Urørt skov er bedst med græsning
Urørt skov skal helst afgræsses. Ellers kan skovtypen over tid udvikle sig til en unaturlig og mørk skovtype, hvor de fleste truede arter ikke trives, fastslår ekspert.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Fra naturens hånd hører en række store græssende dyr til i det åbne landskab og i skoven. Urørt skov, som ikke afgræsses, er hverken naturligt eller optimalt. Det oplyser Erik Buchwald, forstfuldmægtig i Naturstyrelsen. – Urørt skov uden græsning kan over tid udvikle sig til en unaturlig og mørk skovtype, som især er gavnlig for svampe, laver og mosser. – Men de fleste truede arter trives ikke i mørk skov. De arter kan jo så i sagens natur blive mere pressede i takt med, at man indfører store arealer med urørt skov, hvis der ikke følger græsning med, siger Erik Buchwald. Erik Buchwald er ekspert i biodiversitet. Han er uddannet forstkandidat og er blandt andet forfatter på en erhvervsph.d. om biodiversitet i Danmark med særlig fokus på Naturstyrelsens arealer.
Han gør det klart, at det ikke mindst er i overgangszonerne mellem skov og lysninger – det vil sige i brede åbne skovbryn, at mange af de sjældne og truede arter findes.
Nåletræer og truede arter
Ifølge Erik Buchwald kan varieret og flersidig skovdrift være bedre for mange lyskrævende truede skovarter end urørt skov, hvis der ikke er græsning. – Det har der måske ikke været så meget fokus på i debatten, siger Erik Buchwald. Han tilføjer, at de ellers ofte udskældte nåletræer også har en række truede arter knyttet til sig. – Det skal man huske på, inden man får alle danske nåleskove afviklet og omdannet til urørt løvskov, siger han og nævner, at for eksempel er nåleskovs tilknyttede fuglearter i de senere år i tilbagegang i modsætning til løvskovsfuglene.
Græsning er nødvendig
Eksperten forklarer, at afgræsning sikrer, at biodiversiteten for alvor får gavn af urørt skov. – Det skal være afgræsning med store dyr – helst helårsgræsning med eksempelvis heste og kvæg og ikke bare hjorte, lyder det. Han gør det også klart, at i praksis vil det være vanskeligt at hegne og afgræsse alle urørte arealer. Derudover kan hegning og græsning også give en række udfordringer for publikum og friluftsliv, som jo også benytter skovene.
Find balancen
Regeringens nye natur- og biodiversitetspakke lægger op til, at der skal etableres urørt skov på op mod 75.000 hektar i Danmark. Naturstyrelsen råder i alt over cirka 200.000 hektar natur og skov. Erik Buchwalds råd er, at man fokuserer på mangfoldighed og variation, men også sikrer plads til naturen. – Det bedste er at gøre lidt af hvert. Der skal være lysåbne græsningsarealer, nåleskov, løvskov og urørt skov. Men det er variationen, der tæller. Det kan også være vigtigt at tilgodese lokalt truede arters behov målrettet. Det er vigtigt, at vi ikke låser os fast på et eneste virkemiddel, for så opnår vi ikke målet om højest mulig biodiversitet i Danmark, lyder det. Skovdyrkeren bragte i februarnummeret en artikel, hvor Erik Buchwald redegør for udviklingen i biodiversitet med særligt fokus på skovene i Danmark.
Erik Buchwald har anvendt millioner af observationer |
|---|
|
22 millioner observationer af alt, der kan krybe, kravle og gå i den danske natur. Det var udgangspunktet, da Erik Buchwald i 2014 tog hul på at kortlægge biodiversiteten i Danmarks skove og naturområder. – Det var en del af min erhvervs-ph.d. Kortlægningen er brugt til at finde frem til nye metoder, der kan sikre, at vi faktisk kan få større mangfoldighed i naturen, siger han om projektet. Projektet undersøgte, hvor og hvordan man i Danmark kan gøre en effektiv indsats for at hindre tab af biodiversitet – særligt på de cirka 2000 kvadratkilometer, som ejes af staten og forvaltes af Naturstyrelsen. I 2016 blev der brug for den viden. Regeringens Naturpakke fra maj 2016 fastslog, at der skulle udlægges 10.000 hektar ny urørt skov og 3.300 hektar ny anden biodiversitetsskov på Naturstyrelsens arealer. Ph.d.-resultaterne blev en væsentlig del af grundlaget for de mere end 13.300 hektar nybeskyttede biodiversitetsskove, som blev udpeget i september 2018 som udmøntning af Naturpakken. Arealet med urørt skov er øget sidenhen. For nylig har regeringen fremlagt en natur- og biodiversitetspakke, hvor knap 75.000 hektar skov skal lægges urørt. Spændende proces – Det har været spændende at kunne gå i dybden med dette projekt og producere ny viden. Tidligere har jeg arbejdet som forstfuldmægtig i forskellige af Miljøministeriets styrelser og her lagt øre til en del kritik fra forskningsmiljøet. – Nu har jeg så i en periode selv været en del af forskningsmiljøet, og det var givende at indgå i en konstruktiv dialog. Vi har alle fået punkteret en myte eller to, lyder det. Erik Buchwald fik støtte fra Innovationsfonden til sin erhvervs-ph.d., der blev gennemført i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Københavns Universitet. |
