Tekst: Johan Holm Jakobsen, Skovfoged

Priserne på gødning, arbejdskraft og kemi stiger – og de seneste år er det blevet markant dyrere at producere juletræer i Danmark.

Derfor må producenterne tilpasse sig den nye virkelighed. Det kommer til at kræve omstilling, og min vurdering er, at nye og kreative løsninger vil blive belønnet.

I løbet af de seneste par år er omkostningerne steget betydeligt.

Skovdyrkernes investeringsmodel fra 2019 viser, at fra plantning til salg er den samlede produktionspris 54 kroner. Her er udgangspunktet, at man køber hjælp til pasningen.

Men fortsætter man uforandret med den samme dyrkningsstrategi her i 2022, er produktionsprisen pr. solgt træ nu steget til 64,5 kroner. Det er altså en stigning på over 10 kroner pr. styk – og det er uden indregning af fragt.

Et træ kan dog sagtens dyrkes billigere, hvis man lægger sine egne timer i det, har stordriftsfordele med eget mandskab til rådighed, eller hvis man sparer på de forskellige indgreb. Det sidstnævnte er dog altid med direkte indvirkning på salgspriser og udbytteprocenter.

Stigende omkostninger

Det er en lang række faktorer, som har fået omkostningerne til at stige de seneste år.

Coronapandemien satte gang i boligmarkedet og i renoveringer, hvilket i første omgang har øget priserne på træ og materialer.

Krigen i Ukraine presser gasleverancerne, og gas er helt central i produktionen af kunstgødning. Det betyder at gødningsfabrikanten Yara i efteråret 2021 lukkede en gødningsfabrik i Belgien. I marts i år lukkede endnu to fabriker i Frankrig og Italien.

Det har sendt gødningspriserne påhimmelflugt. Vi ser priser, der er langtover fordoblede på visse sortimenter.

Også kemi er steget.Glyphosat er fordoblet i pris blandt andet grundet EU’s svage udmelding om midlet stadig skal indgå i landbrugets værktøjskasse, når det kommer til plantebeskyttelse.

Samtidig er der rift om arbejdskraften med mindstelønsstigninger i Østeuropa og i Tyskland, hvor mindstelønnen hæves fra 9,82 euro til 12,0 euro. En del danske juletræsproducenter melder, at det er svært at få deres faste mandskab herop.

Fragtraterne er også steget. Det påvirker både materiel, men også forsendelsen af juletræer.

Det skyldes delvist store dieseltillæg og mangel på chauffører. Men det skyldes også EU’s nye vejpakke, som stiller skrappe krav til, hvordan chaufførerne aflønnes, og hvor ofte de skal vende hjem.

Det betyder samlet set, at man på nuværende tidspunkt kigger ind i 25-30 procents forhøjelse af fragtraterne, men de må forventes at stige yderligere.

Topskuddet af et juletræ i marken

Omkostninger til juletræsproduktionen er steget markant de seneste år. Kvaliteten kan der ikke slækkes på. Forbrugerne vil fortsat have velformerede, tætte og mørkegrønne juletræer. Foto: Jens Mathiasen.

Svære tider kræver forandringer

De stigende omkostninger betyder, at vi må se på, hvordan vi kan tilrettelægge vores dyrkning, så vi stadig producerer et kvalitetsprodukt, der kan tiltrække kunder fra Europa, men som samtidig er robust nok til at modstå de forandringer, der kommer fra den omkringliggende verden.

Det er flere producenter allerede i fuldgang med.

Det handler om at identificere de områder, hvor man er sårbar overfor pludselige forandringer.

Det, vi kan påvirke, er vores input i produktionen. Her tænker jeg på kemi, gødning, mandetimer og materialer som fuglepinde.

Vi kan derimod ikke ændre forbrugerens forventninger til træets kvalitet.

Forbrugermønstre er i det hele taget ekstremt svære at påvirke. Der skal også fremover produceres velformerede, tætte og mørkegrønne juletræer.

Omkostningstung produktion

  • Jordprøver, konsulent m.v.

  • Arealforberedelse

  • Planter – NGR 2/1s (ambrolauri)

  • Plantning – markplantemaskine

  • Hegning

  • Efterbedring

  • Gødskning

  • Renholdelse

  • Reparationsklip plus fuglepinde

  • Bundklipning

  • Grundindklipning

  • Formregulering/skudnibning

  • Topskudsregulering

  • Sprøjtning mod lus og mider

  • Vragtræskovning

  • Oparbejdning

Nye muligheder

Vi skal tænke ud af boksen i fremtidens danske juletræsproduktion, og der skal gøres nye erfaringer med dyrkningsmetoder, som overvejende må ses som ukendt land.

Der er en række muligheder, og herunder nævner jeg nogle. De er tænkt som inspiration til videre forfinelse – og bestemtikke som en spareplan.

