Landmand skifter kartoflerne ud med træer
Kaj Jepsen har etableret skov på 16 hektar vestjysk landbrugsjord, og træerne trives. Efter landbrugskarrieren med andeproduktion og kartoffelavl vil han nu nyde sin nye skov.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Det er mandag formiddag og først i marts. Knivskarp forårssol lyser ned på landmand Kaj Jepsens jord ved Sunds i Midtjylland.
Indtil for nyligt var der snorlige kartoffelrækker i markerne, men kartoflerne er væk. I stedet spadserer Kaj Jepsen nu i rækker af eg, bøg og rødel.
– Vi står på Danmarks ringeste jord. Det gør vi altså. Men jorden har været god til kartofler. Vi har avlet kartofler herude i mange år, siger Kaj Jepsen.
Han sparker lidt i den lette sandede jord, hvor helt unge løvtræer omkranser ham. Der er i alt 16 hektar. Træerne kom i jorden i foråret 2019, og alene første sæson har givet planterne et enormt skub opad.
– Det er helt vildt, sådan som træerne har groet den første sæson. Mange af rødel-træerne har allerede overvokset mig. Det har de altså gjort på mindre end et år, siger Kaj Jepsen og kigger op til toppen af et træ, der er højere end ham selv.
Fra kartofler til skov
Kaj Jepsen er 68 år. Beslutningen om at gå fra kartofler til træer har været længe undervejs, men han har altid vidst, at efter landbrugskarrieren, skulle tilværelsen handle om skov.
– Jeg synes det er et passende tidspunkt i livet at drosle ned på landbruget. Jeg har forpagtet andeproduktionen og kartoffelavlen ud til en yngre landmand. I stedet vil jeg nu koncentrere mig om at etablere og nyde min nye skov, siger han.
Han har altid interesseret sig for skov og skovdyrkning og har også anden skov på ejendommen. Han er ikke bange for at rejse skov på landbrugsjorden – heller ikke selvom indtjeningen er til at overse de første mange år.
– Der er da naboer, der smiler og ryster lidt på hovedet. De kan jo slet ikke forstå, hvordan jeg kan få mig selv til at tage kartoffeljord ud af drift og anlægge skov. Men det har jeg ingen problemer med. Det er den her vej, vores samfund går. Jeg tror, at EU om få år vil komme med krav til landbruget om binding af kulstof og bedre biodiversitet. Bare vent og se, siger han
Krævende forberedelse
Projektet har været længe undervejs. De første tanker blev tænkt tilbage i 2015. Kaj Jepsen lægger ikke skjul på, at ansøgningsfasen har været krævende.
Han kigger over på Anders Elmholdt fra Skovdyrkerne Vest, som også er med i den unge kultur.
– Sagen har jo krævet enorme mængder af papirarbejde. Det var aldrig gået, hvis ikke jeg havde haft dig Anders til at hjælpe mig. Vi har godt nok stukket hovederne sammen mange gange i løbet af årene, lyder det fra landmanden.
I begyndelsen var hele projektet ved at strande, fordi kommunen ikke vil give tilladelse til det. Udfordringen var, at jorden ligger i et område, som Herning kommune har kategoriseret som ’skovrejsning uønsket’.
– Derfor var hverken jeg eller Anders optimistisk. Men jeg foreslog, at vi i det mindste kunne invitere den ansvarlige i kommunen herud, så vi kunne forklare vores idé med projektet. Det virkede.
– Efter at sagsbehandleren havde været herude, blev forbuddet imod skovrejsning ændret til en tilladelse – men med restriktioner. Det var selvfølgelig dejligt, at kommunen kunne se fornuften i skovrejsning, siger Kaj Jepsen.
Projektet blev godkendt. Der blev søgt tilskud i 2017. Tilskuddet kom hjem i april 2018.
– Vi plantede i 2019. Det var en fantastisk god sæson at starte op, siger landmanden
Sø i skoven
I den nyplantede skov går Kaj Jepsen videre langs et læhegn og når op til en nyetableret sø.
– Søen er tænkt med ind i projektet fra starten. Det er vigtigt for at sikre så enkel sagsbehandling som muligt, forklarer Anders Elmholdt.
– Det krævede blot en landzonetilladelse. Hvis skoven allerede var etableret, ville der gælde et mere kompliceret regelsæt under Skovloven. Derfor er det vigtigt, at nye skovejere får tænkt så meget som muligt ind i projekterne helt fra starten, siger Anders Elmholdt.
