Fuglene flytter ind i de nye skove
Skovrejsninger virker som magneter på fuglelivet. Tre skovrejsninger ved Aabenraa rummer et stort antal ynglende fugle, viser ny undersøgelse.
Munk, gransanger, havesanger og løvsanger er nogle af de 16 fuglearter, der allerede har taget en blot otte år gammel skov i brug.
Det viser en ny undersøgelse, som Jesper Tofft og Poul Junk har gennemført i tre private skovrejsninger mellem Sønder Hostrup og Felsted sydøst for Aabenraa.
– Vores lille undersøgelse viser, at nye skove hurtigt tiltrækker en lang række fuglearter, siger Jesper Tofft.
Undersøgelsen peger samtidig på, at antallet af arter vokser, efterhånden som skoven bliver ældre.
I en 14-årig skov var der 19 arter med territorie- eller yngleadfærd, mens en 19-årig skov husede 21 arter.
Samlet fandt de 29 arter med tilknytning til skov, krat og åbent land. Dertil kom syv arter, som er knyttet til søer og vandhuller.
Drevet af nysgerrighed
Jesper Tofft arbejder til daglig som konsulent og Poul Junk er fritidsornitolog.
– Vi besluttede at lave undersøgelsen af ren og skær nysgerrighed. Vi ville ganske enkelt se, hvordan det var gået i skovene, siden de blev plantet, siger Jesper Tofft.
Fra 12. april til 11. juni i år gennemgik de hver skov fire gange. De valgte dage med lidt vind og talte fuglene mellem klokken 7 og 13.
– Vi gik langsomt i zigzag gennem skovene, så vi kunne høre og registrere alle fuglene, fortæller Jesper Tofft.
De noterede alle arter med territorie- eller yngleadfærd. Hvert territorium talte som et ynglepar.
De første ture fangede især tidlige arter som mejser, spætter, rødhals og jernspurv. De sidste ture dækkede også sent ankomne trækfugle som kærsanger, havesanger og gulbug.
Tre forskellige skove
De tre skove dækker tilsammen 37 hektar. De ligger alle på østsønderjysk morænejord med et højt indhold af ler.
Den ældste skov er på otte hektar. Den blev ikke hegnet efter plantningen, og råvildtet bed hårdt på især eg og bøg. Eg skulle have været den dominerende træart. I stedet har ammetræet rød-el fået en fremtrædende plads.
Den mellemste skov er på 21 hektar og består af tre stykker. Veje og åbne tracéer under elledninger skiller dem ad.
Her vokser en bred blanding af løvtræer, enkelte nåletræer og mange hjemmehørende buske.
Den yngste skov dækker otte hektar. Her dominerer bøg, eg og småbladet lind med birk og rød-el som ammetræer. Skoven blev plantet i det meget tørre forår 2018. Den lerholdige jord holdt dog så godt på vandet, at kun få planter gik ud.
Fuglene skifter undervejs
Det er ikke de samme fugle, som følger skovene gennem hele deres udvikling.
Da træerne var lave, fandtes flere fugle fra det åbne land. Det gjaldt blandt andet almindelig og sortstrubet bynkefugl, tornsanger, tornirisk og gulspurv.
Flere af dem er siden forsvundet eller gået tilbage. Til gengæld er arter fra krat og skov rykket ind.
– Fuglene følger træernes udvikling. Nogle arter trives i den helt unge skov, mens andre først kommer til, når træerne bliver højere og skoven tættere, siger Jesper Tofft.
Solsort, sangdrossel, bogfinke, gransanger, munk og havesanger er nu blandt de mest udbredte arter.
I den yngste skov fandt de seks par løvsangere. Arten foretrækker lave bevoksninger og vil formentlig gå tilbage, når træerne vokser til.
Tornsanger, gulspurv og tornirisk findes også stadig i den unge skov.
I den mellemste skov registrerede de 23 par munk, 19 par gransanger og 15 par havesanger.
Den ældste skov husede som den eneste fire par skovpibere. Rødhalsen fandt de også kun i de to ældre og mere skyggefulde skove.
– Skoven står jo ikke stille. Derfor vil fuglelivet også fortsætte med at ændre sig i mange år, siger Jesper Tofft.
Gamle hegn giver redepladser
De gamle markhegn spiller en vigtig rolle i de nye skove.
Efter plantningen er hegnene blevet en del af skovbrynene. De gamle træer rummer allerede huller og sprækker, som endnu mangler i de unge træer.
Her kan blandt andet musvit, blåmejse, rødstjert og stor flagspætte finde redepladser.
Hegnene hjælper samtidig planter og insekter med at sprede sig ind i skoven.
– Der er føde nok til mejserne. Det er snarere redehullerne, der mangler. Derfor vil man sandsynligvis kunne få flere musvitter ved at sætte redekasser op, siger Jesper Tofft.
Vand giver flere arter
I to af skovene er der gravet vandhuller og afbrudt dræn. Det har skabt små søer, moser og områder med rørskov.
Her blev der fundet lille lappedykker, grågås, gråand, blishøne og rørhøne. Desuden registrerede de rørsanger og rørspurv.
Vandhullerne producerer også insekter, som bliver føde for fuglene i skoven. Fire-fem paddearter bruger desuden den nye skovbund, når de opholder sig på land.
– Vandet giver en ekstra variation. Det kommer ikke kun vandfuglene til gode, siger Jesper Tofft.
Lokal biodiversitet
Skovdyrkerne Syd plantede de tre skove på tidligere landbrugsjord i henholdsvis 2007, 2012 og 2018.
Skovene er plantet med natur og dyreliv som det vigtigste formål.
Træproduktionen kom i anden række, og derfor kan resultaterne ikke uden videre overføres til alle skovrejsninger.
Undersøgelsen omfatter desuden kun tre skove på samme egn og jordbund. Den viser fuglelivet i 2026, men bygger ikke på årlige tællinger siden plantningen.
– Det er en lille undersøgelse, og det er vi helt klar over. Den kan ikke stå alene, men den viser, hvad der er sket i netop disse skove, siger Jesper Tofft.
Lokalt er forskellen tydelig.
– Før skovene blev plantet, var her nogle få sanglærker og forholdsvis få vilde planter og insekter. Nu har vi fundet 29 fuglearter i skovene. Det er vigtigt for den lokale biodiversitet, siger han.
Håber på større undersøgelser
I de kommende år skal der plantes store arealer med ny skov på dansk landbrugsjord. Jesper Tofft håber derfor, at den sønderjyske undersøgelse kan få forskere og andre fagfolk til at gå videre.
– Vi håber, at resultaterne fra vores lille undersøgelse kan bruges af forskere og skovfolk, som arbejder med skovrejsningens betydning for dyr og planter, siger han.
Forfatterne håber på flere og større undersøgelser fra forskere.
– Der kommer rigtig mange skovrejsninger i disse år. Derfor vil det være oplagt at få dokumenteret, hvad der faktisk sker med naturen, siger Jesper Tofft.
