VI PLANTER OG SØGER TILSKUD TIL DIN SKOVREJSNING
Du kan få op til 75.500 kr. pr. hektar i statsligt tilskud til skovrejsning – eller byde ind hos Klimaskovfonden, hvor loftet er 65.000 kr. pr. hektar plus indkomstkompensation.
Tilskud til skovrejsning – Nye muligheder med Grøn Trepart og Klimaskovfonden
Den nationale skovrejsningsordning er nu åben som en del af Grøn Trepart. Målet er at udvide Danmarks skovareal med 250.000 ha frem mod 2045 – i høj grad på private arealer. For lodsejere betyder det faste tilskudssatser og en bedre økonomi, når landbrugsjord omlægges til skov.
Samtidig tilbyder Klimaskovfonden støtte gennem en auktionsmodel, hvor tilskuddet typisk ligger op til 65.000 kr./ha plus indkomstkompensation på 29.500–44.500 kr./ha afhængigt af skovtype. Her konkurrerer projekterne på pris pr. ton CO₂ og på synergieffekter som biodiversitet og vandmiljø.
Hos Skovdyrkerne hjælper vi dig med at finde den ordning, der passer bedst til dit areal – og med at søge, etablere og passe skoven med afsæt i dine ønsker for ejendommen.
Grøn Trepart
Hovedpunkter
- 75.500 kr./ha i tilskud til ny skovrejsning
- Tillæg på 15.000 kr./ha, hvis skoven etableres som urørt skov (i alt 90.500 kr./ha)
- I 2025 er der afsat midler til ca. 9.000 ha nye skove
- Første ansøgningsrunde er åben indtil 31. oktober 2025, den næste åbner åbner i foråret 2026 (i særlige kvælstofområder behandles ansøgninger løbende)
- Grundbetaling/hektarstøtte kan bevares på arealet
Krav i korte træk
- Arealet skal som udgangspunkt være landbrugsjord og mindst 1,0 ha sammenhængende
- Skovrejsningen skal kunne fredskovspålægges (ikke i forvejen fredskov eller §3-natur m.m.)
- Tilskuddet er et engangsbeløb pr. hektar, der dækker etablering og de første års pleje
Klimaskovfonden
- For produktionsskov gives et tilskud på op til 94.500 kr./ha
- Tilskuddet tildeles via auktion med loft på 65.000 kr./ha
- Indkomstkompensation: 29.500 kr./ha (produktionsskov) eller 44.500 kr./ha (urørt skov)
- Samlet loft: 280 kr./ton CO₂ optaget
- Minimumsareal: som udgangspunkt 5 ha (2 ha for kirker og kommuner)
- Udbetales i to rater: 80 % ved færdigmelding, 20 % efter 2½–3½ år
- Krav om fredskovspålæg eller tinglyst deklaration med Klimaskovfonden som påtaleberettiget
- Projekterne prioriteres efter pris pr. ton CO₂ og opnåede synergipoint (fx biodiversitet, vandmiljø)
- Grundbetaling/hektarstøtte kan i mange tilfælde bevares på arealet
Læs mere om tilskud til skovrejsning eller kontakt din nærmeste skovfoged.
Sådan foregår din skovrejsning – trin for trin
Hos Skovdyrkerne kan vi klare alt for dig – lige fra designet af skoven til selve plantningen. Vi rådgiver også om den videre pleje af din skov, uanset om du ønsker jagt, råtræ-produktion eller naturværdier.
0) Indledende kontakt
Alle skovrejsninger starter med en uforpligtende dialog. Når du ringer eller skriver til os, laver vi en indledende screening af dit areal. Vi ser på kortdata, luftfotos og registreringer for at vurdere, om projektet kan være tilskudsberettiget, og hvilke ordninger der kan komme på tale. På den måde får du hurtigt et første overblik over muligheder, begrænsninger og forventet økonomi, inden vi aftaler et besøg på ejendommen.
1) Første besøg på ejendommen
Vi starter med en gåtur på arealet. Her taler vi om dine mål: jagt, råtræ/produktion, mere natur – eller en kombination. Vi kigger på læforhold, dræn, vand på arealet, adgangsveje og hvor hegn, spor og eventuelle åbne partier (enge, lysninger) giver mening.
