Flis – det vigtigste produkt for skovejeren
21.12.2011
En stadig større del af den danske træproduktion går til energiformål. Fra en placering som et lidt overset biprodukt – er træ til energi blevet den suverænt største salgsartikel fra de danske skove med en samlet produktion på mere end 1,4 millioner m3 (60% af vor samlede årshugst).
Flisens fordele
Set fra skovejerens side er flis et interessant produkt. Den har visse karakteristika, som adskiller den fra andre effekter:
- Alle træarter og dimensioner ryger med i gryden
- Hugstudtaget forøges i forhold til en traditionel aflægning af effekter – fordi grene og toppe medtages. Hvor meget det betyder, afhænger af træart og dimension, men ofte er flisudtaget 15-20% større
- Efter et veludført flisprojekt er der ryddet godt op. Det giver et godt grundlag for det videre kulturarbejde på afdrifter, det pynter i tyndingerne
Men i praksis – ikke så nemt som man skulle tro
Man kunne godt forledes til at tro, at et flisprojekt er en ret ukompliceret proces – det er trods alt ikke raketvidenskab at hugge træ i stykker for at brænde det af! Det forholder sig imidlertid anderledes, idet:
- Flisprojekter involverer dyrt maskineri i kompliceret samspil
- Flisprojekter ofte er tidsmæssigt langstrakte – f.eks. skal nåletræ normalt skæres ned 6-12 måneder før hugning, med henblik på nedtørring, og for at nålene, som indeholder mange
næringsstoffer, falder af - Flis i vid udstrækning produceres just-in-time til kunder, der har brug for en stabil forsyning – også (især) under ugunstige vejrforhold
- Flis handles med kunderne efter energiindhold (kr/Gj), som ikke er umiddelbart synlige i bevoksningen, og som varierer stærkt med træart, væksthastighed og fugtindhold
Jenshugger i aktion. Logistisk der kræver planlægning.
Foto: Michael Gehlert
Flisens rolle i skovbruget
Plantageskovbruget var det første, som tog flisen til sig; skovstrukturen passer godt til den rationelle stordrift, som er en af flisens stærke sider, og afsætningen af flis har været en forudsætning for rettidig tynding af de yngre granbevoksninger med et positivt dækningsbidrag.
I dag er flis fuldt integreret i plantageskovbruget: Sporhugst, første- og andengangshugst, samt topender fra afdrifter er alle rene flisoperationer, og flis kan tillige indgå som kombinationsskovninger i de øvrige tyndinger.
Det blandede østdanske skovbrug har både en anden skovstruktur og andre jordbundsforhold. Det har krævet udvikling af andre maskinløsninger. Selv om terræn- og kørselsforhold til stadighed giver udfordringer for de transporttunge operationer, har vi i dag effektive flisløsninger, også til denne type skov. Den driftstekniske udfordring i disse år er at finde rationelle maskinløsninger til de helt tidlige indgreb i de små dimensioner (8-10 cm i brysthøjde); her ligger muligheden for den rigtige pasning af f.eks. skovrejsningsarealer og stamtalsrige selvforyngelser.
Det gode flisprojekt
Et godt flisprojekt – både teknisk og økonomisk – kræver det rigtige samspil mellem disse faktorer. Det kræver også, at man som ejer gør sig klart, at:
Flis egner sig godt til en lidt større skala – helst over 500 rm pr. projekt, så der er lidt volumen at fordele opstartsomkostningerne på. Så har du en mindre ejendom, er det klogt at få opgaverne puljet og få det hele med, måske med 3-5 års mellemrum.
Et godt flisprojekt tager tid. Beslut dig for, om du har nogle deadlines for, hvornår projektet skal være færdigt – men vær klar over, at hvis du f.eks. ønsker flisen væk inden jagtsæsonen, så har det en pris. Varmeværkerne bruger langt det meste af flisen i vinterhalvåret, og skal det ud af skoven inden den 1. oktober, skal det på depot. Og det koster en bid af kagen.
Flis er transporttungt. Der køres med tungt grej med læs, og der køres mange gange. Der skal være fornuftige veje og plads til omlæsning. Og er der ikke det, skal der måske aftales sommerhugning – og så må man leve med en lidt lavere nettopris.
Alt i alt
Meget handler om planlægning og forventningsafstemning. Er tingene skruet rigtigt sammen, og vælger man den rigtige samarbejdspartner på projektet, så er flis i rigtig mange situationer en attraktiv løsning både for skoven og bundlinien. Og det vil det efter alt at dømme også være i en lang årrække fremover.
Michael Gehlert (mgh@skovdyrkerne.dk)
Den oprindelige artikel har tidligere været bragt i Skovdyrkeren nr. 9 – 2011, s. 8-10
- Related News:
Danske skove kan fordoble udbudet af træ til energi-21.12.2011 09:52
usemap=”#dakort” alt=”” />
Skovdyrkerne
Sekretariatet
Parallelvej 9A
8680 Ry
CVR-nr. 82 28 90 11
Jyske Bank 7560 – 1007943
Kontakt
Viden om
Om Skovdyrkerne
Cookies på Skovdyrkerne.dk
Når du besøger Skovdyrkerneshjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på hjemmesiden.
Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies.Læs mere.
