Nye regler forbyder konvertering til plantageskov
Naturligt forynget skov må ikke konverteres til plantage. Det fremgår af den nye EUDRforordning. Nu præciserer EU-kommissionen definitionen på plantage.
Den nye EUDR-forordning har afløst EU’s tømmerforordning. Med den nye ordning følger også et krav om, at skovejere ikke må omlægge naturligt forynget skov til plantageskov.
Nu er det ifølge Dansk Skovforening præciseret, hvordan plantageskov skal defineres.
– En plantet skov, der forvaltes intensivt, og som ved plantning og bevoksningsmodenhed opfylder alle følgende kriterier: En eller to arter, ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand. Det omfatter plantager med kort rotation til træ, fibre og energi, men omfatter ikke skove, der er plantet med henblik på beskyttelse
eller genopretning af økosystemer, samt skove, der er etableret ved plantning eller såning, og som ved deres bevoksningsmodenhed ligner eller vil komme til at ligne naturligt foryngende skove. Sådan lyder definitionen i en tekst fra EU-kommissionen.
Juletræer og energiafgrøder
Dansk Skovforening tolker derfor plantageskov som en plantet skov, der forvaltes intensivt, og som ved plantning og bevoksningsmodenhed opfylder alle følgende kriterier: En eller to arter, ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand og har kort omdrift.
– Vi mener, at det i dansk kontekst kun vil omfatte juletræer og energiafgrøder i kort omdrift, hvilket vi har forespurgt Miljøstyrelsen om, dog uden at have fået svar endnu, oplyser Tanja Blindbæk Olsen på brancheforeningens hjemmeside. Her fremgår det, at i en konkret sag har en ejer anmeldt afdrift af bøg i et Natura 2000-område og meddelt, at han ønsker at plante siktagran. Her har Miljøstyrelsen
i deres udkast til erstatning anført, at de opfatter sitka i renbestand som plantage i EUDR-kontekst, og derved mener de ikke, at ejeren skal have erstatning for fremtidig tabt produktion.
– Vi finder, at det er en meget uheldig tolkning, som vil få store konsekvenser for ejernes frie træartsvalg, lyder det.
Erstatter eksisterende ordning
EUDR-forordningen erstatter EU’s tømmerforordning, som har været gældende i flere år.
Reglerne stiller krav til både skovejere og virksomheder, som handler med træ. Nu flyttes fokus fra lovlighed af skovning af træet til mere omfattende krav til skovdrift og arealanvendelsen i det hele taget.
Ifølge reglerne er skovejeren en producent – og første led i træets vej ind på EU-markedet. Derfor skal ejeren registrere dette og sikre at både dansk lovgivning og EU-lovgivningen bliver overholdt. Reglerne er så nye, at der endnu ikke er implementeret en praksis i Danmark. Når det gælder definitionen af skovtyperne (naturligt forynget skov og plantager) forventer Dansk Skovforening, at de vil blive drøftet medlemslandene i mellem.
På den måde opstår der ikke markante forskelle på, om du er skovejer i Danmark, Tyskland eller Sverige.
Må ikke forringe skoven
Grundreglen i EUDR er, at der ikke må være produkter på EU-marked, der har bidraget til afskovning eller forringelse af skov. Formålet med de nye EU-regler er i høj grad at dæmme op for andre produkter end træ, som bidrager til skovrydning. Der har også været et stort ønske om at øge kontrol og sanktionsmuligheder over for virksomheder, der handler med produkter, som strider imod EU-reglerne. Reglerne inkluderer også andre produkter, der kan stamme fra arealer, hvor skovrydning har fundet sted. Det er blandt andet kakao, soja, oksekød, gummi med mere. Forordningen trådte i kraft den 29. maj sidste år. Men der er vedtaget en overgangsperiode. Størstedelen af skovbrug i Danmark skal først leve op til kravene pr.
30. juni 2025. Læs mere om EUDR-forordningen i Skovdyrkeren nummer 90, september 2023.