2) Data og screening
Hjemme på kontoret laver vi en opfølgende detaljeret screening. Vi tjekker jordbund og terræn, positive/negative skovrejsningsområder, drikkevandsinteresser, §3-natur, kulturspor/fredninger, ledninger m.m. Formålet er at få en plan, der både scorer godt i ordningen og fungerer i praksis.
3) Skovkort og design
Vi udarbejder et skovkort og en plan for skoven i dialog med dig. Hos Skovdyrkerne planter vi ikke skovrejsninger vi planter skove. Vi forventer at skulle passe skoven i de næste hundrede år. Derfor er vi særligt omhyggelige med:
- Placering af skovbryn og åbne arealer (jagt/natur/udsigter)
- Træartsvalg efter jordbund og mål (fx eg/bøg på bedre jorder, sitka/lærk/gran på magrere jorder, hjemmehørende arter i bryn)
- Rækkeafstand og plantetal, så renhold kan klares rationelt (typisk rækker 2,0–2,5 m; plantetal 2.000–3.500 pr. ha afhængigt af art og mål)
- Kørespor/arbejdsgange, så etablering og senere pleje er til at komme til
4) Ansøgning og myndighedsdialog
Når du godkender skovkortet, håndterer vi ansøgningen i MARS og dialogen med myndigheder (SGAV/kommune). Her indgår den nødvendige screening (fx VVM-screening), punktberegning i ordningen og de tekniske bilag. Vi tager papirarbejdet, men holder dig løbende orienteret.
5) Bestilling af planter og logistik
Vi bestiller planter fra faste planteskoler, prioriterer robuste provenienser og tilpasser størrelser til jordbund og vildttryk. Planterne leveres tæt på plantetidspunktet, så kvaliteten er i top. Vi planlægger også hegn, porte og hjørnestolper i god tid.
6) Etablering og projektledelse
Plantning udføres af lokale entreprenører under kyndig vejledning af vores skovfogeder. Vi planter normalt i rækker for at lette renholdet de første år. Som regel foregår plantningen med maskine, men afhængigt af arealet kan vi kombinere maskinplantning (hurtigt og jævnt) og manuel plantning (på sværere partier, langs kanter/kanaler).
7) Hegn og vildtbeskyttelse
De fleste nye skove får hegn de første år for at beskytte mod bid fra rå-, då- og krondyr. Hegnhøjde og maske vælges efter vildttryk og terræn. På særlige lokaliteter bruger vi rørsikringer/spiraler om enkelttræer (fx i bryn eller små grupper), hvor hegn ikke er praktisk.
8) Renhold og kulturpleje (år 1–5)
Et godt kulturanlæg er ikke tilstrækkeligt. Det skal sikres at skoven kommer allerbedst fra start. I alle tilskudsordninger er der forbud mod kemi. Derfor udfører vi:
- Mekanisk radrensning de første år.
- Fodslåning/klipning i rækker og spor i vækstsæsonen (typisk 2–4 gange årligt de første 2–3 år)
- Efterbedring af huller (efterplantning) første/andet år hvor nødvendigt
- Løbende tilsyn med hegn, porte og hjørner
- Punktvis bekæmpelse af invasive arter (hvor det er påkrævet)
Tidsplan i praksis
- Ansøgning → tilsagn: kan tage måneder; vi planlægger i mellemtiden.
- Plantning: barrod normalt efter løvfald (okt–nov) eller tidligt forår (mar–apr). På lette/magere jorder kan efterårsplantning være særlig gunstig; på tunge/kolde jorder vælger vi ofte forår.
- Hegn: sættes så tæt på plantning som muligt.
- Kulturpleje: især år 1–3; herefter trappes indsatserne ned.
Hvor meget vil du selv lave?
Du kan selv stå for dele af arbejdet (fx enkel jordklargøring eller en del af renholdet), eller vi kan levere nøglen til en færdig, renholdt kultur. Vi lægger budget og opgavefordeling sammen med dig, så indsatsen matcher tid, maskiner og ambitionsniveau.
