Minken i naturen
I en tidligere artikel om bekæmpelse af mårhunden som invasiv art (Skovdyrkeren 10) nævnte vi minken som en mulig større skadegører. I hvert fald er den langt mere talrig end mårhunden. Som for mårhunden er der nu også udarbejdet en forvaltningsplan for minken. Kommer denne plan så til at løse minkproblemerne i Danmark? Tiden vil vise det.
Minken i Danmark
Den oprindelige, men udrydningstruede, europæiske mink er aldrig registreret i Danmark. Dens fætter derimod, den amerikanske mink, indførtes til pelsavl i Danmark i 1930’erne.
Undslupne farmdyr har siden da lagt grund til den stadigt stigende minkbestand på den frie vildtbane, og det giver som bekendt en række problemer.
Tilsvarende problemer findes også i Storbritannien, hvor skaderne skønnes af så stor økonomisk betydning, at man bl.a. i Skotland (The Scottish Mink Initiative) har afsat mange millioner kr. til praktisk bekæmpelse i et område på størrelse med halvdelen af Danmark.
I Irland gøres også en intensiv indsats – koncentreret om praktisk bekæmpelse. Her har man valgt at ansætte fuldtidsmedarbejdere til at reducere minkbestanden – en bestand anslået til 33.000 mink.
Minkbestanden i Danmark skønnes at være på omkring 100.000 dyr. Den vurderes at kunne bestå uden flere udslip fra pelsfarmene. Derfor er der tale om, at det nu er den permanente vildtlevende bestand, der udgør et problem, hvor der tidligere var tale om mere lokale problemer i forbindelse med udslip.
Trods dette har der i Danmark ikke tidligere været afsat midler til en regulering, som står mål med bestandsstørrelsen. Minken trives godt i det fri, den har været god til at tilpasse sig i den danske natur, og indfangne mink har normalt været sunde og raske. Den trives i forskellige habitater og den furagerer både på land og i vand. Den kan bevæge sig over store distancer på kort tid.
Hvilken skade gør minken?
Minken har ingen naturlige fjender her i landet. Det største problem med den er, at den – i modsætning til ilder, lækat, brud, ræv og grævling – svømmer godt og gerne jager til vands. Herved har den en niche, som hidtil kun har været udnyttet af odderen, som ikke er nær så talrig. Det gør fuglene i vådområder ekstra sårbare, og selv få mink kan gøre stor skade på kort tid.
Minken kan endvidere være et problem i forhold til de hjemmehørende mårdyr som ilder og odder, idet dens niche i et vist omfang overlapper med disse, der derfor får konkurrence. Odderen er dog ret konkurrence stærk, og den stigende bestand er ikke til fordel for minken.
Endelig kan den faktisk smitte mink i fangenskab med bl.a. plasmacytose, hvis den skulle få adgang til en farm. Kort og godt: minken er uønsket i den fri natur.
Jagt og regulering
Minken kan reguleres med skydevåben hele året rundt af lodsejeren, eller en af ejeren bemyndiget. Her kræves gyldigt jagttegn, og at man er fyldt 18 år.
Alternativt kan minken fanges levende i en fælde og derefter aflives med en luftbøsse. Det kan gøres lovligt uden jagttegn. Årligt nedlægges ca. 5.000 mink ved regulering.
Forvaltningsplanen
Konklusionen i planen, der kom i foråret 2012, er, at minken anses for en trussel for den øvrige fauna – særligt de jordrugende fugle.
Ud fra erfaringerne i et omfattende projekt på Hebriderne (The Hebridean Mink Project), hvor det kostede 21 mio. kr. at udrydde minken på et 1.000 km2 stort område, konstateres at det ikke er økonomisk realistisk at udrydde minken i hele Danmark.
Det konstateres også, at tidsforbruget ved fældefangst kan reduceres ved brug af flydeplatforme, slagfælder (p.t. ulovligt) og sms-teknologi, samt at anvendelse af flydeplatforme til fælderne minimerer risikoen for uønsket bifangst. Den risiko gælder især ilder, og det er et problem fordi den er fredet.
Med planen anbefales det derfor at koncentrere indsatsen dér, hvor minken gør mest skade. Yderligere opfordres til, at der skal være mulighed for dispensation til brug af slagfælder på flydeplatforme.
Anbefalingerne har medført, at der af Naturstyrelsen er udpeget 20 indsatsområder, hvor der skal igangsættes en særlig indsats. Der er tale om områder, som er særligt følsomme (reservater, Natura 2000 o.l.), områder med væsentlige minkproblemer og områder, hvor der kan findes frivillige, som vil tage del i arbejdet.
Indsatserne vil bestå af mulighed for dispensationer til slå-ihjel-fælder på flydeplatforme, intensiv anvendelse af levende-fangst-fælder på flydeplatforme og oprettelse af frivillige reguleringskorps som ansvarlige for opsætning og tilsyn af fælder. Det hele suppleret af landsdækkende kurser i reguleringsmetoderne.
Hvad kan du gøre?
De indledende skridt er således taget med forvaltningsplanens ordlyd og myndighedernes vilje til at sætte gang i konkret regulering. Effekten vil blive styret af, hvor mange penge der sættes af til formålet, hvor mange frivillige der vil bakke op, og hvor systematisk indsatserne vil blive gennemført og fulgt op på.
Hvis du som lodsejer overvejer, om det er værd at være med, så tænk på argumenterne vores naboer i Storbritannien har for at sætte mange pund ind mod minkplagen. De bunder nemlig i deres økonomiske interesser i jagt og fiskeri, som de har set blive ramt af minkens hærgen. Det skal være private jægeres, fiskeres, landmænds og skovejeres motivation for at kaste energi i minkprojektet.
Nu kan man kun håbe på, at myndighederne finder midlerne til at sikre, at indsatsen kan gennemføres på et kvalificeret og systematisk grundlag. Planlægning, udpegninger og frivillig arbejdskraft gør det ikke alene.
By: Anders Jensen
