Ung skov etablerer sig fantastisk trods 2018-tørken
En skovrejsning plantet midt i tørken i 2018 er for alvor skudt i vejret. Træerne står langt over mandshøjde. Vejen dertil har været to vandinger og massevis af overkørsler med harven.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Søndag 13. maj 2018 står klart for skovejer Hans Ølgaard, Sig ved Varde.
Den dag var plantningen af hans i alt cirka 10 hektar skovrejsning afsluttet.
Hvad han ikke vidste var, at Danmark stod lige foran en af de værste tørker i nyere tid.
– I midten af maj 2018 var jeg blot glad for, at plantningen nu var overstået. Det var nemlig enden på flere års arbejde. Sammen med Skovdyrkerne var vi nået igennem projektering, ansøgning med mere. Endelig var træerne i jorden, fortæller Hans Ølgaard.
– Min forventning derfra var, at jeg skulle harve jævnligt for at bekæmpe ukrudt. Så burde træerne klare resten, fortæller han.
Sådan gik det ikke.
Da kalenderen nåede midten af juni, var der fortsat ikke faldet en dråbe regn. Tørken havde bidt sig fast.
Det fik Hans Ølgaard til at tage utraditionelle redskaber i brug for at redde sin nye 10 hektar skov.
– Vi har en vandboring her på ejendommen, og vi havde mulighed for at låne en vandingsmaskine. Det gjorde vi.
– Vi vandede to gange. En vanding i juni og en i juli. Hver gang fik arealet omkring 40 millimeter vand – altså i alt omkring 80 millimeter i løbet af de to knastørre sommermåneder, fortæller Hans Ølgaard.
Tørken fortsatte langt ind i august. Men i begyndelsen af august fik skovejeren hjælp fra oven.
– Den 4. august 2018 var vi så heldige, at vi blev ramt af en lokal tordenbyge. På ganske kort tid faldt der 60 millimeter regn, fortæller han.
Mange harvninger
Hans Ølgaard oplevede, at vandingen kombineret med de høje sommertemperaturer for alvor satte gang i træernes vækst.
– Varmen og vandet gjorde underværker. Træerne groede helt vildt i den første sommer, husker han.
Men vanding gjorde det ikke alene.
Hans Ølgaard har desuden været ekstremt flittig med sin traktor og ukrudtsharven. Han har kørt mange gange med harven i løbet af vækstsæsonen.
– Min søn siger godt nok, at jeg slider jorden op. Jeg har nok harvet imellem rækkerne seks til otte gange om året her i de første par sæsoner. Det gælder for alle de 10 hektar skovrejsning på min ejendom, siger Hans Ølgaard.
– Min erfaring er, at det er helt afgørende, at man får holdt ukrudtet væk. Tilstrækkeligt med vand og lavt ukrudtstryk – så er man nået langt for at sikre høj succesrate med sin skovrejsning. Det er min erfaring, siger skovejer Hans Ølgaard.
Skovfoged ved Skovdyrkerne Vestjylland, Jan Christensen, bakker op.
– Der er ingen tvivl om, at grundig ukrudtsbekæmpelse de første sæsoner ermeget vigtig for at sikre træerne en god og hurtig start. Hans har været overordentlig flittig med harven. Han bliver belønnet med træer, der nu allerede to år efter plantning er langt over mandshøjde, siger Jan Christensen, der er skovfoged hos Hans Ølgaard.
Skovejeren bruger gerne meget tid på traktoren for han nyder synet af rene trærækker og unge veletablerede træer.
– Jeg har ikke et fast skema. Jeg harver, når jeg synes, det trænger – og helst i en tørvejrsperiode, så ukrudtet udtørrer. Det er mange timer, jeg har brugt på traktoren. Men jeg gør det, fordi jeg kan se enorm effekt, siger skovejeren.
Han vurderer, at det tager omkring femten timer fra start til slut for en overkørsel.
– Det gør jeg så 6-8 gange i hver sæson i tre år. Så det bliver til mange timer på traktoren, siger han.
Ansøgning i 2017
Træerne kom i jorden i foråret 2018 – og de er nu i gang med deres tredje vækstsæson. Forberedelsen til skovrejsningen hos Hans Ølgaard strækker sig tilbage til 2017.
– Forberedelsesfasen gik fornuftigt. Vi har samarbejdet med Skovdyrkerne om projektering, ansøgning og plantning.
– Vi søgte om tilskud i 2017 og fik tilsagn i april 2018. Da vi havde tilsagnet i hus, gik det stærkt med at få planterne i jorden. Der blev plantet fra onsdag til lørdag, siger han.
Ved etableringen blev der udført en almindelig markpløjning og en harvning. Derefter blev der plantet.
Kemisk ukrudtsbekæmpelse er ikke tilladt, og i projekteringsfasen blev Hans Ølgaards Massey Ferguson indtænkt i projektet.
– Vi valgte at sætte rækkerne på 1,8 meters afstand i stedet for normalt 1,5 meter. Det gjorde vi for at skabe bedre plads til min Massey Ferguson 35, som jeg skulle harve imellem rækkerne med.