Sådan ser det ud, når planterne er kommet i jorden
Det går hurtigere end du tror
I videoen her er skovfoged Kai Boisen taget ud i en skovrejsning, han plantede for ni år siden. Poppeltræerne, som er blevet plantet i køresporene, er omkring 20 meter høje. Nu skal de fældes for at skabe plads til løvtræerne nedenunder. Det giver en ordentlig bunke flis. Flisen afsættes til varmeværker, som bruger den i stedet for importerede fossile brændsler som for eksempel kul. Og allerede efter ni år er der et overskud til skoven.
Bring dine ideer på banen
Nogle planter skov for at have en afgrøde, som er let at passe
Andre planter skov for at blive selvforsynende på brænde
Andre planter skov for at kunne sælge træ til savværker
Andre planter skov for at passe på deres drikkevand
Andre planter skov som en langsigtet investering
Andre planter skov for at rette deres marker op
Andre planter skov for at tiltrække vildt
Andre planter skov for naturens skyld
Andre planter skov for klimaet
Uanset hvorfor du gerne vil plante en skov, kan vi hjælpe dig med at omdanne dine ideer til en levende, spændende og produktiv skov.
Tilskud under den nationale skovrejsningsordning (Grøn Trepart)
Den nationale skovrejsningsordning giver en fast sats på 75.500 kr./ha til ny skov. Vælger du at udlægge hele eller dele af projektet som urørt skov, får du +15.000 kr./ha i tillæg (i alt 90.500 kr./ha for de urørte hektar). Tilskuddet er et engangsbeløb, som dækker etablering, pleje i kulturfasen og værditab ved at tage landbrugsjord ud af drift. Udbetales, når projektet er gennemført og godkendt. Ordningen er en del af Grøn Trepart med mål om 250.000 ha ny skov frem mod 2045 (heraf 80.000 ha urørt).
Hvem kan søge – og hvornår?
Alle private og offentlige lodsejere med relevante arealer kan søge tilskud til skovrejsning. Ansøgning foregår løbende i MARS. Ligger arealet i et område med særligt højt kvælstof-indsatsbehov, behandles ansøgninger efter først-til-mølle. Øvrige ansøgninger samles og prioriteres efter point, med opsamlingsrunde der lukker 31. oktober 2025.
Krav til arealet (uddrag)
- Min. 1,0 ha sammenhængende, og arealet skal have været i landbrugsdrift året før ansøgning.
- Arealet skal kunne fredskovspålægges (du søger fredskov samtidig med tilskud).
- Kulstofrige lavbundsjorder (≈ > 6 % organisk C) og N-vådområde-potentialer er som udgangspunkt ikke tilskudsberettigede.
- §3-natur, eksisterende fredskov, erstatningsskov/puljeskov og eksisterende skov kan ikke få tilskud (projektarealet, der fredskovspålægges, kan dog godt være større og indeholde enkelte ikke-tilplantede arealer m.v.). Der findes få, snævre undtagelser ved kortfejl eller små “lommer”.
Pointsystemet – sådan bliver projekter uden for N-områder prioriteret
Uden for kvælstof-først-til-mølle-områder rangeres ansøgninger efter point (maks. 78 point). Kriterier og point:
- Kvælstof-indsatsbehov: 40
- Drikkevand (OSD/indvindingsoplande uden for OSD): 8
- Størrelse: samlet projektareal > 20 ha: 6
- Sammenhæng til fredskovsområder: 4
- Min. 1 ha urørt skov: 4
- Urørt skov op til arealer med høj naturværdi (HNV ≥ 8): 4
- Høj andel naturlig tilgroning (20–50 %) i urørt-delen: 4
- Skovgræsning i urørt-delen: 4
- Genopretning af naturlig hydrologi i urørt-delen: 4
Placering og udformning har altså stor betydning for din score – især kvælstof og drikkevand.
Projektforløb og forpligtelser (det korte, praktiske)
- Projektperiode: Du har 3 år fra tilsagn til skoven skal være etableret; anmod om udbetaling senest 3 mdr. efter.
- I projektperioden: Ingen pesticider/gødning ved anlægget (tilladt før tilplantning, hvis arealet stadig drives som landbrug). Ingen kort omdrift (fx juletræer/pyntegrønt).
