Forsker kritiserer store udpegninger af urørt skov
De store omlægninger til urørt skov i statsskovene er frås med vores ressourcer, mener skovbrugsforsker. Vi mister betydelig klimaeffekt. Samtidig er den gavnlige effekt på biodiversiteten meget tvivlsom, når der udlægges almindelig dyrket skov.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Det har karakter af frås, når regeringen vælger at omlægge op til 75.000 hektar til urørt skov uden at sikre ordentlig afvejning af biodiversitet og klimaeffekt.
Sådan lyder kritikken fra skovbrugsforsker Palle Madsen. Han er tidligere professor ved Skovskolen, Københavns Universitet og nu selvstændig med virksomheden InNovaSilva.
– Vi ved fra forskningen, at CO2- optaget falder til nul over tid i urørt skov – og med den kommende indfasning, hvor nåletræerne i stort omfang fjernes, forringes den urørte skovs fremtidige klimaeffekt meget mere.
– Dertil kommer, at den gavnlige effekt på truede arter er meget tvivlsom. Jeg mener, at de store danske omlægninger til urørt skov kan ses som et stort forsøg. Vi kender ikke facit – for vi har simpelthen ikke solid forskning, der viser, at omlægning af almindelig dyrket skov til urørt skov er den bedste løsning til at sikre truede arter, siger han.
Omlægningerne til urørt skov kan ses som et stort forsøg. Vi kender ikke facit – for vi har simpelthen ikke solid forskning, der viser, at urørt skov er den bedste løsning.
Skovbrugsforsker Palle Madsen
Farligt kun at gå én vej
Palle Madsen gør det klart, at han ikke er modstander af urørt skov, men han advarer imod ensidigt fokus på virkemidlet.
Som eksempel nævner han rapporten ’Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove’ fra 2016. (se boks nedersti artiklen)
– Her gjorde forfatterne tydeligt opmærksom på, at et areal på mindst 75.000 hektar løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten.
– Når politikere og biologer kæmper om at udbrede arealerne med urørt skov mest muligt, så bliver jeg bekymret, siger han.
Palle Madsen fremhæver, at der ikke er forskningsmæssig enighed om urørt skovs effekt på truede arter, når udgangspunktet er produktionsskov.
– Det er der langtfra. Det er kompliceret stof, og det ærlige svar er, at vi ikke har solid forskning på området. Personligt tror jeg ikke på, at vi nogensinde kommer til at afgøre hvilken metode, som bedst beskytter truede arter. Det vil være en kombination af mange forskellige, siger Palle Madsen.
Ifølge forsker Palle Madsen er det forkert at tro, at urørt skov er det eneste og bedste værktøj til at sikre bedre biodiversitet i skovene.
Tysk undersøgelse
Forskeren nævner en tysk undersøgelse, som blev omtalt her i medlemsbladet Skovdyrkeren i oktober 2019.
– Undersøgelsen peger i retning af, at variation på landskabsniveau, altså mosaikskoven, er gavnlig for biodiversiteten, når udgangspunktet er dyrket skov. Urørt skov kan derfor godt være en del af løsningen, men ikke hele løsningen, siger Palle Madsen.
Han afviser, at vi kan regne med at opnå en naturkvalitet i de ’nye’ urørte skove, som vi kender det fra de gamle klenodier som eksempelvis Suserup Skov og Draved Skov. I hvert tilfælde ikke foreløbigt – og måske heller ikke tidsnok for de truede arter, som det hele handler om.
– De skove bærer arven helt tilbage fra det gamle kulturlandskab fra før Skovloven i 1805. Desuden savner vi bedre undersøgelser af relevante alternativer, siger han.
– De første udpegninger i statsskovene af urørt skov fra 1990’erne kommer dog nok så tæt på, som det er muligt. Her har man haft områder med høj naturkvalitet at udpege. Anderledes må det være nu, hvor meget store dele af Naturstyrelsens løvskov skal udlægges. Det har primært været driftet for træproduktionen, og størstedelen er nye skove, lyder det fra Palle Madsen.
