Ved Egtved, 10-15 kilometer nord for Kolding, driver landmand Søren Højer Thomsen en ejendom på 140hektar. Til ejendommen hører cirka 20 hektar skov – en blanding af nål, pyntegrønt og gammelt løv. Skoven ligger ensomt, i et smukt, kuperet terræn, gennemsat af Halskov bæk.

I forbindelse med et brændekøb mødte Søren Thomsen den pensionerede soldat Steen Samuelsen, som har været udsendt til Bosnien, Kosovo og Sudan. Steen Samuelsen er daglig leder af det såkaldte veteranhjem i Fredericia,hvor danske krigsveteraner med problemer kan få hjælp og støtte. Der findes også veteranhjem i Ålborg, Århus og København – og snart også i Odense.

Steen Samuelsen nævnte over brændestakken, at veteranhjemmet havde behov for et naturareal til soldaterne fra hjemmet. Søren Thomsen var med på idéen. Der blev først prøvet med bivuakering, men snart fødtes idéen om et mere permanent shelter. Man søgte Naturstyrelsen om dispensation for skovloven, og tilladelsen kom prompte.

Det var veteranerne selv, som byggede shelteret, der blev finansieret af Veterancentret. Tre savværker gav tilbud på materialerne og ordren endte hos Herning Savværk. Kalmarbrædder af douglas, tag af shingels på pap.

Indvielse i november 2015.

Hvordan fungerer det?

Idéen er, at et ophold i naturen kan være med til at få nogle tanker på plads. Shelteret fungerer som en slagsrefugie. Den samme person kan bo der maks. 2 uger,men de fleste er der kun nogle få dage, måske en weekend.Alene eller måske sammen med familie. Det kræveren anmeldelse i forvejen. Shelteret indeholder et aflåstrum med værktøj, feltrationer med videre. Nøglen findespå veteranhjemmet i Fredericia, så den ansvarligealtid ved, hvem der er derude. Denne viden går videre tilskovejeren, således at det ikke kolliderermed for eksempel jagt eller andre aktiviteter.

Søren Thomsens egen familie bruger faktisk også shelteret, især synes børnene, at det er alle tiders. Ingen andre har adgang til at bruge shelteret, der ligger utrolig fint med et kig ud over åen. Og på et sted, hvor der ikke kommer uvedkommende forbi.

Der skal holdes pinligt rent omkring shelteret (det er soldater vant til). Affald skal tilbage til veteranhjemmet,og brugere skal sørge for, at det er klar til den næste,blandt andet med brænde og vand i brandspanden. Derer plads til maks. 12. Det er alkoholfrit område.

Der er behov for flere lignende steder

Jeg lovede at spørge Skovdyrkernes medlemmer, om der var andre, der kunne byde ind med noget lignende andre steder i landet. Det behøver ikke være i skov, men skal ligge afsides og fredfyldt (og kønt). Man kan henvende sig til de lokale veteranhjem. Adresser findes på www.veteranhjem.dk, hvor der også er flere oplysninger.

Veteranhjemmene finansieres af en fond, der støttes af Realdania, Spies-fonden med flere plus lidt fra Forsvaret.Der er en ansvarlig leder på hvert hjem, som får betaling,men resten af personalet er lokale frivillige. Der bor et antal veteraner på hjemmene, men det er midlertidigt,og de kan ikke have folkeregisteradresse dér, men har status som hjemløse.

Men hvad er soldaternes problem?

Problemet hedder PTSD. Post Traumatisk Stress Disorder– på dansk `traumatisk belastningsreaktion´. Det er en psykisk lidelse, som kan ramme mennesker, der har været udsat for eller vidne til en eller flere voldsomme begivenheder. Som krigshandlinger, tortur, voldtægt, naturkatastrofer, trafikulykker, røveri, overfald og lignende. Udløsende er en længere periode med frygt, kombineret med magtesløshed.

Flertallet klarer sig heldigvis gennem sådanne hændelser, men nogle kan være påvirket i mange år efter.

Typisk har man en angst for at havne i en lignende situation. Og mange oplever, at dagligdagen `forstyrres´af genoplevelsen af traumet og et mylder af tanker og følelser, som man ikke kan kontrollere. Derfor bliver et vist antal også uarbejdsdygtige.