- Efter udbetaling: 5 års opretholdelsesperiode med pleje, renhold, efterbedring – uden pesticider/gødning(invasive arter må bekæmpes).
- Urørt skov: Tinglyses med særlige, bindende regler (bl.a. kun hjemmehørende arter; ingen gødskning/sprøjtning; ved ≥ 20 ha urørt: min. 20 % naturlig tilgroning; 20-årig etableringsfase med fx tynding af ammetræer, herefter ingen hugst osv.).
Grundbetaling / hektarstøtte – hvad gælder?
Skovrejsningsordningen kan som udgangspunkt kombineres med den almindelige landbrugsstøtte (CAP). Status kan afhænge af projektets type og den endelige EU-afklaring.
Hvis du har spørgsmål til tilskudsmulighederne kan du skrive til os her.
Du kan læse mere om den nationale tilskudsordning i Vejledningen om Tilskud til Skovrejsning 2025 fra Ministeriet for Grøn Trepart.
Klimaskovfonden – tilskud via auktion
Klimaskovfonden støtter ny skov via en auktionsmodel: du byder ind med projektets pris (kr./ha og kr./t CO₂), og projekter prioriteres efter laveste pris pr. ton CO₂ samt opnåede synergipoint (drikkevand, kvælstof, biodiversitet m.m.). Der gælder et prisloft på 65.000 kr./ha og et samlet loft på 280 kr./t CO₂. Fonden forventer desuden indkomstkompensation oven i auktionsprisen (29.500 kr./ha for skovrejsning og +15.000 kr./ha for urørt skov).
Hvem kan søge – og hvornår?
Private lodsejere, virksomheder, fonde, kirker/menighedsråd og kommuner/regioner kan søge. Ansøgningsrunder opslås løbende på Klimaskovfondens hjemmeside. Når en runde lukker, prioriteres projekterne, og tilsagn meddeles samlet (typisk svartid op til ca. 3 måneder).
Krav til arealet (uddrag)
- Minimumsareal: som udgangspunkt 5 ha (for kirker/kommuner/regioner: 2 ha). Mindst ét delareal skal opfylde min.-kravet; mindre delarealer kan indgå, hvis de ligger op til fredskov eller er forbundet via lysåbent areal med servitut.
- Fredskov/servitutter: arealet pålægges fredskovspligt. Lysåbne biodiversitetsarealer tinglyses særskilt; ingen gødskning/sprøjtning (invasive arter kan dog bekæmpes). Svarende til FSC/PEFC-niveau.
- Synergipoint: projekter skal opnå mindst 8 point (ud af 28 mulige) for at være støtteberettigede.
Prioritering og satser
- Prisloft: op til 65.000 kr./ha (auktion) og samlet loft 280 kr./t CO₂.
- Indkomstkompensation: 29.500 kr./ha (skovrejsning) + 15.000 kr./ha for urørt-del.
Projektforløb og forpligtelser (det korte, praktiske)
- Udbetaling: 80 % udbetales, når projektet er færdigmeldt og verificeret. 20 % udbetales efter første verifikation (ca. 2½–3½ år efter anlæg).
- Transport: det er muligt at give transport i udbetalingen, så støtten kan gå direkte til entreprenør eller rådgiver via transporterklæring.
- Moms/beskatning: støtten er momspligtig og indberettes som indkomst. Klimaskovfonden udsteder afregningsbilag.
- CO₂-rettigheder: fonden har rettighederne til at formidle og sælge CO₂-enhederne; lodsejer kan ikke videresælge. Den lagrede CO₂ kan dog indgå i lodsejerens klimaregnskab.
Urørt skov i KSF-projekter
Urørte arealer kan indgå og udløser tillæg i indkomstkompensationen. Urørt skov og biodiversitetsarealer tinglyses med varige regler (ingen hugst, kun hjemmehørende arter m.m.).
Grundbetaling / hektarstøtte – hvad gælder?
Det er som udgangspunkt muligt at opretholde CAP-grundbetaling på arealer med KSF-støttet skovrejsning. Status kan dog afhænge af projektets type og EU-afklaring, så vi vurderer det konkret i hvert projekt.
