Gode muligheder med naturnær skovdrift i nåletræ
Der blev nørdet naturnær skovdrift tidligere på året, da LIFE4forest-projektet afviklede workshop. Driftsformen kan løse en række af de udfordringer, som fremtidens skovbrug ser ind i. Projektet giver mulighed for tilskud til skovdyrkermedlemmer, der er interesseret i at skifte driftssystem på deres ældre nåletræsarealer.
Af Karen Poulsen, Naturstyrelsen Himmerland
Dyrkning af nåletræ er godt for klimaet, da nåleskoven optager mere end det dobbelte CO2 af løvskoven. Samtidig kan nåletræ i højere grad end løvtræ erstatte CO2-tunge byggematerialer – den såkaldte substitutionseffekt. Økonomien i nåletræsdyrkning er også bedst på mange arealer. Men vi vil gerne selv bestemme, hvornår træerne fældes. Det vil sige undgå katastrofer med barkbiller og stormfald. Derfor vil vi gerne opbygge mere stabile skove, der giver løbende driftsindtægter og kun små udgifter til kultur og vedligehold. Vi vil også gerne opbygge skove, der ikke kun tilgodeser produktion og klima, men også flersidige formål.
Naturnær skovdrift
Naturnær skovdrift er en del af løsningen og LIFE4forest-projektet ser nærmere på de muligheder, som driftsformen giver. Faktisk kan det gå rigtig godt med den naturnære driftsform. Bevoksningen på foto 1 med grandis er et eksempel på, hvor langt man kan nå med den naturnære metode selv på en meget genstridig lokalitet. Det er er også et eksempel på det enorme produktionspotentiale, skoven har. Hedearealet blev reolpløjet og tilplantning fandt sted i 1905 til 1906 med 75 procent rødgran og 25 procent bjergfyr (se det gamle sort/hvid-foto). Under skærmen af første generationblev der i 1965 plantet grandis, rødgran og nordmannsgran. I de første år blev der efterbedret med lidt douglasgran og lærk. Skærmen blev afviklet over 4-5 hugster i de følgende 20 år. De sidste overstandere blev fældet cirka 1985. I dag er 3. generation af skoven rigtig godt på vej. Som det ses på fotoet, er der en frodig blanding af selvforyngelse af flere nåletræsarter samt bøg og birk. Grandis vil blive afviklet langsomt, idet kun 5-7 procent af stamtallet og kun de største træer (høst fra toppen), skoves hvert 3.-5. år. Det forventede hugst-udtag pr. skovning er 50-70 KFM. Målet er et vedvarende og selvforyngende skovdække i bevoksningen med flere nåletræarter og indblanding af stabiliserende løvtræ. Der var næppe nogen, der i 1925 tænkte, at der 100 år senere skulle stå en skov med 30 meter høje træer på denne lokalitet.
Foto 1: Abies grandis plantet i 1965 i Feldborg Nørreskov, nu 30 m høj med en gennemsnitlig diameter i brysthøjde på 45 cm
Foto 2: Feldborg Nørreskov (dengang Sevel Plantage afd. 84) i 1925, dvs. 20 år efter plantning af første generation, både bjergfyr og rødgran ses på foto.
Forskellige modeller
Med udgangspunkt i typiske situationer i danske plantager afprøver projektet 10 forskellige modeller til konvertering. Hensigten er at indplante stabiliserende nåletræs-arter nemlig skovfyr, douglas, abies-arter og lærk samt en andel løvtræ i bevoksninger, som typisk består af sitkagran og rødgran eller andre monokulturer af nåletræ eller måske pyntegrønt-bevoksninger, der er blevet for store til klip. Det sker ved skærmstillinger, lysbrøndsforyngelser, kulisseforyngelse, suppleringsplantning i selvforyngelser, der mangler stabile træarter, knusning af grupper af uønsket selvforyngelse. Hensigten er også at bryde de ofte flere 100 hektar store ensaldrende komplekser i plantagerne op ved at starte en konvertering i bevoksninger, der normalt betragtes som lovligt unge til skærmstilling.
Viden med huller
Projektet forsøger at udfylde nogle af de huller, vi har i vores viden om naturnær skovdrift, og som betyder, at der opleves mindre sikker grund under fødderne, når skovfogeden rådgiver om naturnær skovdrift. Det drejer sig blandt andet om gode anvisninger på, hvordan konvertering til naturnær drift skal forløbe i praksis. Det handler om at afklare, hvad tilvæksten er i de etagerede blandingsbevoksninger som naturnært drevne skove består af. Derudover mangler der økonomiske modeller for naturnær drift og driftens forrentning og likviditet. Vi mangler også viden om effekterne på biodiversitet. Vi mangler planlægningsredskab for naturnær drevet skov, og endelig mangler vi viden om, hvordan en naturnær skovrejsning med nåletræ etableres. Hvad gør projektet så ved den manglende viden? Vi afprøver de 10 modeller i praksis i mange forskellige skove og i hele landet.Der afprøves metoder med remotesensing (baseret på fotografering fra satellit el. andet) til at opgøre vedmassen i bevoksningerne. Viser det ikke succes, så bruges de eksisterende vedmassetabeller for de træarter, der indgår i bevoksningen. Særligt har der været interesse for, om overstandermassen øger sin værdi. Universitetet har derfor udtaget cirka 1.000 boreprøver i overstandere af forskellige træarter og i fem forskellige skove for at vurdere tilvæksten. Der er udlagt 30 langtidsprøveflader med naturnær drift og en del af dem med reference-bevoksning, hvor der drives traditionel drift. Disse flader indgår i universitetets landsdækkende net af prøveflader, således at tilvækst-forholdene på langt sigt kan belyses. Der indsamles data fra skovnings-maskiner, der kører på Naturstyrelsens arealer og laver skærmstillings-hugster. Der indsamles detaljerede oplysninger om aflægning og tidsforbrug fra 50-60 bevoksninger. Endelig indsamles data for udgifter ved kulturarbejder i de forskellige modeller i cirka 200 områder. Aage V. Jensens Fondens bidrag til projektet vil gå til at kigge nærmere på biodiversiteten i de naturnært drevne nåletræsbevoksninger. Der er i dag ikke så mange undersøgelser af biodiversitet i produktionsbevoksninger af nåletræ i Danmark. Et koncept for planlægning til naturnær drift i konverteringsfasen er under udvikling. Der vil blive skrevet tre skovplaner for tre udvalgte plantager, hvor konceptet anvendes. Baseret på den tilgængelige praksisnære viden er der lavet et katalog med forslag til fire modeller til skovrejsning. De afprøves i praksis, og de første års udvikling vil blive vurderet.
Nu viser ekskursionsværter jo sjældent deres mislykkede projekter frem, hvilket heller ikke var tilfældet på en tur til Tyskland. Her ses vellykket foryngelse under rødgran. Med EU-LIFE-projektet kommer der heldigvis en forskningsmæssig vurdering af, hvad der virker i den virkelige verden.
Forskelle på drift
I den konventionelle nåletræs-drift består plantagens bevoksninger ofte af en enkelt træart, eller måske i starten også en hjælpetræart, der dog fjernes ved sporhugst. Træerne i den enkelte bevoksning er ensaldrende og efter et 5-6 gennemtyndinger, foretages en renafdrift. Det vil sige, alle træer fjernes i en hovedskovning ved alderen 50-80 år. Overfor dette står de naturnære principper, hvor det tilstræbes at undgå renafdrifter. I stedet opbygges bevoksninger med forskellige træarter og i forskellige aldre og dimensioner. Der hugges kun store træer. Det vil sige træer, der har nået måldiameteren, og måldiameteren er høj. Den er typisk over 40 centimeter. Der vil ikke være traditionelle tyndings-hugster, men kun en begrænset regulering af træarter/kvaliteter. Skovens foryngelse baseres overvejende på selvsåning. Når konverteringen efter 1-3 trægenerationer er tilendebragt, er forskellene mellem skovens bevoksninger udvisket. Dermed fremstår skoven på sin vis ensartet i forhold til den konventionelle skov. Denne drift kræver ganske få investeringer, men giver løbende indtægter. Biologisk set er tanken, at denne lukkede skov bevarer sit skovklima og med sin fler-etagerede struktur også er mere modstandsdygtig overfor storme. Sker der alligevel stormfald, er der hurtigt nye træer fra lavere etager klar til at tage over, og skovklimaet er ikke gået helt tabt. Tanken er også, at med flere træarter, er der større mulighed for at tilpasse træartsvalget til fremtidens varmere klima og hyppigere storme. Især douglas-gran lader til at være en god art i dette system, den holder sig sund, er stabil og vokser godt, selvom den er gammel. Men så er der ellers alle mellemformerne, hvor elementer af den naturnære drift tages i anvendelse, og måskekun i udvalgte bevoksninger i skoven. Konverteringsfasen, som dette projekt beskæftiger sig med, er således kun en opstart af den naturnære drift, men en opstart som gerne skulle give de fremtidige skovforvaltere flere skovdyrkningsmæssige muligheder.
