– Egekrattet er fredet og strækker sig ud over 100 hektar. Egene er kommet naturligt. De var her allerede
i 1910 – og der må have været nogle endnu ældre ege som frøkilder. Så egekrattet er meget gammelt, siger
han. Egene er præget af det vestjyske klima og den sandede jord.

– Her er virkelig tale om et krat. Størstedelen af egene er ikke større end 20-30 centimeter i diameter og
har nærmest busklignende vækst, forklarer han.

– Vi har udført stævningsskov på syv hektar fordelt på syv lokaliteter i egekrattet. Der blev produceret flis af træet. Flisen var så tung, at vognmanden næsten ikke kunne køre det væk. Jeg så tværsnit af nogle af egene. De var tætpakkede med 90-100 årringe, siger han.

Spændende opgaver

Vejen tilbage fra egekrattet går igennem en stor hegning, hvor der græsser kødkvæg. Afgræsningen er bortforpagtet til en landmand. Februarsolen lyser lyngen op. Den eneste lyd er forårsfløjt over heden.

– Det er første gang i år, jeg hører lærken, indskyder Jakob Krogager. Imens han spadserer ned over heden,
falder snakken på job og fremtid. Jakob Krogager er uddannet EUDskovbruger. Han blev færdiguddannet i
1996. Bortset fra to års ansættelse ved HedeDanmark har han været ved HjerlFonden som driftsleder.
Selvom der er gået mange år i jobbet, har han ikke planer om at prøve kræfter
med noget nyt.

– Der er altid mange spændende opgaver herude. Jeg nyder mit daglige arbejde – også selvom jeg har været her i 26 år, siger han.

Jakob Krogager foran traktoren.

Natur og plantagedrift

Hjerl Fonden driver i alt 1194 hektar natur og skov. Arealfordelingen er:

  • 630 hektar hede og overdrev, som afgræsses af får og kvæg
  • 350 hektar plantage
  • 100 hektar egekrat
  • 12 hektar landbrugsjord, bortforpagtet
  • 20 hektar til Hjerl Hedefrilandsmuseum
  • Resterende areal er mose, sø, å, veje brandbælter

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #94