Færøsk skov
Anvendelse af eksotiske træ- og buskarter til forskellige beplantningsformål på Færøerne siden 1880’erne
Færøerne er en speciel del af det danske Kongerige. Har Færøerne overhovedet skove eller er øerne bare dækket af græs, som de fleste nok tror? Og hvis der foregår nogle plantningsaktiviteter, hvilke træarter bruger man så?Vi har spurgt Trondur Leivsson, der selv har arbejdet med skovplantning på Færøerne i mange år, og som sammen med sin far og farfar har været pionerer for plantningsbestræbelserne på øerne. Vi har fået lov til at bringe en artikel, som Trondur Leivsson skrev til et nordisk skovhistorisk seminar på Island i 2013. Artiklen er oversat, forkortet og redigeret af undertegnede. Vi kan allerede her afsløre – og det fremgår også af overskriften – at stort set alle plantningerne er foretaget med exoter fra mange steder i verden, både fra den nordlige og den sydlige halvkugle. Ordet hjemmehørende træarter er derfor ikke særlig relevant på Færøerne. /PHI
Af forstkandidat Trondur Leivsson, tidligere landsskógarvørður (skovrider), nu landbrugsdirektør, d.v.s leder af Búnaðarstovan (Agricultural Agency) på Færøerne.
Færøerne består af 18 beboede øer midt i Atlanterhavet mellem Scotland, Island og Norge (620N og 7oW). Øernes samlede areal er kun på 1.400 km2, og de er opbygget af 50-60 mio. år gammelt vulkansk materiale. Dyrkningsjorden er for det meste tynd og ganske næringsfattig, og lave partier er ofte dækket med tørv. pH ligger normalt mellem 4,4 og 5,3. Den gennemsnitlige højde over havet er 300 m.o.h, og det højeste punkt er 880 m.o.h.
På grund af beliggenheden midt i Atlanterhavet har øerne et ekstremt kystklima med kølige somre (gennemsnit knap 11o) og milde vintre (gennemsnit 3o). Nedbøren er høj og klimaet er ganske blæsende.
Men selv om øerne ligger inden for en firkant på kun 70 x 100 km, kan det lokale klima veksle meget. Nedbøren går således fra omkring 850 mm i Akraberg til omkring 2750 mm i Klaksvig.
Vegetationshistorie
Tidligere antog man, at øerne ikke har haft en naturlig skovvegetation. Men nyere forskning har påvist en oprindelig vegetation med træagtige vækster (kratskov eller fjeldskov). Det meste af denne er imidlertid blevet fjernet af mennesker og deres husdyr, efter at Færøerne blev permanent beboet af bl.a. en keltisk bosætning (irske munke) i de første århundreder af vor tidsregning. Birkeskovsvegetation har dog bl.a. overlevet ved foden af det højeste bjerg, Slættaratindur, frem til Vikingetiden i 800-tallet, men så var også det meste af den også ryddet.
De små rester af den oprindelige vegetation, der nu er tilbage, er forekomster af 4 pile-arter, almindelig ene (Juniperus communis) og blød filtrose (Rosa mollis). Men arkæologiske undersøgelser har påvist en rig enebær-vegetation i Vikingetiden, sammen med dunbirk og hassel. Og pollenundersøgelser tyder på, at der tidligere har vokset bl.a. ask, lind, rødel, elm, eg og fyr på øerne.
Rent plantegeografisk er Færøerne en del af den hemiboreale zone, det vil sige hverken tempereret (som Danmark) eller arktisk, men et sted derimellem. I højder over ca. 300 m.o.h dominerer et arktisk klima.
De originale skoves forsvinden skyldes uden tvivl menneskets overudnyttelse. Blandt andet formodentlig til husbyggeri, opvarmning, madlavning og røgning af kød. Nu er steder med rester af denne vegetation fredet flere steder (’in situ conservation’). Husdyrholdet, særlig fårenes græsning, forhindrer de fleste steder træ- og buskvegetationens genvækst.
Færøerne i tal
| Areal | 1.399 | km2 |
|---|---|---|
| Befolkning | 50.456 | personer |
| heraf | 91,70% | færinger |
| 5,80% | danskere | |
| 0,40% | islændinge | |
| 0,20% | nordmænd | |
| 0,20% | polakker | |
| 1,70% | andre | |
| Første beboelse | 625 | |
| Underlagt Norge | 1035 | |
| Indirekte regeret fra DK | 1380 | |
| Formelt afstået til Danmark | 1814 | |
| Hjemmestyre | 1948 | |
| BNP pr. indbygger | 50.300 | US$ |
Plantningsindsatsen
Allerede omkring år 1800 begyndte danske embedsmænd på øerne spredte plantningsforsøg. Den første egentlige skovplantning skete ved Torshavn i 1885. Formålet var brændeproduktion, men plantningen slog fejl – planterne blev spist af får.
I begyndelsen af 1900-tallet blev Hedeselskabet involveret. Selskabets direktør C.E. Flensborg besøgte øerne i 1902 og udgav en beskrivelse af øerne og deres muligheder året efter. Han var optimistisk med hensyn til arter som seljerøn, amerikansk røn, løn, elm, hæg, asp og seljepil. Og blandt nåletræerne ædelgran, hvidgran, sibirisk lærk m.fl. og han anbefalede, at man etablerede en forsøgsvirksomhed og en planteskole.