– Naturnær skovdrift kan være en god måde, at sikre produktion i skovene og samtidig leve op til mange af samfundets andre krav til vores skove. Personligt har jeg ingen favorit blandt driftsformerne. Jeg synes det er glimrende, at et EU-støttet projekt kan være med til at pege på fordele, ulemper og metoder til at konvertere til naturnær drift. Valget er i sidste ende op til skovejeren, og projektet vil helt sikkert hjælpe med både metoder til og viden om naturnær skovdrift, lyder det fra Casper Pleidrup, forstfuldmægtig ved Skovdyrkernes sekretariat.
Vildtet i naturnær drift
Vildtet påvirker i stigende grad skovdyrkningens muligheder. De sidste 10 år er der sket en fordobling af kronvildtbestanden og næsten en syvdobling af dåvildtbestanden. Det slår hårdt ud på skovdriften. I projektet afprøves vildtafværgemetoder som blandt andet trico (fårefedt) systematisk i flere plantager i det jyske. Desuden tilbydes kommende vildtforvaltere en 2-dages workshop hos det slesvig-holstenske delstatsskovbrug. På denne workshop stifter de bekendtskab med metoder til at måle vildtskader samt den tyske tilgang, nemlig at jagten er til for træproduktionens skyld og skoven ikke er til for jagtens skyld. Her vanker der bøder til den jagtlejer, der ikke skyder mindst det aftalte antal stykker vildt og i den rigtige fordeling mellem hinder, kalve, smaldyr, idet trofæ-jagt netop ikke løser problemet med bestands-udviklingen. Hvordan en naturnært dreven skov påvirker vildtet, er svært at sige. Skoven er naturligvis kun een blandt mange faktorer i landskabet. Umiddelbart vil en skov med en stor selvforyngelse i nederste etage give god dækning og store mængder føde i form af knopper og kviste, hvilket alt andet lige burde gavne vildtet.
Foto 3: Typisk skadebillede ved skrælninger. 100 procent af træerne har større eller mindre skader
Douglas-modellen
Projektet har anvist fire modeller til naturnær skovrejsning af nåletræsdominerede skove: Douglas, grandis, ædelgran og skovfyr. Det baserer sig på de erfaringer projektpartnerne har, og derfor er det ikke skudsikre anbefalinger. Modellerne er ret brede i deres anvisninger. For douglas-modellen anbefales følgende:
| Projektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, som er projektleder, samt Københavns Universitet, Skovdyrkerne, Hededanmark, Salten Langsø Skovadministration, SlesvigHolstens delstatsskovbrug, Aage V. Jensens Fonde, Dansk Skovforening og en række private skove. Projektet løber i perioden 2020 til 2028 og har et samlet budget på 98 millioner kroner. Hovedparten af det beløb skal bruges ude i skovbunden til konvertering til naturnær drift, men der er også sat penge af til dataindsamling, forskning og formidling. Geografisk dækker projektet hele Danmark samt Slesvig Holsten. Tyngden af arealer findes i det midtjyske. Projektet er bevilliget under en pulje af EU’s LIFE-midler, der skal fremme bæredygtig produktion. Projektet er derfor først og fremmest et produktions-projekt. Som skovdyrkermedlem har du mulighed for at få støtte til konvertering til naturnær skovdrift. Kontakt din skovfoged og hør nærmere. |
| Vildt, jagt og naturnær skovdrift
Nyhedsbrev på projektets hjemmeside: lifeforfit.dk/nyheder/2022/oktober/kan-man-jage-for-lidt/ |
| Efteruddannelse af maskinførere
Gruppen af maskinførere skal instrueres i den anderledes måde at hugge på. Projektet har investeret i et simulerings-progam til uddannelse af maskinførere. Se mere på videolinket herunder: youtu.be/yKMNCxaSkmk |
| Naturnær skovrejsning
Der er iværksat et måleprogram i skovrejsningerne. Se første version af kataloget på linket: lifeforfit.dk/nyheder/2022/december/eksempler-paa-skovrejsning-til-naturnaertskovbrug/ |
| Principper for naturnær skovdrift
Vil du vide mere om de overordnede principper for naturnær skovdrift så besøg ProSilvas hjemmeside www.prosilva.dk/om-pro-silva. European Forest Institutes Integrate network arbejder på internationalt plan med at integrere produktionsskovbrug og skovens flersidige ydelser. integratenetwork.org |
| Du kan også finde mere på projektets hjemmeside: |
| Mere information
Har naturnær skovdrift vakt din interesse, så kontakt din lokale skovfoged og få en snak om mulighederne. |