Ministerens kommunikation savner faglighed
Forskeren Erik Buchwald har tidligerepræsenteret solide resultater her i medlemsbladet Skovdyrkeren fra hans erhvervs-ph.d. De resultater rettede sig især mod statsskovenes naturindhold.
– Erik Buchwald peger netop på variation, som et vigtigt princip, og dertil overgangszoner til lysåbne områder med græsning og/eller afslåning, søer og vandhuller, dødt ved, afbrænding og artsvariation som vigtige ingredienser, siger Palle Madsen.
Erik Buchwalds undersøgelser tyder på, at indsatsen for større naturindhold i skovene begynder at virke. Indsatsen fik mere og mere vægt fra især 1990’erne.
Palle Madsen stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvorfor der så nu skal endnu en kursændring til, som nok er den største siden Skovlovens indførelse i 1805. Han stiller sig kritisk overfor miljøminister Lea Vermelins forklaring.
– Den hidtidige indsats kommunikeres simpelthen ikke rigtigt, når Miljøministeren med begejstring fortæller om hvor hurtigt, vi skal op på 75.000 hektar, siger han.
– Jamen, måske er vi allerede der. Måske virker den hidtidige indsats faktisk allerede, som ønsket – og den skal bare have mere tid til at udfolde sig? Det tab af arter, som ofte kommunikeres som årsagen til, at vi nu skal skynde os at udlægge større arealer urørt i produktionsskov, savner fodfæste i virkeligheden – når vi taler om skovnaturen i Danmark, siger Palle Madsen.
Palle Madsen peger på, at den dyrkede skov er det mest kraftfulde klimaværktøj, vi har.
Urørt skov hos private
Forskeren peger på, at der i de danske skove allerede findes store arealer, som drives primært for biodiversitet ligesom der også findes helt – eller næsten urørt skov.
Det dokumenterer rapporten Skove og plantager fra IGN, Københavns Universitet. (Se boksnederst i artiklen)
– Husk også på, at der i certificerede skove nu fremover skal udpeges endnu mere (mindst 10 procent) af skovarealet til biodiversitetsskov. Dertil kommer en lang række andre videregående hensyn, end Skovloven foreskriver på den øvrige del af det certificerede skovareal, siger Palle Madsen.
Han gør det klart, at de nævnte arealer ikke uden videre kan lægges sammen til en sum, da der kan være overlap mellem dem. Men de viser, at der allerede findes en del mere skov i Danmark – herunder i de private skove – hvor der primært forvaltes for naturindholdet.
– Jeg mener, det vil være langt mere hensigtsmæssigt at registrere flere af de arealer, som er urørte eller med højt naturindhold og kompensere ejerne fuldtud. På sigt vil det også være billigere både økonomisk og klimamæssigt, end at stoppe skovdriften i statsskovene, som man gør nu, siger Palle Madsen.
Skovene som klimaværktøj
Ifølge Palle Madsen må vi ikke negligere klima-udfordringen i debatten om forvaltning af vores skove. Omstillingen fra fossilt samfund bliver den måske vigtigste dagsorden for ungdommen og kommende generationer.
– Skovene er et af de mest kraftfulde klimaværktøjer, vi overhovedet har. Vi ved, at det virker. Det er derfor, jeg advarer imod, at vi fråser med ressourcerne og kaster de dyrkede skoves klima-potentiale overbord. Det gør vi desværre med et for ensidigt fokus på urørt skov, siger han.
Han forklarer, at man går glip af skovenes direkte CO2-optag – og man går glip af substitutionseffekten – altså det, at man kan bruge de dyrkede skoves træprodukter til klimavenlige byggematerialer i stedet for stål og beton med flere. Substitutionseffekten kan udgøre to tredjedele af skovenes samlede CO2-effekt.
Når politikere og biologer kæmper om at udbrede arealerne med urørt skov mest muligt, så bliver jeg bekymret.
