Skovejer ærgrer sig over frasalg af jord
Skovejer Hans Poulsen kendte ikke til grænsen på 20 hektar for skovejendomme, da han solgte jord fra sin ejendom. Skovfoged råder andre skovejere til at være opmærksomme, inden man frasælger store jordarealer.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Tyve hektar.
Det er minimumsgrænsen, hvis en ejendom skal skifte status fra landbrugsejendom til skovejendom. Den grænse kendte skovejer Hans Poulsen ikke, da han for et års tid siden frasolgte 34,4 hektar jord fra sin ejendom ved Mern på Sydsjælland. Han har nu fjorten hektar tilbage på ejendommen.
– Det ærgrer mig lidt. Nu her bagefter har jeg fundet ud af, at ejendommen ikke kan kategoriseres som en skovejendom, siger Hans Poulsen.
Skovejendomme er frit omsættelige
Skovfoged Jens Rasmussen opfordrer skovejere, der går i salgstanker, om at huske på de tyve hektar.
– Er ejendomsarealet under tyve hektar, kan vi ikke få ejendomme kategoriseret som skovejendomme. De bliver kategoriseret som landbrugsejendomme, siger han.
– Det er der flere ulemper ved. For det første er der bopælspligt og for det andet er ejendommen ikke frit omsættelig, forklarer skovfogeden. Han nævner flere fordele ved status som skovejendom.
– Landbrugspligt og bopælspligt ophæves. Ejendommen kan benyttes som fritidsbolig, sommerhus, flexbolig eller lignende, siger Jens Rasmussen.
– Der er ingen begrænsninger på køberne til skovejendomme. De kan for eksempel ejes af et selskab eller af udlandsdanskere, siger han.
Nye kategoriseringer
De nye ejendomskategoriseringer, som Vurderingsstyrelsen ruller ud i år, bekymrer også skovejer Hans Poulsen en smule.
– Altså jeg risikerer jo at rende ind i et gevaldigt løft i skattebetaling, hvis jeg bliver omkategoriseret til privatbolig, siger han.
Fordele og ulemper
Skovfoged Jens Rasmussen gør opmærksom på, at der både kan være fordele og ulemper ved at blive omkategoriseret.
– Hvis man frasælger meget jord, sådan at ejendommens areal kommer under femten hektar, risikerer man at lande i den nye privatbolig-kategori.
– Hvis det sker, vil det betyde højere løbende skattebetalinger, lyder det fra Jens Rasmussen. Omvendt kan privatbolig-kategorien i nogle tilfælde være en fordel.
– Som privatbolig vil en eventuel friværdi være helt skattefri. Er ejendommen derimod kategoriseret som landbrugsejendom eller skovejendom, skal der betales avancebeskatning ved salg, oplyser han.
Andre muligheder
Skovejer Hans Poulsen ser nu tiden an, men han står ved sin salgsbeslutning. Set i bagklogskabens klare lys, ville han ønske, at han havde søgt mere rådgivning, inden han solgte jorden.
– Jeg tog beslutningen selv. Landinspektøren, som udførte opgaven, gjorde mig ikke opmærksom på grænsenved de tyve hektar, siger Hans Poulsen.
– Havde jeg kendt til grænsen på tyve hektar, så kunne min køber jo for eksempel have forpagtet seks hektar. I det tilfælde ville jeg fortsat eje over tyve hektar, siger han. Men skødet er skrevet, og han forventer ikke at rippe op i handlen.
Om landbrugspligt og landejendomme
Landbrugspligten kan ophæves på fredskovspligtige arealer over 20 ha. Reglen følger af landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7. Det er en betingelse, at arealet er en selvstændig ejendom, og at der er eller vil blive pålagt fredskov på hele ejendommen. Efter supplering eller udstykning skal der være tale om en sammenhængende fredskov på over 20 ha.
Arealer med fredskov
Skovmyndigheden har været med til at fastsætte en nedre grænse på 20 ha for fredskovsejendomme. Bestemmelsen administreres restriktivt. 20 ha grænsen fraviges derfor normalt ikke, fordi denne nedre arealgrænse skal fremme skovplantning og undgå at skabe små urentable driftsenheder. Der gives ikke tilladelse til at ophæve landbrugspligten på en fredskovsejendom, der er under arealgrænsen på 20 ha. En fredskovsejendom skal være pålagt fredskovspligt i sin helhed. Det vil sige, at der normalt ikke må være mindre arealer uden fredskovspligt. Det er normalt en betingelse, at de fredskovspligtige arealer er sammenhængende, fordi det fremgår af skovlovens § 12, at sammenhængende fredskov ikke må udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel. Efter skovlovens regler anses et fredskovspligtigt areal, der gennemskæres af en vej, der kan krydses, et enkelt jernbanespor, et vandløb eller andre topografiske skel, f.eks. en smal mark eller eng, som en sammenhængende lod. Det vil sige, at vi kan give tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på et areal med fredskovspligt, der er over 20 ha, men hvor kravet om sammenhængende ikke er opfyldt. Ved ikke-sammenhængende fredskovsarealer styres dette med vilkår i tilladelsen.
Parcelskov
Ved samling af parcelskov skal flere matrikler samles, og der skal være en plan for, hvordan der samles mindst 20 hektar. Arealgrænsen på 20 ha fraviges normalt ikke af hensyn til at undgå at skabe små urentable driftsenheder. Bestemmelsen administreres restriktivt. Som udgangspunkt vil vi kræve et skovareal på cirka halvdelen (cirka 10 hektar) af det, der normalt kræves for at ophæve landbrugspligten på arealer med fredskov. Hvis det ikke er muligt at samle flere skovstykker, fordi der ikke er flere skovstykker til salg, skal du have en plan for køb af yderligere parcelskov, således at parcelskovsejendommen på sigt kan blive på mindst 20 ha. En sådan plan kan f.eks. bestå af forkøbsret på andre parceller i skoven.
Kilde:
Landbrugsstyrelsen / Vejledning til lov om landbrugsejendomme