Der blev derfor i 1905 etableret en skovplanteskole, og til at bestyre denne blev der ansat en færing, Trond Hansen, som netop var vendt tilbage fra Danmark som uddannet gartner. Man startede med etablering af en byskov ved Torshavn og i de følgende årtier fortsatte man med små plantninger på forskellige øer.
I 1952 blev der vedtaget en slags færøsk skovlov med henblik på at målrette plantningsaktiviteterne. Loven gav ansvaret for at følge og styre aktiviteterne til en skovbrugsmyndighed med det for en dansker vanskelige navn Skógfriðingarnevndin. Her blev i 1968 Trond Hansens søn, Leivur Trond Hansen, ansat i en fuldtidsstilling, og han blev den, der i de næste to årtier drev med forsøg og egentlig skovetablering. Samtidig frasagde Hedeselskabet sig rollen som tilsynsmyndighed ved de færøske plantningsforsøg, men fortsatte dog i nogle år sin rådgivning, og har siden hen været en god forretningspartner.
Der var stadig danskere involveret i den nødvendige videnopbygning. Således især den danske dendrolog og forstander for Landbohøjskolens Arboret i Hørsholm, dr. agro. Søren Ødum, hvis doktordisputats handlede om trævæksten på Færøerne og i Grønland. I 1970’erne blev der i et samarbejde mellem Nordisk Arboretudvalg, førnævnte Skógfriðingarnevndin og Torshavn by etableret et arboret (altså en træ-samling) og en planteskole. Disse initiativer har været med til at løfte færøsk skovbrug til det nuværende niveau.
I 1987 blev undertegnede, som er sønnesøn til Trond Hansen, ansat som ’landsskógarvørður’ (landsskovrider) i en nyoprettet stilling ved institutionen Skógrøkt landsins under den færøske landsstyreadministration. Tre generationer har derfor stået for plantningsaktiviteterne på Færøerne i en periode på over 100 år. Skógrøkt landsins blev i 2007 en afdeling i den nyoprettede institution Umhvørvisstovan (Environment Agency – en art miljødepartement).
Organiseringen i dag
Der er i dag tre parter involveret i plantningsaktiviteterne: den færøske regering og dens institutioner, de lokale kommuner og private borgere.
Det færøske hjemmestyre, Føroya landsstyre, har ved sin institution Umhvørvisstovan en afdeling, Skógrøkt, som varetager interesserne vedrørende skov, landskab og rekreation, og som er behjælpelig med finansiering, rådgivning og eksperimentelt arbejde, blandt andet i det lokale arboret, planteskoleaktiviteten og administration.
Kommunerne etablerer lokale parker og grønne områder og støtter frivillige plantningsinitiativer. Og mange kommuner udleverer gratis planter til private, der ønsker at plante.
Mange private initiativer arbejder spredt på øerne med plantning i forskellig sammenhæng, enten på individuel basis eller i fællesprojekter.
Det totale trævoksede er i dag oppe på ca. 100 ha (knap 0,1% af landets areal). Trægrænsen ligger som nævnt i knapt 300 meters højde. Da 300 meter er øernes gennemsnitlige højde over havet, betyder det, at ca. halvdelen af landet ligger under trægrænsen og derfor potentielt kunne bære skov. En undersøgelse, som undertegnede gjorde for nogle år siden viste, at 7-15.000 ha egnede sig særlig velegnet til skovrejsning – svarende til omkring 10% af øernes areal.
Færingerne er positive i forhold til mere skovplantning. I en opinionsundersøgelse lige efter årtusindskiftet svarede 88%, at de går ind for mere skov.
Formålet er mangesidet
Med jævne mellemrum bliver naturligvis spørgsmålet rejst, hvad formålet med de nye skove er. Det er meget bredt: Landskabelig skønhed, befolkningens behov for rekreation og sundhed, lægivning og agroforestry, træproduktion, erosionskontrol, og endelig CO2-binding.
Men hvad med træproduktionen – hvad skal træet bruges til? Her er svarene bl.a.: specialprodukter for det lokale marked, flis til energi, barkflis til havebruget, træ til snedkeriformål, samt juletræer og klippegrønt til dekoration. Naturligvis er træproduktion (endnu) ikke det vigtigste, hverken for den enkelte, der planter, eller i regeringens politik. Men alligevel er der en række skovmæssige forhold, som man må tage stilling til:
Det vigtigste er nok arts- og proveniensspørgsmålet. Træerne i de ældre forsøgsplantninger har ofte en dårlig vedkvalitet samt dårlig afmodning og knopdød, hvilket ofte har givet en dårlig stammeform. De fleste af disse problemer kan tilskrives uheldige provenienser.
Vi forventer os derfor meget bedre vedkvalitet og noget større tilvækst med det nye plantemateriale, som vi an
Så smukt kan det blive. Selatra skov på Eysturoy. Dette kunne være visionen for fremtidens skov på Færøerne. Her med el, fyr og lærk.
vender nu. Det vil også betyde, at skovene fremover kan levere flere forskellige typer af produkter. For at udnytte de muligheder, som de nye provenienser giver, kræves bedre skovdyrkningsmæssige kundskaber tilpasset de færøske vilkår.