Skovbrugsforsker Palle Madsen
Urørt skov er et blandt flere værktøjer, mener Palle Madsen, som advarer imod, at vi omlægger store arealer og satser ensidigt på urørt skov.
Variation er vigtigt
I stedet for ensidigt at lægge store arealer om til urørt skov, opfordrer han til at sikre diversitet og variation i de dyrkede skoves mosaik overalt, hvor den findes – og eventuelt ekspandere og binde sammen derfra.
– Der er ingen solid forskning, som entydigt peger på et eneste dyrkningssystem som det rigtige. Jeg er derfor fortaler for et forsigtighedsprincip. Det skal forstås sådan, at vi ikke snævrer vores indsats ind til urørt skov og heller ikke til naturnær skovdrift. Vi skal i stedet sikre os, at der er bred diversitet og variation i skovene på landskabsniveau – også i driften, opfordrer Palle Madsen.
– På den måde skaber vi mange forskellige habitater i landskabet, og vi bevarer muligheden for at benytte de dyrkede skoves kraftfulde klimapotentiale, siger han.
Det behøver ikke være en dyr løsning.
– Variation og diversitet kommer automatisk, når man giver frihed til skovejerne. Hver skovejer er forskellig og dyrker sin skov på forskellig vis. Nogle ejere tager selv vidtgående hensyn til biodiversitet. Der vil helt naturligt opstå en mosaik af forskellige habitater til gavn for truede arter, lyder vurderingen fra forsker Palle Madsen.
Skove og plantager 2018
Rapporten viser blandt andet skovarealets fordeling imellem forskellige driftssystemer og -intensiteter.
Det fremgår:
Rapporten ’Skove og plantager 2018’ udgives af IGN, Københavns Universitet og kan frit downloades
Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove
Pressemedelse fra Miljøministerietvedrørende urørt skov
Største danske udpegning af urørt skov
Miljøministeriet meddelte for nyligt, at ministeriet nu igangsætter den hidtil største udpegning af urørt skov i statsskovene. Det er den største udpegning til dato i Danmark.
Det er den udmelding, skovbrugsforsker Palle Madsen reagerer på.
Udpegningerne sker som et led i Natur- og biodiversitetspakken. Dermed stopper skovningerne i 385 ældre statsskove, som alle bliver urørte skove.
Ifølge Miljøministeriet skal det give plads til nye levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og planter.
Udpegningen er på cirka 30.000 hektar. Dermed når andelen af urørt skov i Danmark op på godt 55.000 hektar. De næste udpegninger af urørt skov vil primært ske i statsejede nåletræsplantager i det vestlige Danmark. Dermed kan målet om 75.000 hektar nås, skriver Miljøministeriet.
– Vi står i en naturkrise, hvor tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for at uddø. Derfor afsatte vi 888 mio. kr. på finansloven for 2021 til at give naturen et historisk løft, siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.
– Når vi nu mere end fordobler arealet af urørt skov i Danmark, indfrier vi et løfte til både danskerne og dansk natur. I de urørte skove vil der komme en masse variation med døde træer, flere gamle træer, lysninger og skovmoser. Skovene bliver dermed et sted, hvor en masse truede og sjældne arter kan finde levesteder at boltre sig på, og hvor vi allesammen kan få store natur- og friluftsoplevelser, siger hun.
Bag Natur- og biodiversitetspakken fra december 2020 står regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Her blev der afsat 888 millioner kroner til blandt andet at udlægge yderligere urørt skov og dermed skabe et samlet areal i Danmark på op imod 75.000 hektar urørt skov.
usemap=”#dakort” alt=”” />
Skovdyrkerne
Sekretariatet
Parallelvej 9A
8680 Ry
CVR-nr. 82 28 90 11
Jyske Bank 7560 – 1007943
Kontakt
Viden om
Om Skovdyrkerne
Cookies på Skovdyrkerne.dk
Når du besøger Skovdyrkerneshjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på hjemmesiden.
Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies.Læs mere.
