Plantesæsonen står for døren
I slutningen af marts er det slet ikke usædvanligt at begynde at plante skovtræer og buske.
Det er der faktisk ikke længe til. Så det er nu, det er tid at bestille planter, hvis ikke det allerede er gjort. Skovdyrkerne samarbejder med en række planteskoler og har derfor rådighed over langt de fleste gængse arter og kan også hjælpe med at fremskaffe mere eksotiske træer, hvis det ønskes. Der er ikke ubegrænsede mængder af planter til rådighed, og fra år til år er der altid enkelte, der hurtigt bliver udsolgt. Så skal du plante i foråret og har brug for at bestille planter, eller bare få en snak om, hvad der kan plantes, så kontakt din lokale skovfoged.