FLIS FRA SKOVEN
Flis fra danske skove er et vigtigt bidrag til den grønne omstilling
Flis er god skovdyrkning
Flis er et fantastisk produkt. Med produktion af flis kan du som skovejer skabe sund økonomi til den langsigtede skovdyrkning.
Skovflis er et restprodukt, som produceres af skovens tyndingstræer. Tyndinger er grundlaget for sund skovdyrkning.
Med tyndingerne tager vi dårlige og ukurante træer ud af skoven for at skabe lys og plads til de tilbageværende, som med tiden vokser sig store og bliver til tømmer eller savværksprodukter.
Vi flytter altså tilvækst og værdier over på de bedste træer.
Det er flisproduktionen, som gør tyndings-operationerne rentable. Med flisproduktion udnytter vi skovens restprodukter – uanset træart, dimension og kvalitet.
Med de nuværende høje priser energi er flisproduktion fra skoven en god forretning for skovejere.
Skovdyrkerne afsætter skovflis til en lang række varmeværker.
Værkerne prioriterer forsyningssikkerhed og et stabilt flow. Derfor handles hovedparten af flisen på store ét- eller flerårige kontrakter.
Din flis støtter den grønne omstilling
Skov og klima fylder meget i politik og i danskernes bevidsthed. I den offentlige debat er flisproduktion blevet et politisk ømtåleligt emne.
Men skovens produkter, herunder flisen, er faktisk med til at hjælpe den grønne omstilling på vej.
Den grundlæggende mekanisme for skovens bidrag i klimaspørgsmålet er fotosyntesen. I denne proces omdanner de grønne plantedele CO2 til energi og ilt – og indbygger derved kulstof i træfibrene. Træer kan ophobe store mængder kulstof.
I den modsatte proces frigives energi og CO2 under optagelse af ilt – uanset om det sker som fordøjelse, forbrænding eller forrådnelse. Dermed løser skoven en enormt kompliceret opgave – nemlig billig og effektiv lagring af solenergi i kæmpestor skala.
Skoven er ganske simpelt naturens eget batteri.
Men hvis CO2 ender samme sted til sidst – hvor er så gevinsten, kan man spørge?
Her er man nødt til at træde et skridt tilbage og ikke bare se på skoven, men også på samspillet med det omkringliggende samfund. Den væsentligste klimaeffekt ligger nemlig i, at vi bruger træ i stedet for noget andet. Det kan være tegl, beton, stål, aluminium, plastik eller fossile brændsler.
Alle disse materialer eller energiformer er stærkt klimabelastende, og man opnår derfor en væsentlig substitutionseffekt.
Et andet relevant spørgsmål er, hvor længe CO2 er bundet i de pågældende træprodukter.
I de officielle klimaregnskaber regner man med halveringstider for kulstof på:
- 2 år for papir
- 25 år for træplader
- 35 år for savskåret træ
- Forbrænding – her frigives al CO2 på én gang normalt cirka et år efter fældning.
Kombineres disse fakta, er konklusionerne om træets klimaeffekt ganske klare:
Så meget træ som muligt skal bruges der, hvor substitutionseffekten er størst og mest langtidsholdbar.
Det giver et hierarki, der omtrent ser således ud:
- Bygninger
- Møbler
- Emballage
- Papir
- Energi
Den del af træet, der ikke kan bruges til andet, skal brændes af til energi. Herved udnyttes energien frem for, at den blot går tabt ved forrådnelse – som har samme klimaeffekt.
En meget stor del af klimaeffekten fra skovbruget ligger i gavntræ med lang levetid.
Det er faktisk noget, der batter i det store regnskab.
En forøget anvendelse af træ til byggeri har et besparelsespotentiale på måske 10 procent af den samlede danske CO2-emmission!
Hvad mange dog glemmer er, at vi ikke kan producere gavntræ til møbler og smukke bygninger uden at producere ’resten’ – skovflisen.
