Lidt om vand i skoven til vildtet
Intet vand – intet vildt. Alle skovens dyr har brug for vand at drikke, og de fugtige biotoper er desuden meget insektrige og producerer således føde til mange dyr og fugle. Når man anlægger og plejer skovsøer og vandhuller, bør man derfor tænke på følgende:
Det kan blive nødvendigt indimellem at skulle rense en sø op, hvilket særligt gør sig gældende, hvis ikke den er så dyb. Man skal derfor have tænkt over, hvordan man får maskinerne ind til den, så det rent praktisk kan lade sig gøre. Oprensning foretages bedst, når jordener frossen, eller når det er tørt og vandstanden er lav.
Også i skovene er mange vandløb blevet rettet ud. De fremstår nu som grøfter med stejle sider og meget lidt liv. Store dybe grøfter med stejle sider kan være faldgruber for dyreunger så som rålam. Med jævne mellemrum bør man derfor sikre, at der er mere flade brinker, hvor de har en chance for at komme op igen. Det er samtidig gode drikkesteder.
Man kan også vælge at slynge vandløb tilbage og dermed skabe nye spændende levesteder for vildtet. En billigere løsning er at undlade at rense de grøfter op, der er af mindre betydning for skovdriften. I så fald skal man dog være opmærksom på, at de kan risikere at udvikle sig til at være omfattet af en såkaldt § 3-beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven eller en § 28-beskyttelse efter skovloven. Sker det må man ikke foretage tiltag der kan ændre områdernes tilstand.
Mange skovmoser trues af tilgroning med fx pil, tagrør eller selvsået bjergfyr. Nærringsfattige moser med kæruld og tørvemos invaderes af birk og nåletræer. Hvis man ikke jævnligt skærer træopvæksten ned, mister de deres værdi – ikke blot for vildtet, men også for mangfoldigheden i skoven.
