Knap halvdelen af det skovede danske træ kan ikke spores
I den første rapport over Danmarks samlede forbrug af træ konkluderer forskere fra Københavns Universitet, at vi ikke ved, hvor næsten halvdelen af det træ, der skoves i Danmark, kommer fra. Det er et problem, lyder det fra forskerne bag rapporten
Af Jens Mathiasen, Skovdyrkerne
Der er større og større pres på klodens klima – og træ er blevet en ressource, vi skal værne mere om. Derfor har forskere fra Københavns Universitet i en ny rapport kortlagt Danmarks såkaldte træstrømme, som dækker over landets samlede forbrug af træ. Resultaterne skal fremadrettet bruges til at udnytte træet bedre, end vi gør det i dag. Forskernes gennemgang af de danske træstrømme viser, at op mod 44 procent, eller to millioner kubikmeter, af det træ der skoves i Danmark ikke kan spores tilbage til, hvor det er fældet eller hvilken type af træ, det er. Og det er ifølge lektor Niclas Scott Bentsen, som er en af forskerne bag rapporten, problematisk.
– Det er svært at overse et hul af den størrelse i vores tal. Det store udokumenterede flow af træ er et problem, fordi vi som samfund har fokus på genanvendelse og cirkularitet. Derfor er vi nødt til at vide, hvad det ret store mørketal er for noget træ. Måske kunne vi bruge det til noget mere, end bare at brænde det af som energi, siger han i en pressemeddelelse fra det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Han tilføjer, at tallet over det uregistrerede træ i sagens natur er behæftet med usikkerhed, da det er et mørketal. Ud fra andre tal og statistikker fra blandt andet nationalregnskabet lavet af Danmarks Statistik kan forskerne dog se, at det udokumenterede træ bruges til energiformål. Forskerne antager, at træet fældes fra arealer, der ikke er registreret som skov, såsom landbrugsarealer med juletræer, energipil og energipoppel, samt træ fra læhegn, parker, haver og naturarealer, men de ved det reelt ikke.
90 procent til energi
Rapporten viser også at 87-90 procent af vores træforbrug bruges til energiformmål, mens blot otte procent af vores træ genanvendes til andre formål i eksempelvis byggeriet, industrien eller energisektoren.
– Vi er rigtig gode til at brænde træ af, men kunne godt være bedre til at bruge træet flere gange, inden vi brænder det af, siger Niclas Scott Bentsen. Ifølge forskeren ville vores forbrug af træ, i den perfekte verden, anvendes i en såkaldt kaskade, hvor et stykke træ eksempelvis først blev brugt i byggeriet eller møbelindustrien. Resttræet kunne så omdannes til andre byggematerialer såsom spånplader, mens andre rester igen kunne blive til tekstiler, før vi til sidst brænder det af til energiformål.
– At vi bliver bedre til at anvende det samme træ til flere formål vil lette presset på vores skove, binde kulstoffet længere tid og samlet set være en stor gevinst for klimaet, siger han.
Tal inkluderer også importeret træ
Rapporten har fået opmærksomhed i flere medier, blandt andet fordi den viser, at en meget stor andel af vores træforbrug i Danmark går til energiformål – op mod 90 procent. Resultatet er dog ikke overraskende, da det både inkluderer træ, der fældes i Danmark, og det importerede træ, hvoraf en stor del netop er træpiller til energi. Det oplyser Dansk Skovforening. Brancheforeningen fastholder, at der er godt styr på træstrømmen og sporbarheden af træ fra dansk skovbrug. Her går cirka halvdelen af hugsten til energiformål, mens lidt over 40 procent går til gavntræ eller tømmer, og resten er registreret som brænde – en fordeling, der svarer godt gennemsnittet i EU.
Rapporten skal bane vej for handling
Det er første gang at de danske træstrømme kortlægges. Men det er ifølge Niclas Scott Bentsen håbet, at tallene fremadrettet skal opgøres årligt, så der løbende kan holdes øje med, hvordan vores forbrug af træ udvikler sig og danne grundlag for at bruge vores ressource mest fornuftigt. Rapporten hedder ’Wood flows through the Danish economy’. Den kan fremsøges og læses gratis online