Skovflisen følger med som en bifangst i skovplejen, som den del af træet, der ikke kan anvendes til andet. Så vil vi have mere gavntræ og mere skovrejsning – ja, så øger vi også produktionen af flis.
Som regel vil der ved afdrift af en skovbevoksning også blive lavet flis. I denne situation er bundlinjen selvfølgelig det vigtigste. Men når det kommer til almindelige tyndinger, kan flisproduktionen være en indbringende måde at flytte værditilvæksten fra mindre værdifulde træer over til træer med større potentiale for at producere tømmer, der kan sælges til en højere værdi.
Ved at fjerne de mindre værdifulde træer frigøres ressourcer og lys til de tilbageværende træer, der kan vokse og udvikle sig bedre. Dette øger værdien af træerne og dermed også værdien af skoven på lang sigt. Skovdyrkernes fokus i forbindelse med udtyndings-flisprojekter er at øge værdien af de resterende træer.
Ved at bruge Skovdyrkerne sikrer du dig det bedste udgangspunkt for, at skoven udvikler sig økonomisk bedst muligt uden at gå på kompromis med økonomien i selve flisprojektet. Skovdyrkerne har altid de lange briller på og tager fuldt hensyn til dine ønsker til skoven.
Dansk skovflis bliver brugt på danske varmeværker
Dansk flis er stort set klimaneutralt
Substitutionseffekten gælder også, når man erstatter fossile brændstoffer som kul og naturgas med skovflis i kraftvarmeværker.
For at det giver mening i klimasammenhæng, skal følgende forudsætninger være opfyldt:
- Skoven skal dyrkes aktivt således, at der hele tiden er en løbende tilvækst, der kan kompensere for det træ, der er taget ud til afbrænding. Tilvæksten er simpelthen skovens klimamotor. Som noget centralt kræver det, at skoven vedligeholdes med gentilplantning eller god selvforyngelse.
- Der skal ikke være en alternativ anvendelse for det træ, man brænder af, som har en højere sub- stitutionsværdi – altså for eksempel tømmer til opskæring.
- Den producerede energi – varme og strøm – skal leveres ind i et energisystem, hvor det erstatter fossilt brændsel.
Under disse forudsætninger er afbrænding af træ klimaklogt – og under danske forhold er substitutionseffekten for naturgas og kul tæt på 1. Det svarer til, at dansk skovflis er CO2-neutralt.
Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at det CO2-fodaftryk der opstår ved fældning, flishugning og transport fra skov til varmeværk under danske forhold er forsvindende lille – typisk kun på 2,0 til 2,5 procent af den mængde energi, som flisen fortrænger.
Har du et flisprojekt i tankerne?
Kontakt Skovdyrkerne i dag og få en snak om dine muligheder.
Dokumenter og videre læsning
Læs mere om Skovdyrkernes arbejde med flis og lovgivningen i Danmark:
- Flisens vej fra skov til varmeværk
- Kort infofolder om Skovdyrkernes arbejde med flis
- Bæredygtighedskrav til faste biomassebrændelser
- SBP Supply Base Report Skovdyrkerne Vestjylland
- SBF Supply Base Report Skovdyrkerne Syd
- SBF Supply Base Report Skovdyrkerne Øerne
- SBP Supply Base Report Skovdyrkerne Midt
Ved at sælge flis gennem Skovdyrkerne sikrer du dig, at din skovdrift er bæredygtig.
Skovdyrkerne kan hjælpe dig med alle processerne med et flis-projekt – de fleste ser du ikke engang.
Vil du vide mere?
Skovdyrkerne er Danmarks største medlemsejede skovbrugsfaglige organisation med mere end 80 ansatte fordelt på 5 foreninger. Klik på kortet til for at læse mere om din lokale skovdyrkerforening. Den kan også skrive direkte til din lokale forening ved at trykke på knappen.