– Men med træernes hurtige vækst stoppede det ret hurtigt. Jeg ville ødelægge for meget ved at køre der. Derfor købte jeg en ny og mindre traktor. Jeg konstruerede selv en mindre harve, som effektivt løsner ukrudt uden skader på træerne, siger han.
Traktoren er indisk produceret, men med Mitsubishi-motor og hydraulik fra Danfoss.
– Det fungerer meget godt. Forrest på harven er et par række tænder, der løsnerjorden. Derefter kommer vingeskær, som skærer ukrudt i hele harvens arbejdsbredde. Til sidst følger en fingerstrigle, som blotlægger ukrudtet og får det det til at tørre op, siger han.
Maksimum på 25 procent nål
Hans Ølgaard er glad for skovrejsningsordningen, og han er tilpas med at kunne rejse skov med tilskud.
Alligevel undrer han sig over nogle af reglerne.
– Vi måtte maksimalt plante 25 procent nål. Det undrer mig. Vi står i Vestjylland, hvor jordtype og de klimatiske forhold er perfekte til nål. Derudover er det jo velunderbygget, at nål suger markant mere CO2 ud af atmosfæren end løvtræ. Men sådan har man altså bestemt det. Vi må jo spille efter reglerne, hvis vi vil være med, siger han.
Hos Hans Ølgaard er arterne blandet i hver trærække. Arterne er omorika, rødgran, skovfyr og hybridlærk, samt spidsløn, bøg, eg, rødel, birk med flere.
– Der er mange måder at sammensætte en skovrejsning. Men her har vi valgt at blande arterne ind i hver række. Her har vi lagt vægt på, at der skal skabes optimale betingelser for vildtet, da det netop er et ejerønske med god jagt, siger skovfoged Jan Christensen.
Skovrejsningen er projekteret med de sædvanlige krav til bredde af skovbryn.
– Som man kan se, er der bredere skovbryn mod nord og mod vest. Her er kravet tyve meter. Mod syd og mod øst er der kun krav om ti meter skovbryn, siger skovfogeden.
Angreb af bladlus
Alt er dog ikke gået helt problemfrit. Nogle af de små nåletræer er i år ramt af bladlus, ligesom Hans Ølgaards gamle sitkahegn, der står ved siden af en del af skovrejsningen.
– Nogle små rødgraner står med brune nåle. Det er resultatet af, at vi først på sommeren konstaterede et stort angreb af bladlus, ligesom vi også så lus på nogle af birketræernes blade, siger Jan Christensen.
Ingen hegning af beplantning
Skovrejsningen består af to særskilte projekter, som tilsammen udgør cirka 10 hektar. Den beplantning, som er tættest på stuehuset, er ikke hegnet.
Der er mange rådyr i området.
– Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg nok hegne det. Jeg oplever dog ikke, at rådyrene har bidt voldsomt meget i træerne, men det ville være en fordel at kunne holde dyrene helt ude de første år, siger skovejeren.
Hans Ølgaard har desuden gjort sig en erfaring med harvning og dyretryk. Her ser han en sammenhæng.
– Jeg oplever, at dyrene helst ikke går i de rækker, der lige er harvet. Der er jorden dyb og løs. Min erfaring er, at jo mere nyharvet og løs jorden er, desto færre spor ser vi og desto færre bid ser vi, siger han,
– Derudover oplever jeg også forskel på arterne. Det er næsten altid eg, det gårudover, hvorimod bøg i langt højere grad slipper for bid, tilføjer han.
Nyder skoven
Det er primært herlighed og jagt, som har fået Hans Ølgaard til at rejse skov.
– Jagt er en stor del af min dagligdag. Jeg har gået på jagt i 55 år, og efter at jeg er gået på pension, har jeg fået mere tid til det.
– Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg rejste skov på jorden. Vi mangler natur i Danmark, og derfor har jeg det godt med at bidrage med min lille skov, siger Hans Ølgaard.
Skovrejsningen indeholder gode traditionelle arter som eg og bøg med flere. Men skovdyrkning med henblik på salg af gavntræ er ikke så vigtigt for ejeren.
– Min prioritering er jagt og natur. Dem, der kommer efter mig, må afgøre om de vil skove og sælge råtræ, siger han.
Bliver på ejendommen
Hans Ølgaard købte ejendommen vedVarde i 1999. Der er i alt 31,5 hektar til ejendommen. Han og konen byggede det nuværende stuehus i 1999, og de flyttede ind i år 2000.
Den unge skov er designet og plantet, så den ligger optimalt i forhold til stuehuset på ejendommen. For at bevare et fortsat godt lysindfald i huset er der friholdt en bred lysning, som Hans Ølgaard slår med brakpudser.
Han glæder sig til at fortsætte med at passe den unge skov i de kommende år.
– Jeg har haft bilværksted i byen Sig i 25 år. Men da jeg rundede 50 år, solgte jeg og blev reparatør på halv tid. Det var jeg, indtil jeg blev 71 år. I dag har jeg derfor god tid til at gå på jagt og til at give den nye skov opmærksomhed, siger han og tilføjer, at han og konen planlægger at blive boende på ejendommen indtil de skal bæres derfra.
Hans Ølgaard har sammen med sin kone en søn og to døtre. Sønnen har halvpart i ejendommen.