Læs mere om Klimaskovfonden her.
Andre støttemuligheder
De to hovedordninger – Grøn Trepart og Klimaskovfonden – dækker langt de fleste projekter. Men der findes også enkelte andre veje til støtte, som i nogle tilfælde kan være relevante. De fungerer typisk som supplement til et større skovrejsningsprojekt, hvor de kan dække særlige elementer, der ikke falder ind under de store ordninger.
Nyskovfonden
Nyskovfonden er en selvstændig ordning til skovrejsning, som fungerer anderledes end de statslige tilskud.
- For at søge kræves en forhåndsgodkendelse (pt. 3.500 kr. inkl. moms) og et skovkort.
- Arealet skal være mindst 1 ha og mindst 20 meter bredt, og det skal kunne fredskovspligtlægges.
- Skoven skal bestå af mindst 70 % højstammede træer.
- Fonden finansierer plantning og pleje i de første 2–3 år, mens lodsejeren selv betaler jordbearbejdning og opsætning af hegn.
- Støtte fra Nyskovfonden kan som hovedregel ikke kombineres med andre tilskud til selve skovrejsningen.
Nyskovfonden er et alternativ med andre forudsætninger end de to andre tilskudsordninger. For nogle projekter – især hvis man ønsker en model, hvor leverandøren står for plantning og pleje – kan Nyskovfonden være mere attraktiv.
Jagttegnsmidlerne
Puljer under Vildtforvaltningsrådet kan søges til natur- og vildtforbedrende tiltag, der kan indgå som del af et skovrejsningsprojekt. Det kan være vandhuller, småsøer, læhegn eller andre elementer, som styrker biodiversiteten og jagtinteressen. Midlerne gives normalt ikke til selve skovplantningen, men kan være en værdifuld finansieringskilde til de sideprojekter, der gør skoven mere varieret.
Vigtigt om dobbeltfinansiering
Det er ikke muligt at få to tilskud til de samme udgifter. Men man kan i mange tilfælde kombinere forskellige ordninger, hvis de dækker hver sit element. Et typisk eksempel er at få støtte til skovdelen fra Grøn Trepart eller Klimaskovfonden og samtidig søge jagttegnsmidler til et vandhul i projektområdet. Hos Skovdyrkerne laver vi altid en konkret, lovlig finansieringsplan, så de forskellige støttekilder supplerer hinanden uden at komme i konflikt med reglerne.
Vil du vide mere?
Kontakt os, hvis du vil høre, om Nyskovfonden, jagttegnsmidlerne eller andre puljer kan være relevante for dit projekt.
FAQ
Prisen afhænger især af størrelse på projektet, men også af jordbund, terræn, træartsvalg og renhold, samt om der skal etableres dræn eller graves søer eller andre ekstraordinære opgaver i forbindelse med projektet. Som pejlemærker pr. hektar:
- Planter og plantning: ca. 30.000–55.000 kr pr. ha..
- Renhold de første år (fodslåning/klip m.v.): ca. 10.000–20.000 kr pr. ha..
- Projektering/plan/ansøgning og tilsyn: efter projektets størrelse
- Hegn (varierer meget efter terræn og længde): 25-45kr pr. lbm.
Vi giver altid et konkret overslag for netop din ejendom.
De første år bruger man penge på etablering og pleje; indtægterne begynder med de første kommercielle tyndinger.
- Nåletræ (fx sitka, rødgran, lærk): Første kommercielle tynding typisk år 15–20 (oftest energitræ/papir). Herefter jævnligt tyndinger hvert 5–10 år med stigende nettoudbytte. Slutafdrift ofte 40–60 år afhængigt af bonitet og art.
- Løvtræ (bøg/eg): Første kommercielle tynding som tommelfingerregel bøg: 25–35 år, eg: 30–40 år. Indtægten kommer senere end i nål, men værdien pr. m³ stiger med dimension (savværk/finere sortimenter). Slutafdrift typisk 80–120+ år.
- Urørt skov: Ingen planlagte træindtægter; værdien ligger i tilskud og naturindhold.
- Supplerende indtægter: Jagt kan give løbende lejeindtægt, men varierer efter beliggenhed og vildttryk.