For det første kan der være meget at hente ved at gennemgå sin strategi for renhold og gødskning. Renhold inklusive gødning og kemi udgør nemlig cirka 30 procent af dyrkningsomkostningerne pr. solgt træ. Det skal ikke forveksles med produktionsprisen, som også indeholderoparbejdningsomkostningen.

En reel fare er, at man helt mister muligheden for at bruge glyfosat, som ud- gør grundstenen i vores plantebeskyttelsesstrategi. Der er derfor allerede arbejdet med strategier, hvor vi indretter dyrk- ningssystemet uden glyphosat.

En mulighed i den strategi er at udså kløver forud for plantning. Det er der producenter, som arbejder med allerede nu.

Der anvendes en kløvertype, som ikke er for vækstkraftig, så den ikke kvæler planterne. Her er der fornuftige erfaringer med blandt andre sorten Rivendel.

Kløveren binder kvælstof fra luften i jorden, og forventningen er, at gødningen kan spares de første 3-4 år, indtil bundklipningen er foretaget.

Sprøjtningen bliver mere besværlig. Men det er dog muligt at holde græs ude af kulturerne ved brug af græsmidler som Agil. Der er en potentiel øget risiko for frostskader om foråret grundet reduceret udstråling.

En anden maskinteknisk løsning er slåmaskine. Den kan ofte tilkøbes til den rækkegående maskine, som man måske i forvejen anvender til rækkegående sprøjtning. En bundklippet kultur sprøjtes 2-3 gange, og det kan reduceres til en eller måske endda helt undlades, hvis man kører med klipperen i stedet.

Når det gælder gødninger, så har organiske gødninger vundet frem det sidste stykke tid, og især i 2022 har disse holdt deres prisniveau mere stabilt sammenlignet med konventionelle kunstgødninger.

Fordelene er blandt andet, at kvælstof frigives over længere tid og dermed er til rådighed for planten i længere tid. Det kan måske dels reducere forbruget af N, men også antallet af overkørsler. Ulemperne er, at der skal arbejdes med større mængder og anvendes længere tid til udbringning, da gødningskornet er grovere.

kløver som bunddække under juletræ

Hvis glyfosat forsvinder udaf værktøjskassen, skal derfindes nye metoder. En afmulighederne er at udså kløver. Det praktiseres blandt andet
hos den konventionelle dyrker Niels Knuzen ved Nørre Snede i Midtjylland. Foto: Jens Mathiasen

Reduceret behov for mandskab

En anden af de store udfordringer er fremtidens behov for mandskab. Hvorskaffer vi kvalificeret arbejdskraft til enbranche som har store perioder uden aktivitet og få perioder med meget høj aktivitet?

Her må vi tænke på, hvilke opgaver, derkan flyttes fra hænder til maskiner.

Bundklipning er allerede overvejende maskinel. Formklipningen er også på vej.Teknologien er forfinet og med bedre lasersystemer til at centralisere klipperen,opnås bedre resultater.

Teknologisk kan man også forestillesig selvkørende portaltraktorer, som kan både vækstregulere og nippe omend teknologien ikke er til rådighed nu. Men det er bestemt teknisk muligt at lave sådanne maskiner.

Tænk på at der findes maskiner, som flytter varer rundt i varehuse ved at af- læse stregkoder. En selvkørende klippe- maskine, som selv afkoder stregkoden på etiketten, er derfor heller ikke utænkelig i fremtiden.

Fremtidens producent

Spørgsmålet er, hvordan de højere omkostninger og udfordringerne med arbejdskraft vil ramme producenterne – og hvem kommer bedst igennem de nye udfordringer?

Min vurdering er, at det nok er producenten i mellemstørrelsen, der vil bli- ve hårdest ramt. Det er ham, som ikke har kapital til at investere i den fulde maskinpark eller have eget mandskab ansat, men som skal leje til begge dele.

De store producenter kan varetage flere hektar, hvis der sker yderligere udvik- ling på den teknologiske front. Det kræver ikke oprustning af mandskab i løbet af forår eller efteråret. Det kræver dog en ikke betydelig investering i maskiner.

De mindre producenter kan fortsætte i deres eget segment, hvor timelønnen ikke sættes så højt. De kan med en fornuftigindsats få en fin fortjeneste selv i en mindre produktion.

Overordnet set er der dog ingen tvivl om, at for de producenter, der tilpasser sig ændringerne i markedet, kan det blive en lukrativ forretning at fastholde produktionen.

Markedet er nu i sit ottende år med nedadgående priser. Men det bliver ikke ved med at fortsætte – heller ikke selvom, der stadig er et relativt højt udbud. Produktioner nedskaleres eller afvikles enten på grund af stigende alder eller en forventning om bedre forrentning ved at føre jorden tilbage til landbrugsdrift.

For de producenter, der omstiller sig og holder fast, er der bedre tider på vej.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #83

Læs andre artikler inden for Biodiversitet