Skovlandbrug skal gøre danske marker mere klimarobuste
Et stort projekt skal undersøge, hvordan skovlandbrug kan gøre marker mere robuste overfor negative klimapåvirkninger som tørke og skybrud. Projektet undersøger også dyrkningsformens effekt på biodiversitet og CO2-optag. Skovdyrkerne er med i projektet, og perspektiverne er store, vurderer skovfoged.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Æbletræer eller popler i lange rækker ned igennem markerne. Det kan blive virkeligheden for flere landmænd.
Et stort projekt arbejder nemlig med at udvikle og forbedre skovlandbrug til danske forhold.
Projektet hedder ’ROBUST’, og perspektiverne er store, vurderer skovfoged Anders Elmholdt, skovfoged i Skovdyrkerne Vest.
– Projektet skal undersøge, hvordan skovlandbrug kan gøre danske marker mere robuste overfor klimaforandringernes påvirkninger som voldsom nedbør eller tørke. Med et fint ord handler det om at øge markernes resiliens – altså deres modstandskraft, forklarer Anders Elmholdt, som repræsenterer Skovdyrkerne i projektet.
– Derudover bliver der målt på dyrkningsformens effekt på biodiversitet og CO2-optag, fortsætter han.
Fra politisk side er der meget fokus på netop biodiversitet og CO2. Her kan skovlandbrug komme til at spille en nøglerolle.
– I fremtiden kan der meget vel komme ny lovgivning, som stiller krav om, at landbruget skal dokumentere bedre biodiversitet og højere CO2-optag. Her bliver skovlandbrug rigtig interessant, siger Anders Elmholdt.
Skovdyrkerne er forretningspartnere
Skovfogeden forklarer, at der er søgt finansiering til projektet i GUDP-puljen under Landbrugsstyrelsen. Det er en forkortelse for Grønt udviklings- og demonstrationsprojekt.
Skovdyrkerne er projektdeltagere og forretningspartnere. Økologisk Landsforening leder projektet, som løber i fire år.
Derudover er der en lang række andre aktører med.
– Det er blandt andet Them Mejeri, som arbejder med at udvikle en særlig form for mælk. Derudover medvirker kendte ansigter fra skovbruget som eksempelvis Palle Madsen, Henrik Meilby og Anders Tærø. De skal måle på skovlandbrugs effekt på biodiversitet, mikroliv og så videre, siger Anders Elmholdt.
Løvhø og speciel mælk
Ifølge skovfogeden er det planen, at projektet eksempelvis skal udvikle systemer, hvor der etableres lange rækker af træer på langs af marker.
– Rækkerne er placeret med afstande, så landbrugsmaskinerne kan arbejde med fuld effektivitet imellem rækkerne. Træarterne kan være æble, poppel eller andet. Der er mange muligheder, siger han og nævner som eksempel det vestjyske skovdyrkermedlem Bertel Hestbjerg, som med succes har plantet popler og nu sælger poppelgrise med merværdi til forbrugerne.
Der er mange strategier i spil.
– Nogle satser på frugttræer eller bærbuske, hvorfra man så sælger bær og frugter. Them Mejeri håber på at udvikle en speciel mælk, hvor en del af køernes foderration er løvhø. Vi er stadig på udviklingsstadiet, hvor vi afprøver og finder på, siger Anders Elmholdt.
Han uddyber, at Skovdyrkerne kan bidrage med solid faglig viden om planteteknikker og artsvalg med mere.
– Vi har stor faglig viden om plantning og valg af de rigtige arter. Det er klart, at vi ser en spændende faglig udfordring. Samtidig har vi også en kommerciel interesse i at hjælpe landmænd med at udvikle skovlandbrug på deres bedrifter, lyder det.
Kan forbedre økonomi
Skovlandbrug kan faktisk gavne landmandens økonomi. Det mener driftsøkonom Lars Just Elnegaard fra Sagro ifølge fagmediet Økologisk.
Økonomen har tidligere regnet på økonomien i at plante træer i rækker på marken.
– Ud fra et økonomisk perspektiv, så ser skovlandbrug meget lovende ud, oplyser han efter at have analyseret to bedrifter, der er gået i gang med træplantningen. Det er Mads Helms ved Ejstrupholm og Bjarne Larsen i Forum ved Esbjerg.
Bjarne Larsen har plantet frugt- og nøddetræer, og efter anlægs- og pasningsomkostninger vil det øge hans DB2 fra 4.000 til 6.000 kroner pr. hektar til cirka 18.000 kroner pr. hektar. Resultatet forudsætter blandt andet EU’s særlige frugt- og bærtillæg.
Mads Helms har valgt andre træer, der er mere egnede til hans mælkebedrift. Han kan løfte sit DB2 med 8.900 kroner pr. hektar, såfremt han opnår en højere mælkepris ved Them Mejeri, der har været interesserede i at producere en særlig mælk fra skovlandbruget. Ellers vil bedriftens DB2 være uændret.
Store perspektiver
Skovfoged Anders Elmholdt ser store perspektiver i projektet, der skal udvikle skovlandbrug til danske forhold.
Projektet tager udgangspunkt i mulighederne på økologiske bedrifter.
– Projektet er skruet sammen sådan, at det er økologiske strategier indenfor planteavl og mælkeproduktion, som vi arbejder med. Men kommer der skærpede krav fra EU om biodiversitet og CO2-optag, så kan projektets resultater i vid udstrækning også bruges på konventionelle bedrifter, siger Anders Elmholdt.
Han er ikke i tvivl om, at skovlandbrug kan vokse sig stort.
– Hvis landbruget bliver mødt af nye krav fra EU, så vurderer vi, at en betydelig del af de konventionelle og økologiske bedrifter med fordel kan benytte skovlandbrug i en eller anden udstrækning, siger Anders Elmholdt.