En nylig undersøgelse af et hjemsendt hold fra Afghanistan viste, at omkring 3 % af de udsendte havde PTSD symptomer efter udsendelsen. Andelen steg til 5 % efter7-8 måneder efter og helt op til næsten 10 % tre år efter hjemkomsten. Forsvaret forsøger naturligvis at scanne folk inden udsendelsen, men man fanger ikke alle, der ikke burde have været afsted. I hele landet har 690 nuværende g tidligere soldater fået anerkendt PTSD som en erhvervsskade, og godt 300 andre venter på en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.

Hvorfor hjælper ophold i naturen?

En række praktiske erfaringer har vist, at udover psykologisk og medicinsk behandling, så virker også ophold i naturen lægende på PTSD-patienter. En konference omemnet på Skovskolen for nylig gav en række bud på, hvorfor det er sådan. Psykolog Hans Henrik Knoop forklarer det således:

”Mennesket (genus homo) er udviklet gennem over tomillioner års evolution i naturen. Derfor har vi en naturlig disposition for at føle os hjemme i naturen.

Naturen inspirerer og bevæger ved sin skønhed i kombinationen af en endeløs detaljerigdom. Denne skønhed skyldes grundlæggende naturens mange konkrete former, som næsten altid giver smukkere og mere interessante former end dét, mennesket selv designer. En blomst, en fugl eller en flod er gode eksempler på, hvor detaljeret og sammenhængende skønhed, naturen er istand til at frembringe.

Stedet er velvalgt helt ned til Halskov bæk. I skoven kan sankes det brænde, der skla bruges ved hytten.

Det giver oplevelsen af et elementært tilhørsforhold– oplevelsen af at være hjemme i universet, fordi der ingen vægge og tage er i naturen – du er hjemme i naturen.”

Det giver ro, fordi naturen virker til at være i hvile – som noget evigt, som bare er der, uden vor indflydelse. Samtidig beroliger den regelmæssige bevægelse – bladene,der bevæger sig i vinden og vandet, der løber i bækken.

En anden forsker beskriver naturen som et åbent og afstressende rum, uden nogen bestemt intention, som vi selv kan lægge det i, som vi har behov for. Og han henvisertil undersøgelser, der viser, at indlagte patienter,som har udsigt til natur, bliver hurtigere raske.

Det hævdes, at vi oplever anderledes, når vi er i naturen.Vi får en opmærksomhed, som modvirker mental træthed. Det er også påvist, at naturen rent fysisk forstærker vores immunsystem, blandt andet ved hjælp af stoffer, som planterne udsender. Det er nok heller ikke uden grund, at tuberkulosepatienter blev bedre ved at blive lagt udenfor.

Lugtesansen hævdes også at have en betydelig, men overset rolle. Indtrykkene herfra går direkte og ubevidst ned i det limbriske system, som er den del af hjernen, der er involveret i vores følelser. Psykologen siger derfor: Gå udi naturen i stedet for at tage en pille.

Praktiske forsøg og erfaringer

I tilknytning til Arboretet i Hørsholm ligger Københavns Universitets skov og terapihave Nacadia. Her har fysioterapeut og ph.d. Dorthe Varning Poulsen undersøgt, hvordan 8 soldatermed PTSD oplever forandringer i deres hverdag efter 10 uger med naturbaseret terapi. Deltagerne arbejdede med mindfulness og grønne aktiviteter i skoven sammen med en haveterapeut og en gartner.Soldaterne oplevede bedre søvn, mindre grad af uro og en generel oplevelse af at have mere overskud i hverdagen. www.ign.ku.dk/terapihaven-nacadia

Ved Slagelse er en tidligere officer, som har været cheffor flere hold i Afghanistan, men som selv har pådraget sig PTSD, ved at opbygge et spændende og ambitiøst sted, han har kaldt Veteranhaven, hvor PTSD-patienter kan arbejde med naturen. Her er højt til himlen, en kombination af ro og arbejde – samt i øvrigt ligesindede. www.veteranhaven.dk

På Strynø har et ægtepar lavet et såkaldt `natur-retreat´for veteraner, hvor de kan få ro i sjælen ved at arbejde fysisk med ting i tilknytning til natur og landbrug. Og det virker. www.naturretreatforveteraner.dk

Her kan man nyde stilheden ved søen.

Skovejerens privilegium

Hverken landmanden eller skovejeren tænker nok over det i hverdagen. Men indimellem de praktiske aktiviteter derude har alle vel øjeblikke, hvor man falder til ro og oplever det samme som veteranen, som kommer ud i skoven. Og de fleste af de mennesker, der har en skov,har den nok ikke udelukkende for træindtægterne eller for jagtens skyld. Der er noget mere derude.

By: Per Hilbert

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #39

Læs andre artikler inden for Biodiversitet