Store lærketræer bliver til nyt mølletræ
Tidligere på foråret skovede Skovdyrkerne 30 kubikmeter lærketræ på Midtsjælland. Træet bliver savet op og skal blandt andet bruges til at restaurering af gamle vindmøller på Djursland.
Tekst og foto: Af Jens Mathiasen
Skovarbejder Kim Ruhwald er fokuseret. På sekunder har han udset sig fælderetningen, og med sin Stihl-661 skærer han kilesnittet i en gigantisk 83-årig lærk. Træets brystmål viser over 70 centimeter, og toppen findes i 25-30 meters højde. Fældekammen er sat præcist, så den gamle kæmpe kan vælte uskadt omkuld i den tætpakkede, blandede bevoksning.
– Skovarbejder Nicoline Andersen træder til og klapper kiler i savsporet på hver side af den såkaldte bagtå, som holder træet i balance. Kim Ruhwald skærer bagtåen fri og isamme sekund vipper kæmpen omkuld. Et drøn runger igennem skoven, da træet styrter ned i den sjællandske skovbund.
– Sådan der. Det gik lige efter bogen, lyder det begejstret fra de to skovarbejdere. Få minutter senere er de i gang med næste lærketræ i skoven på Midtsjælland.
Lærketræ til mølleprojekt
Det er ikke hver dag, at store lærketræer vælter omkuld i skoven. Men tidligere på foråret kom der en specialbestilling på 30 kubikmeter stort lærketræ med brystdiameter over 60 centimeter. Det skal bl.a. bruges til restaurering af en gammel vindmølle på Djursland.
– Lærketræ i de her dimensioner og i den kvalitet findes ikke alle steder. Men vi har det stående i denne lille afdeling på en halv hektar, siger Bjørn Krüger Veng, skovfoged ved Skovdyrkerne Øerne.
Fantastisk høj kvalitet
Bjørn Krüger Veng sender beundrende øjne ned langs de nedlagte lærkekæmper.
– Det her er god kvalitet – fantastisk god. Det fås faktisk ikke bedre, lyder det fra skovfogeden.
– Lærk kan godt have tendens til det, vi på fagsproget kalder sabelvækst. Det vil sige, at stammen svajer, fordi træet er blevet presset af vindtryk eller nabotræer. Men stammerne her er som riffelskud – fuldstændig rette, fortsætter han. Skovfogeden kigger i sine data. Bevoksningen er etableret under 2. verdenskrig – helt præcist i 1941. Træerne er altså 83 år gamle og står i blanding med douglasgran og bøg. Vækstvilkårene har været optimale. Skovfogeden skridter 10-15 meter langs en af de nyskovede stammer.
– Læg mærke til, at de første 10-12 meter af stammen er uden knaster. Det er ret unikt, siger skovfogeden. Skoventreprenør Kim Ruhwald er i fuld gang med at afgrene endnu en falden lærkekæmpe. For ham er skovningen også speciel.
– Vi skal bruge al vores faglighed her. Vi skal være meget påpasselige med, at forhugget og herved fældekammen sættes rigtigt, og at træerne kommer ned uden skader. Samtidig er der også vigtigt, at vi ikke skader nabotræerne. Derudover skal vi have øje for, at de kan slæbes ud i hele længder på 20 meter, siger Kim Ruhwald.
Kvaliteten er høj. De første 10-12 meter er stort set fri for knaster. Stammerne er rette og omkring 70 centimeter i brysthøjde-diameter.
Gode afregningspriser
Lærketræ har god naturlig modstandsdygtighed overfor råd. Træet anvendes blandt andet til beklædningsbrædder, terrassebrædder, pæle, havemøbler og meget andet. Lærk er en hurtigvoksende pionerart, som ofte benyttes som ammetræ i bl.a. nye skovrejsninger. I de tilfælde tages træerne typisk ud efter 15-20 år og flises. Selvom artens ungdomsvækst er høj, kan den fint blive gammel uden at miste kvalitet. Træet er kostbart, når kvaliteten er høj.
– I øjeblikket afregnes lærk i god kvalitet til omkring 2.000 til 3.000 kroner pr. kubikmeter.
– Med de enorme dimensioner i træerne her, repræsenterer hvert træ over 10.000 kroner. Med andre ord er det store værdier, vi slæber ud af skoven i dag, siger Bjørn Krüger Veng.
Skånsom skovning
Efter nogle timers arbejde er det slut. Motorsavene er slukket, og der bliver ryddet op i kiler, fældeøkser og brændstofdunke.
De 20 meter lange kæmper bliver slæbt ud med en lille traktor, og det eneste tilbageværende bevis for dagens arbejde er stødene i skovbunden og trætoppene, som ligger spredte tilbage i skoven. Der er blot efterladt nogle mindre slæbespor i bladene i skovbunden.
Når skovningen er afsluttet, er det svært at se indgrebet. Plukhugsten af lærketræerne giver nye lysbrønde i skoven, som unge bøge naturligt vil lukke med tiden. Det er ikke nødvendigt at plante nyt, oplyser skovfoged Bjørn Krüger Veng.
– Det er interessant, hvor nænsom denne type skovning er. Om få uger kan man stort set ikke se, at vi har været her. Vi har skabt nogle nye lysbrønde, som underetagen af bøg stille og roligt vil udnytte – og på sigt lukker afdelingen sig igen med mere bøg, siger Bjørn Krüger Veng. Dagen efter skovningen blev træet kranet op på lastbil og kørt til C. Palle Tømrer og Snedker i Nykøbing Falster, hvor træet bliver skåret op og forarbejdet, inden det fortsætter rejsen videre til Djursland, hvor det blandt andet skal bruges i restaureringen af en gammel vindmølle.
Skovdyrkeren følger træets rejse fra skoven til møllen med flere artikler i de kommende udgaver.
