Miljøstyrelsen banker snart på hos private skovejere
Efter sommerferien begynder Miljøstyrelsen at registrere værdifuld natur i private skove, og nogle skovejere vil få besøg af styrelsens medarbejdere. Naturområderne bliver udpeget med hjælp fra kunstig intelligens.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Er der elle-mose eller gammel bøgeskov i forfald i din skov – så er du måske en af de private skovejere, som får besøg af Miljøstyrelsens medarbejdere.
Efter sommerferien begynder styrelsens medarbejdere at registrere værdifuld natur i private skove
– Som et led i det arbejde kommer styrelsen på besøg i skovene hos nogle private skovejere, siger Casper Pleidrup. Han er forstfuldmægtig i Skovdyrkernes sekretariat og med i
Miljøstyrelsens styregruppe om registrering af naturarealer i private skove. Miljøstyrelsens registrering sker som led i regeringens Natur- og Biodiversitetspakke fra december 2020.
Med pakken blev det blandt andet besluttet at foretage en landsdækkende kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov i de private skove.
Algoritme finder natur
Casper Pleidrup forklarer, at styrelsen arbejder med et nyt digitalt værktøj, som med ret stor præcision kan finde de områder i private skove, hvor der er §25-natur.
– De senere år har man kortlagt §25-natur i statens skove. Det arbejde er brugt til at træne et program i at finde den værdifulde natur i skovene, siger Casper Pleidrup.
– Det er det værktøj, styrelsen nu er i gang med at tilpasse til naturregistrering i de private skove, fortsætter han.
Styrelsen forventer algoritmen klar i løbet af måneder. Det betyder, at private skovejere kan forvente at få besøg af styrelsens medarbejdere efter sommerferien.
– Om det er 20 eller 70 procent af skovejerene, der får besøg, ved vi ikke. Men på statens arealer blev fire procent af skovarealet betegnet som omfattet af værdifuld §25-natur, siger Casper Pleidrup.
Forventer effektiviseret kortlægning
Ifølge Miljøstyrelsen er kortlægning af naturen er en omfattende proces, som man historisk har brugt mange ressourcer på. Men den nye teknologi betyder markant effektivisering.
– Brugen af algoritmer gør det muligt at håndtere store mængder data på en ny og anderledes måde. Nu kan vi give et billede på naturens tilstand efter behov og er mindre afhængige af tid og ressourcer til at være fysisk til stede i naturen, siger kontorchef Jess Jørgensen, Miljøstyrelsen.
Den digitaliserede naturovervågning sker ved, at algoritmen tilgår store datamængder fra forskellige kilder.
– Systemet fodres med masser af data fra både DMI, jordartskort og satellitter. Det giver en høj nøjagtighed i arbejdet med at lokalisere områderne, siger kontorchef Simon Wang Thellesen fra Organisation og Digitalisering hos Miljøstyrelsen ifølge en pressemeddelelse fra styrelsen.
Private skovejere kan forvente at få besøg af styrelsens medarbejdere efter sommerferien. Medarbejderne skal registrere naturværdier i private skove.
Medarbejdere validerer resultater
Også fra Casper Pleidrup lyder det, at algoritmen er effektiv.
– I øjeblikket er den i stand til at vurdere korrekt i over 80 procent af tilfældene, siger Casper Pleidrup.
Han gør det klart, at der aldrig bliver registreret natur alene på baggrund af algoritmen.
– Miljøstyrelsens medarbejdere vil altid tage fysisk ud til den pågældende skov og validere de resultater, som algoritmen er kommet med. Først når en person fysisk har bekræftet naturværdierne i skoven, bliver det registreret, siger Casper Pleidrup.
Kan være fordel
Miljøstyrelsens besøg handler alene om, at man nu registrerer og dokumenterer naturen i skovene.
– Paragraf 25 er ikke en direkte beskyttelsesparagraf. Men hvis man sælger flis eller certificeret træ, skal der alligevel laves en registrering af nøglebiotoper, som i vid udstrækning dækker over de samme områder som §25, og på den måde har områderne beskyttelse, siger han.
Faktisk kan det være en fordel for skovejeren, at optegnelserne over naturværdierne er lavet.
– Hvis man for eksempel ønsker at få sin skov certificeret, så er det en fordel i forberedelsen, at §25-naturområderne allerede er registreret og tilgængelig på Danmarks Miljøportal, siger Casper Pleidrup.
– For myndighederne kan det være en fordel at have overblik over tilstanden af skovenes naturmæssigt særlige værdifulde arealer. Det gør det muligt at målrette og prioritere frivillige indsatser til at beskytte skovenes biodiversitet, fortsætter han.
Han tilføjer, at styrelsen altid vil varsle deres besøg på forhånd.
De kommende registreringer af §25-natur vil blive lagt ind på Danmarks Miljøportal. Registreringerne bliver dermed offentligt tilgængelige.
Sådan lyder paragrafferne |
Kilde: Skovlovens paragraf 25 |
Skovrådet og brancheforening bakker op
Registrering af værdifuld natur i private skove bliver anbefalet af Dansk Skovforening og Skovrådet.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Når Miljøstyrelsen om kort tid starter op med at registrere §25-natur i private skove, sker det med anbefaling fra Skovrådet.
– Skovrådet anbefaler, at der foretages en registrering af naturmæssigt særlig værdifuld skov i private skove. Registreringen kræver specialistviden og bør foretages af en offentlig myndighed efter samme kriterier og kvalitet, som det er sket i offentlige skove, lyder det i en rapport fra 2021.
Rådet anbefaler, at registreringen ikke i sig selv bør medføre restriktioner for private skovejere, men skal bidrage til at give skovejere bedre viden om naturværdierne på deres ejendom, hvilket er en forudsætning for at kunne passe på dem.
Skovrådets anbefalinger kan læses i rapporten ’Fremme af en bæredygtig dansk træproduktion som bidrag til den grønne omstilling’ udgivet i november 2021.
Skovforeningen bakker op
Også Skovbrugets brancheforening, Dansk Skovforening, er positiv, når det gælder registrering af §25-natur i private skove.
Skovforeningen indgik i 2019 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor skovforeningen anbefalede en gennemførelse af §25-registreringen.
– Kortlægningen af §25-skov på private arealer er et vigtigt supplement til at dokumentere naturværdierne i de private skove. Kortlægningen vil samtidig være en hjælp til private skovejere i forbindelse med en bæredygtighedscertificering af de private skove, sådan at udbuddet af certificeret træ fra private skove kan øges, oplyser foreningen i en meddelelse på danskskovforening.dk.
Ifølge skovforeningen kan registreringen anvendes som grundlag for, at skovejeren kan indgå frivillige aftaler om beskyttelse og videreudvikling af naturværdierne mod betaling.
Om den særlige natur
’Naturmæssigt særlig værdifuld skov’ er skov med naturværdier, der rækker udover det gennemsnitlige og almindelige. Det vil sige skov, som har særlig stor betydning for bevarelse af biologisk mangfoldighed i Danmark.
Det kan være skov, som har særlig stor naturhistorisk værdi. Der er især fokus på naturlig skov. Det vil sige ikke plantet skov med store forekomster af hulheder, veterantræer med mere. Det kan være skov med særlige arter for eksempel småbladet lind.
Det kan være skov på voksesteder, der giver helt særlige naturforhold. Det kan være kildevæld, erosion eller kalkbund.
’Naturmæssig særlig værdifuld skov’ har ophæng i Skovlovens §25. |
Kilde: Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen |
