Poppelplantninger halvvejs gennem rotationen
I årene omkring 2012 etableredes mange poppelplantninger som en tilskudsberettiget energiafgrøde på marginal landbrugsjord. Disse energiplantninger skal efter reglerne høstes hvert 10. år. De er således ved at være halvvejs gennem rotationen, så hvordan klarer de sig derude. Bliver der noget at høste om 5 år? Vi har været på rundtur syd for Randers for at kigge på tingene.
Poplerne er ofte etableret på irregulære markhjørner, lerede skrænter, fugtige lavninger og tørre sandbanker, men også større arealer er blevet tilplantet. Altid på en måde så enkeltbetaling, jagt og natur kunne forenes.
Generelt blev vi på vores rundtur mødt af et imponerende syn. Det er ikke ualmindeligt, at poplerne var 7-8 meter høje efter 4 vækstsæsoner og 9-10 meter efter 5 vækstsæsoner. Årsskuddene i 2016 er mange steder over 3 meter. På et fældet træ blev 2016-årsskuddet målt til 3,72 meter. Selvom poppel hurtigt taber pusten rent højdevækstmæssigt, er der ingen tvivl om, at poplerne nok skal være 20-25 meter høje, når de skal høstes. Diameteren i centimeter for de større træer ligger lidt over højden i meter, så mon ikke poplerne er omkring 25 centimeter i brysthøjde, når de skal skoves? De bliver nok ikke meget tykkere, da en dansk poppelplantning har et ret højt plantetal i forhold til for eksempel en belgisk eller fransk poppelplantning. Her er plantetallet ofte så lavt som 200 stk./ha, og slutanvendelsen er normalt finér til emballage (brieæsker, appelsinkasser) og krydsfinér. Konkurrencen mellem træerne i en dansk poppelplantning begrænser diametertilvæksten. Men 20-25centimeter er i grunden en fin størrelse, som nemt kan håndteres af stort set alt skovnings- og flisningsudstyr.
Rent dyrkningsmæssigt kunne vi på vores rundtur konstatere,at jorden kan blive for våd for popler, som sagtens kan drukne. På den anden side af dyrkningsskalaen er det også galt – jorden må heller ikke blive for tør og mager. Poppel har det som så mange andre løvtræarter.De vokser bedst og er nemmest at etablere på god veldrænet muldjord. Det blev også konstateret, at på letjord, hvor poplerne havde svært ved at komme i gang efter plantning, har punktgødskning virkelig sat gang i væksten. Højden på træerne gik fra 1 til 6 meter på to år.
Langt hovedparten af poplerne var klonen OP42. En dyrkningssikker klon, som har klaret sig godt i Danmark i mange år. Retheden af stammen er ikke imponerende, så selv om poplerne når en dimension, hvor de er tykke nok til at give en eller to stykker kassetræ i bunden, bliver det ikke aktuelt. Poplerne er simpelthen for skæve. Vi så en enkelt mindre plantning med klonen MAX. Her synede træerne mere rette, og i teorien vil denne bevoksning kunne producere rundtræ, som kan anvendes af savværksindustrien. I praksis vil det dog nok ikke ske. Savværksindustrien skal have store mængder af en homogen vare for at tage et nyt sortiment ind i produktionen. Ud over emballagetræ vil der også være muligheder for afsætning til spån – eller fiberpladeproduktion, og endelig er der cellulosetræet. Det er i hvert fald de gængse sortimenter i de områder af Europa, hvor poppeldyrkes i stor stil.
Hvorfor i grunden interessere sig for muligheden for at save gavntræ i poppel? Jo – det er altid interessant at hoppe et trin op ad værditrappen og sælge sit produkt til en ædlere anvendelse. Træ til energi befinder sig på det laveste trin på værditrappen. Landmanden sælger jo også kornet til fødevarer eller foder, selv om både korn og halm kunne pakkes sammen i big baller og sælges til fjernvarmeværkerne.
Så vidt produktionen. Det ser lovende ud. Der bliver virkelig produceret nogle kubikmeter derude. Når først kulturen er etableret og bunden dækket, kan skovejeren godt vende blikket mod andre opgaver i skoven eller smide sig på sofaen. Kulturerne passer sig selv, indtil de skal skoves.
En lidt anden sag er afsætning af poppelproduktet, når det skal høstes. Her skal vi i arbejdstøjet for at have salgskanalerne åbne. Det er ikke nok bare at vente og regne med, at poppel kan afsættes som ganske almindelig skovflis, som vi kender den i dag. Poppel har en lav rumvægt, og dermed er brændværdien lille. Det naturlige vandindhold er højt, og vandet er meget svært at få ud af træet. De to ting kombineret betyder, at salgsprisen for poppelflis er lav. Gør vi, som vi plejer, står vimed et lavprisprodukt, som kan være ganske svært omsætteligt. Hertil kommer, at dækningsbidraget til skovejeren vil være relativt lille eller i værste fald negativt,da omkostningerne til skovning, flisning og transport er den samme for en rummeter flis med høj brændværdi som for en rummeter flis med lav brændværdi. Vi skal huske, at flisproduktion er omkostningstung med anvendelse af flere store specialmaskiner.
Et par eksempler fra den praktiske verden, viser udfordringen med poplens høje og hårdt bundne vandindhold.En bevoksning med poppel med en diameter på 30 centimeter blev skovet i senvinteren og skåret op i 4-5 meterlængder. Træet blev kørt ud i stak, så det kunne tørresommeren over. En hel del knopper på stammerne sprang ud, og der var forventning om, at bladene nok skulle trække vandet ud af stammerne. En mild vinter gjorde, at poplerne ikke blev flishugget den følgende vinter, og i foråret efter sprang poplerne så ud igen. Dårligt tegn – og det viste sig også, at da poplerne endelig blev flishugget efter i alt to sommertørringer, var de stadig sjaskvåde.Et forsøg med først at flishugge de våde poppelstammer og derpå lade flisen tørre i stak ved varmeudvikling slog også fejl. Efter nogle måneder så flisstakken fin ud på overfladen. De yderste lag var tørre og brugbare, men inde under skallen var flisen bare en hvid slimet masse.
Et andet fænomen i samme boldgade ses, når poppelskoves og ligger fældet i rækkerne. Der går ikke længe, før de fældede stammer slår rod og fortsætter væksten.Så både forskere og praktikere arbejder på højtryk for at finde den bedste måde at tørre poppel ned på inden flisning. Et praktisk alternativ er p.t., at den våde poppelflis opblandes med tør flis inden afbrænding. Ud over de andre muligheder for anvendelse til cellulose og spån- eller fiberplader kunne det jo være, at vores skovningsmaskiner om fem år kører på brændstof baseret på poppel.For den selvaktive ejer, der selv vil bruge poppel til opvarmning af boligen, skal skovning af poppelarealet sættesi system. I teorien skal arealet opdeles i 10 parceller,hvor der skoves en parcel om året. For at sikre genvæksten i den lyskrævende poppel skal alle træer fældes ien parcel. Hvis man bare tynder løbende på hele arealet,vil de skovede popler ikke skyde igen. Men for at hele arealet med poppel er stævnet og dermed forynget med10 års mellemrum, må man allerede i år 5 eller 6 i gang med at stævne 2-3 parceller. Rent mængdemæssigt passer det sikkert godt, da træerne ikke er så store endnu.
By: Ivan Guldager Ulrik Kragh Hansen
