Ny rapport risikerer at udskyde projekter
Den nye Svarer-rapport lægger op til mere end en fordobling af den nuværende støtte til skovrejsning. Det risikerer at skyde mange skovrejsningsprojekter til hjørne. Politikerne må hurtigt komme ud af busken med en klar melding, lyder opfordringen fra skovbruget.
For nyligt afleverede Michael Svarer den længe ventede rapport om, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan
se ud. Her er skovrejsning et centralt virkemiddel til at sænke CO2-udledningen. Konkret opfordrer rapporten til, at der oprettes en ny national skovrejsningsordning med op til 92.000 kroner pr. hektar i støtte til landmænd, som vil rejse skov. Fra skovbruget glæder man sig over, at skovrejsning er inde i varmen.
Men samtidig er man bekymret for, at mange lodsejere vil vente med at realisere deres skovrejsningsprojekter.
– Selvom rapporten ikke er omsat til lovgivning, så er det min forventning, at mange lodsejere vil afvente,
om regeringen rent faktisk omsætter det høje tilskud til lovgivning. Derfor er det min vurdering, at vi kommer til at se lav tilslutning til den nuværende skovrejsningsordning – også selvom tilskudssatserne er løftet markant her i 2024, lyder vurderingen fra Casper Pleidrup, der er forstfuldmægtig ved Skovdyrkernes sekretariat.
– Det er derfor altafgørende med en hurtig afklaring af, om tilskudssatserne sættes yderligere op. I fald det sker, vil jeg håbe, at de nye satser også kommer til at gælde allerede eksisterende tilsagn, og tilsagn der måtte blive givet i 2024. Det giver jo ingen mening at øge tilskud satserne for at få mere skov og så samtidig bremse tilplantningen i år og til næste år, fortsætter han.
Skovrejsning kan ikke konkurrere
Nogenlunde samme vurdering lyder fra Dansk Skovforening.
– Grundlæggende er det rigtigt godt, at satserne nu bliver sat op, og vi er glade for, at Landbrugsstyrelsen har
lyttet til Dansk Skovforenings input, siger seniorkonsulent Marie Louise Bretner på foreningens hjemmeside.
– Svarer-udvalget er også lige kommet med deres rapport. Her er der lagt op til, at tilskuddet bliver over to gange højere end de nye satser. Det kan allerede nu få konsekvenser for søgningen til ordningen for privat skovrejsning, fordi nogle lodsejere formentlig vil afvente muligheden for markant højere tilskud, før de sætter
gang i deres skovrejsningsprojekter, siger hun. Hun peger også på den problematik, at Klimaskovfonden og andre skovrejsningsaktører fortsat betaler mere i støtte pr. hektar skovrejsning. Derudover er det også en udfordring, at skovrejsning ikke kan konkurrere med andre anvendelser af jorden
som for eksempel udlejning til solceller.