Fra søen går turen videre over i en anden afdeling. Her bliver der eksperimenteret med forskellige træarter i en egebevoksning.
– Vi har plantet holme med arter som tarmvridrøn, robinie, platan, ægte kastanje, valnød og storbladet lind. Det skal jo være lidt sjovt – og vi skal jo have noget anderledes skov at se på. Derfor har jeg valgt det, siger Kaj Jepsen.
Selvom skovrejsningen i høj grad handler om herlighed for Kaj Jepsen, så er træproduktion også vigtigt.
– Jeg kommer ikke selv til at sælge træ fra min skovrejsning. Det når jeg ikke. Men i hele planlægningen har vi lagt vægt på, at der skal kunne sælges gavntræ fra skoven på sigt, siger Kaj Jepsen.
Ikke et eneste nåletræ i skoven
Landmanden er omkranset af løvtræer. Der er ikke et eneste nåletræ. Det er til trods for, at skovrejsningen ligger på let vestjysk jord, som er oplagt til nål.
– Den restriktion fik vi af Herning Kommune. Alle træarter skal være løv. Det har vi accepteret imod at få lov til at rejse skov i et ’skovrejsning uønsket’ område, siger Kaj Jepsen.
Anders Elmholdt ærgrer sig over, at der ikke må plantes nål.
– Jeg vil altid foreslå ejeren af en skovrejsning i det vestjyske at etablere lommer med nål. Normalt vil jeg sige en tredjedel nål i skoven. Det giver afveksling, det producerer kvalitetstræ, og det er godt for vildtet, siger han.
Han tvivler ikke på, at der nok skal blive en smuk løvskov.
– Men kvaliteten af de kævler, som vores efterkommere måske høster om 100 år, vil ikke være lige så høj, som fra de klassiske løvtræ-jorde i Østdanmark, siger Anders Elmholdt.
Hakkejern og renser
Kaj Jepsen pløjede selv arealet forud for plantningen. I dag fremstår den unge kultur ren. Der er kun små spredte grønne pletter af ukrudt hist og her.
Det har krævet en stor indsats at holde ukrudtet i skak.
– Vi har fået Skovdyrkernes entreprenørtil at renholde det mekanisk 4-5 gange det første år. Jeg forventer, at vi skal renholde 2-3 gange igen i den kommende sæson, men så er det også slut derefter, siger landmanden.
Kaj Jepsen og hans kone Grethe har derudover selv været flittig med hakkejernet.
– Jeg og lillemor var meget i marken med hakkejernet sidste år. Vi hakkede arealet to gange. Du kan slet ikke forestille dig, hvordan sådan noget ser ud, hvis ikke vi er over det med hakkejernet, siger Kaj Jepsen og viser et billede på telefonen af Grethe, der hakker.
– Jeg vil, at sådan noget skal være rent, fortsætter han. Anders Elmholdt supplerer:
– Kaj og Grethe har været ekstremt flittige herude – og det kvitterer træerne for med god vækst. Men mindre kan også gøre det. Normalt tillader man, at der er en grøn smal stribe imellem træerne, hvor renseren ikke kan køre, siger han.
En drøm er gået i opfyldelse
Efter rundturen i den unge bevoksning er det tid til kaffe og snak om tankerne bag skovrejsningen.
Kaj Jepsen har altid interesseret sig for natur og skov og er helt fra barnsben af blevet vænnet til skovbrug.
– Jeg voksede op på et lille husmandsbrug ved Sønder Felding. Min far kørte mælk i starten. Men senere, da han stadig havde heste, slæbte han træ ud fra skovene. Jeg tror, det er helt tilbage fra dengang, at jeg har interessen. Jeg har også senere i karrieren været bestyrer på en ejendom, hvor jeg plantede 72.000 rødgran, siger han.
For Kaj Jepsen handler det nu om at få nogle gode år efter landbrugskarrieren.
– Nu vil jeg nyde skoven, og jeg er sikker på, at det er et livsforlængende projekt for mig. Bare spørg min kone, siger Kaj Jepsen og fortsætter:
– Min kone Grethe sagde for nyligt til en bekendt, at hvis jeg dør i dag, så har jeg allerede fået rigtig stor fornøjelse ud af det her. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse for mig, siger Kaj Jepsen.
