Alle danske svampe findes nu på nettet
Der har netop været indvielse af Danmarks Svampeatlas – et internetbaseret værktøj til bestemmelse og registrering af svampe i Danmark. Bortset fra de polske champignons, vi bruger i madlavningen, så har svampe en helt afgørende betydning i kredsløbet i naturen.
I løbet af de sidste fem år har professionelle svampefolk og omkring 400 dygtige amatører systematisk registreret forekomsten af svampe i hele landet og sendt deres oplysninger ind til en central database. Her er oplysningerne blevet vurderet og bearbejdet, og resultatet kan nu ses på //www.svampeatlas.dk>www.svampeatlas.dk.
I løbet af de fem år er der besøgt 28.190 lokaliteter, og der findes 562.261 fund i databasen. Undervejs i projektet er der fundet og beskrevet 212 nye arter i Danmark, heraf syv helt nye på verdensplan. De 212 nye arter er sikkert strøget direkte ind på rødlisten, (så vi kan være bekymrede for dem i stedet for at glæde os over dem).
Atlasset beskriver vores godt 2.700 forskellige `frugtlegemdannende’ svampe, gennemgår deres økologi og redegør for deres udbredelse. Alle har adgang til atlassetsoplysninger. Man kan søge på specifikke arter eller en bestemt geografi og få oplysninger om, hvilke svampe som er fundet der.
Svampenes betydning
For den danske skovejer har svampene i skoven i hvert fald tre vigtige funktioner:
- Som nedbrydere: I samarbejde med bakterier nedbryder svampenede store mængder af planterester, der hele tiden tilføres jorden
- Som opbyggere: Svampene forsyner vores træer med vand og næringsstoffer
- Som føde: Svampene kan spises (nogle af dem).
En svamp er det mycelium af tynde tråde (hyfer), der optager næring fra omgivelserne, enten ved nedbrydning af organisk materiale eller gennem symbiose med en anden organisme, f.eks. en plante. De svampe, som de fleste af os kender, danner frugtlegemer over jorden (det er de 2.700, som man har beskrevet i Svampeatlasset), mens mange andre (ca. 3.300 i Danmark) ikke danner frugtlegemer, og derfor kun kendes af specialister.
Fra gammel tid har svampene været regnet som en slags lavere planter. Ifølge den nyeste forskning hører svampene imidlertid hjemme i deres eget rige – ’svamperiget’– og ifølge biologerne er svampene nærmest beslægtede med dyrene.
Naturens nætværkMange planter kan danne svamperod med mange forskellige svampe, og mange svampe kan vokse med mange forskellige træer. På den måde dannes der et netværk af forbindelser mellem ellers adskilte organismer. Et bøgetræ kan f. eks. stå i forbindelse med en rørhat, der igen er forbundet til en anden bøg. Næringsstoffer kan derved vandre fra den ene bøg til den anden. Hvis den ene bøg også er forbundet til en skørhat, der kan danne svamperod med en ædelgran, så er pludselig fire forskellige arter forbundet i et fælles netværk. De fleste svamperodsdannende træer i en skov er formodentlig i forbindelse med hinanden via svampene. |
|---|
Nedbrydere og skadevoldere
Svampene er naturens skraldemænd. Hvert efterår, når naturen er fuld af døde planterester, begynder svampene at opløse disse.
De sender deres hyfer ind i de døde celler, som de opløser ved hjælp af enzymer. Nogle af de frigivne næringsstoffer bruger de selv, andre stilles til rådighed for f.eks. planter og træer. Uden svampene ville det døde materiale hobe sig op, og planter og træer ville ikke have næring nok til at vokse.
Desværre går nogle svampe også på levende væv. Alle kender rodfordærversvampen, der vokser op gennem marven på en række træarter.
Det samme gælder honningsvampen, hvis sorte mycelium ofte kan ses nederst på asketræer, der er dræbt af asketoptørren (som ikke er en svamp). Eller tøndersvampen, som kan ses på gamle bøgetræer.
Rodfordærversvampen spreder sig, når dens sporer lander på stød af nyfældede træer. Svampen vokser ned i rodsystemet, hvorfra den kan sprede sig til nabotræer. Man har forsøgt at bekæmpe den ved at påføre stubbene sporer fra en anden og mere vækstkraftig – men uskadelig – svamp, som rodfordærveren ikke kan konkurrere med.
Der er svampesporer i luften overalt og flest om efteråret, hvor mange svampe sætter frugt. Det er en af grundene til, at man ikke anbefaler opstamning og anden beskæring om efteråret. Det gøres bedst enten om vinteren, hvor antallet af sporer er lavest, eller om sommeren hvor træerne har størst modstandskraft.
Andre atlasprojekterDer er netop igangsat et nyt atlasprojekt vedrørende Danmarks fugle, hvor 1000 amatørornitologer skal indsamle data om de forskellige fugles forekomst. Projektet ventes afsluttet i 2019. Også Danmarks dagsommerfugle skal skrives i mandtal i et atlasprojekt. Her vil man via en app kunne tage billeder, som så vil blive automatisk uploadet med koordinater m. m. til specialisterne, der vil sætte navn på. Dermed kan alle deltage uden at vide noget om sommerfugle. Man er også i gang med et Flora Danica-projekt med beskrivelse af den vilde flora samt et atlas over danske saltvandsfisk. Alle projekterne er støttet af Aage V. Jensens Naturfond. |
|---|
Mykorrhiza – træernes fødekilde
Svampene har endvidere en (for mange) overraskende funktion, idet de er nærer vores skovtræer. Rodsystemet på næsten alle træer i skovene er sammenvokset med svampe i et symbiotisk forhold, som begge parter har glæde af. Svampenes hyfer vokser ind i de yderste rodspidser, der svulmer op og danner det, man kalder svamperod eller mykorrhiza.
Svampen suger på den måde nødvendige sukkerstoffer fra træet, som er dannet af grønkornene i bladene. Omvendt leverer svampen fra sit vidt forgrenede net af hyfer i jorden næringsstoffer og vand til træerne.
Nogle svampe er meget selektive, som f.eks. lærkerørhat, der kun kan vokse sammen med lærk. Andre svampe er mindre selektive. Rød fluesvamp danner således mykorrhiza med både fyr, gran, birk og noget sjældnere med bøg.
Man kan undre sig over, hvor nye træer på en reolpløjet mark så får sine næringsstoffer fra. Men pga. det store antal svampesporer som altid er i luften, varer det ikke længe, før også en skovrejsning er koloniseret med de nødvendige svampe.
De spiselige
Ud af de 2.700 svampe der danner frugtlegemer, er 50-60 arter spiselige. Som det fremgår af ovenstående, så er de fleste af disse knyttet til bestemte træarter eller biotoper.
Svampelokaliteter er som bekendt noget af det mest hemmelige, der findes, så vi vil ikke gøre mere ud af dette emne, men ovennævnte svampeatlas kan være en god generel guide. Du kan læse mere om de spiseligesvampe på //www.spisesvampe.webbyen.dk>www.spisesvampe.webbyen.dk.
Vi er i øvrigt blevet opfordret til at bringe en artikel om, hvordan man dyrker sin skov, så man får flest (spiselige) svampe i den. Vi vil prøve at støve en sådan viden op til et senere nummer.
Per Hilbert / phi@skovdyrkerne.dk
