Gode frøkilder kan sikre 30 procent højere tilvækst i skoven

Valget af frøkilde kan løfte skovens kvalitet og tilvækst markant. For grandis og en række andre arter er der enorm forskel imellem bedste og ringeste genetik, oplyser Levinsen A/S.

Selvom to grandisplanter ser ens ud, kan der være stor forskel i de to træers fremtidige tilvækst. Faktisk kan valget af frøkilde sikre op til 30 procent bedre tilvækst henover en omdrift i skoven.

Det oplyser Ulrik Kejser Nyvold, indehaver af Levinsen A/S.

Specielt grandis har kæmpe forskel i tilvækst, når man ser på resultaterne af alle de proveniens-afprøvninger, der er lavet. Vi snakker 30 procent i forskel fra den bedste til den ringeste. Det betyder enormt meget henover en omdrift i skoven siger Ulrik Kejser Nyvold.

Han gør det klart, at der også er store forskelle for mange andre arter som douglas, rødgran og sitka, men også løvtræsarterne.

Det er alt sammen arter, hvor vi med forædlingen har fået nogle frøkilder, som bare banker derudaf med tilvækst – men som samtidig er sunde og gode at dyrke, siger han. Derfor ærgrer det Ulrik Kejser Nyvold, at mange skovejere ikke stiller større krav til deres plantemateriale.

– Mange vælger bare det, der er tilgængeligt på planteskolen eller det, entreprenøren tilbyder. Det er ærgerligt, når vi nu ved, hvor stor forskel, der er. Alene ved at tage det kloge valg som skovejer – eller som skovfoged, kan man altså gøre en kæmpe forskel for tilvæksten i den fremtidige skov, siger Ulrik Kejser Nyvold.

Det handler om genetik

De faglige pointer om valg af genetik blev leveret ved en fagdag afholdt i Vissenbjerg før nytår for Skovdyrkernes skovfogeder. Her udfoldede fagmanden sammenhænge imellem genetik, skovfrøforædling og praktisk rådgivning. Fra bekendtgørelser og kåringsregler over opbygning af frøplantager til konkrete eksempler på, hvordan dokumenteret genetik kan omsættes til mere produktion og bedre økonomi hos skovejerne.

Han gjorde det klart, at frøkilder, provenienser og frøplantager ikke bare er formelle kategorier – de er forskellige niveauer af ’styr på genetikken’.

– Og som eksemplet med grandis viser, er der virkelig noget at hente i at vælge den rigtige genetik til skov, juletræer og klippegrønt, sagde han.

Stærkt udgangspunkt

En vigtig pointe i oplægget var, at vi faktisk er ret godt med i Danmark. Vi står stærkt, hvis man ser på den genetiske base.

– Danske forstfolk har i årtier været gode til at dokumentere oprindelser fra både ind- og udland. Resultatet er, at vi i dag har forædlede og afprøvede frøkilder på mange arter, hvor andre lande står markant svagere, siger han. Han gør samtidig opmærksom på, at forædlingsarbejde er langsommeligt.

– Mange træarter blomstrer først i 20–40-års alderen, nogle endnu senere. At etablere en frøplantage i dag er i praksis en investering, hvor afkastet først er tydeligt om 10–30 år, lyder det.

Kårede bevoksninger

I løbet af dagen gik turen til Langesø skovdistrikt. Her besøgte forstfolkene tre kårede bevoksninger, som Levinsen A/S har i samarbejde med skovdistriktet. Det er ægte kastanje (F885), douglas (F424) og rødeg (F671).

Bevoksningerne er eksempler på det samarbejde virksomheden har med mange forskellige private skovejere. Levinsen A/S har adgang til 448 hektar frøplantager og frøavlsbevoksninger fordelt over hele landet.

Den lavthængende frugt

Et andet af dagens markante budskaber var, at udgiften til frømateriale er meget lille – men det kan gøre enorm forskel på økonomien i skoven eller i juletræskulturen.

– Frøudgiften er næsten ubetydelig sammenlignet med de samlede kulturomkostninger. Men frøets genetik styrer hovedparten af den fremtidige værdiskabelse. Frøvalget har stor betydning for, om skovejeren får et godt eller et middelmådigt resultat, når bevoksningen skoves om 40 eller 60 år, siger Ulrik Kejser Nyvold.

Han opfordrede derfor både skovfogeder og skovejere til at blive mere bevidste om, hvilken genetik man planter.

– Stil krav til jeres plantemateriale – og brug værktøjet plantevalg.dk, hvor man får god hjælp til at finde egnet genetik afhængig af den aktuelle lokalitet, lyder opfordringen. Mange erfaringer er desværre ikke en del af Plantevalg.dk og derfor kan man også tage direkte kontakt til frøfirmaerne og forhøre sig.

– Skovbrug tager enorm lang tid, og husk at det først jeres efterfølgere, der ser hele effekten af det, I sætter i gang. Med et velovervejet frøvalg kan I sikre, at de står bedre end jer, siger han.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #107

Læs andre artikler inden for Salg af Planter