Bemærk: Bonitet, artsvalg, plantetal, hegn og renhold kan rykke tidspunkterne nogle år frem eller tilbage. Ønsker du et estimat for din ejendom, kan vi lave grundige beregninger eller en enkel tidslinje med forventede m³ hugst og indkomst pr. hektar.
Som udgangspunkt nej. Hvis din ejendom primært består af natur eller skov – eller du rejser skov på landbrugsjord – vil den normalt blive vurderet og beskattet som en landbrugs- eller skovejendom, ikke som en almindelig ejerbolig.
Boligen anses kun som det primære formål, hvis den tydeligt dominerer – fx hvis arealet er meget lille, ikke drives aktivt, og der ikke er egentlig skov- eller landbrugsdrift. I de tilfælde kan ejendommen blive vurderet som ejerbolig.
Regeringen har desuden lagt op til, at landbrugs-, skov- og naturejendomme fra 2027 samles i én fælles kategori med ens beskatning. Det betyder, at natur- og skovejendomme også fremover beskattes på linje med landbrug.
Du kan læse mere om reglerne for kategorisering af ejendomme på SKAT’s juridiske vejledning, hvor der beskrives, hvornår en ejendom anses som ejerbolig, landbrug eller skov.
På Vurderingsportalen kan du også finde information om, hvordan landbrugs- og skovejendomme vurderes, samt hvad der gælder ved kategoriskift.
Hvis du er i tvivl om, hvordan netop din ejendom vurderes, kan du altid logge ind på Vurderingsportalen og se den aktuelle kategori – eller kontakte os for en vurdering af, hvordan den forventeligt vil blive behandlet efter de nye regler.
Ja. Som udgangspunkt bliver skovrejsningstilskud beskattet som almindelig indkomst. Beskatningen følger retserhvervelsesprincippet—typisk i det år, hvor du har fået tilsagn om et endeligt beløb. Hvis en senere rate afhænger af forhold uden for din kontrol (fx overlevelse af kulturen), beskattes den først, når beløbet er endeligt opgjort og udbetalingen er meddelt.
Kan udgifterne trækkes fra?
Ja—udgifter til nyplantning af fredskov kan fradrages efter LL § 8 K med op til 20 % pr. år (og beløb ≤ 25.000 kr. pr. år pr. ejendom kan fradrages straks). Det gælder fx jordklargøring, planter/materialer, fremmed arbejdskraft samt projektering/tinglysning m.v. (forudsætter fredskovspligt og at skovbruget anses som erhvervsmæssig virksomhed).
Om du kan udnytte fradrag fuldt ud, afhænger af din skattemæssige situation (erhverv vs. hobby mv.). Vi anbefaler altid en afklaring med revisor—vi kan levere budget og dokumentation, de kan bruge.
I mange tilfælde kan du beholde støtten som “grundbetaling til projektarealer” – også når marken er tilplantet med skov. Det kræver, at disse betingelser er opfyldt:
- Arealet har mindst én gang modtaget grundbetaling i 2015 eller senere.
- Der er et aktivt projekt/tilsagn, som gør arealet til ikke-landbrugsareal (fx skovrejsning med fredskov).
- Arealet angives som støtteberettiget til “grundbetaling til projektarealer” i Fællesskemaet inden ændringsfristen (ordningen er ét-årig og søges hvert år).
- Du opfylder kravet om aktiv landbruger.
Hvornår kan du søge?
Først efter tilplantning. Plantet du i efteråret, kan grundbetaling til projektarealet typisk først søges året efter. Husk at bruge korrekt afgrødekode for perioden 15. maj–25. juli.
Vi hjælper gerne med at tjekke forudsætningerne på dine marker og udfylde Fællesskemaet rigtigt, så grundbetalingen ikke glipper.
Det korte svar er, at lodsejer lægger ud.
Grøn Trepart (statens 2025-ordning)
I den nye ordning kan tilskuddet ikke transporteres (overdrages) til rådgiver. Derfor sender vi en regning, når arbejdet er udført. Vi arbejder på at få vejledningen ændret, så den afspejler den gamle ordning.
Udbetalingen fra staten sker som ét engangsbeløb til din NemKonto, når projektet er gennemført, og udbetalingsanmodningen er godkendt (typisk 1–4 måneder ved fuldt oplyst sag).
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden tilbyder fortsat transport, så vi i praksis kan finansiere etableringen direkte via entreprenør/rådgiver.
Støtten udbetales i to rater: 80 % ved færdigmelding/validering og 20 % efter første verifikation (ca. 2½–3½ år).
Indtil statens ordning igen evt. tillader transport, løser vi likviditeten i praksis via:
- Etaper og milepæle: vi deler arbejdet op (hegn, plantning, efterbedring/renhold) og lægger en betalingsplan, der passer til din økonomi.
- Dokumentation fra dag 1: vi samler bilag/fotos, så udbetalingen kan søges straks efter etablering.
- Dialog med bank: tilsagn og budget kan bruges i bankdialogen som grundlag for midlertidig finansiering.
Hvis du vil, laver vi en konkret likviditetsplan for dit projekt, så tidsforbrug og betalinger matcher udbetalingstidspunkterne.
Ja. Med tilsagn tinglyses arealet som fredskov. Det betyder varigt skovdække, men du må drive almindelig skovdrift: plante, pleje, tynde, fælde hele skoven som led i driften og gentilplante/forynge, så der hurtigt igen er skov. Nødvendige spor og arbejdsveje er ok; større anlæg/byggeri/terrænændringer og ledninger kræver normalt dispensation. Vælger du urørt skov på dele af arealet, tinglyses særlige vilkår dér (fx ingen hugst).
Offentlig adgang
I ordningen skal skoven som udgangspunkt være åben for offentligheden på veje og stier. Kravet gælder ikke hvis skoven er under 5 ha, og du kan midlertidigt lukke ved skovarbejde, stormskader eller igangværende jagt.
Fredskov ≠ fredet skov
Fredskov er en pligt efter skovloven om at bevare og drive arealet som skov. Fredet skov (fredning) hører under naturbeskyttelsesloven og kan lægge ekstra, særskilte restriktioner ovenpå. Et areal kan være fredskov uden at være fredet – eller være begge dele. Læs mere om fredskov på linket her.
Det korte svar er, at der er ikke et fast antal år. Hegnet skal stå, til kulturen er sikker mod bid, og så skal det tages ned igen.
Sådan plejer det at se ud i praksis:
Råvildt-områder: typisk 3–5 år – til topskuddene er godt over bid-højde, og planterne har fat.
Då-/krondyr: ofte 5–8 år (nogle steder længere).
Vi anbefaler at teste ved at åbne et hjørne/en strækning et år før fuld nedtagning.
I tilskudsordningen for skovrejsning har du pleje-/opretholdelsespligt i 5 år, men hegnet behøver ikke stå hele perioden—pointen er, at kulturen skal lykkes.
Sidste nyt om skovrejsning
Vil du have nyheder fra Skovdyrkerne direkte i indbakken?
Hvem er vi
Vi har plantet skov i 100 år
Det er skovejerne, der ejer Skovdyrkerne. Sådan har det været i mere end 100 år. Vi har fem lokalforeninger, som dækker hele landet. Derfor er der altid en skovfoged med speciale i skovrejsning tæt på dig.
Skovdyrkerne er ejet af godt 4000 skovejere og er en sammenslutning af de tidligere småskovsforeninger. Vores fem lokalforeninger er struktureret som nonprofit andelsselskaber.
Alene i 2024 rejste vi godt 500 hektar skov i Danmark og kom over 4.000.000 planter i jorden. Det svarer til hele det skovbevoksede areal i Jægersborg Dyrehave.
Vores forretning består i øvrigt i rådgivningsarbejde indenfor skovbrug, råtræ, natur og biodiversitet, samt juletræer og klippegrønt.
Mød din skovrejsningskonsulent
Vil du vide mere?
Skovdyrkerne er Danmarks største medlemsejede skovbrugsfaglige organisation med mere end 80 ansatte fordelt på 5 foreninger. Klik på kortet til for at læse mere om din lokale skovdyrkerforening. Den kan også skrive direkte til din lokale forening ved at trykke på knappen.