Mere vildnis i vores skove – kan det nu være rigtigt?
De grønne organisationer ønsker mere urørt skov (vildnis) i Danmark. Organisationen Verdens Skove så gerne al dansk skov udlagt urørt. De mener, at ”det er umuligt at beskytte biodiversitet og producere tømmer på samme areal”. Det er selvfølgelig noget vås, og i øvrigt i modstrid med den certificeringsordning, de selv støtter.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Natur og Samfund (NS) er mindre krævende end Verdens Skove(tidligere Nepenthes). DN ønsker såmænd kun 20% urørt skov eller naturplejeskov og NS ønsker 10% urørt. De Økonomiske Råd anbefaler små 10% af skovarealet udlagt som urørt skov. Alt sammen ”for at standse tilbagegangen i biodiversiteten”. Til sammenligning kan oplyses, at 10% af det danske skovareal svarer til Bornholm.
Vismændene tager fejl: Urørt skov er ikke nødvendigt
De Økonomiske Råd (vismændene) har udgivet en omfattende rapport om Økonomi og Miljø 2012. I rapporten ophøjer naturvismændene biologernes ønsketænkning til nødvendighed. Biologerne skriver til vismændene, at ”reelt findes ikke megen konkret forskningsbaseret information om, hvor godt specifikke tiltag i naturen virker i forhold til de enkelte arter”. De specifikke tiltag omfatter urørt skov og såkaldt naturnær skovdrift. Men samtidig anbefaler naturvismændene, at store skovarealer skal forfalde til vildnis (urørt skov) og suppleres med ændring af skovdriften i mere ”naturnær” retning på yderligere store arealer.
Eksperter med kendskab til de enkelte organismegrupper var blevet spurgt om, hvilke ”specifikke tiltag” dyrene og planterne kunne have glæde af. At biologerne svarede, at dyrene og planterne ville trives i urørt eller ”naturnær” skov, er ikke det samme, som at det er nødvendigt for deres overlevelse, eller for at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Jeg synes spørgeskemaundersøgelsen– og ikke mindst vismændenes overfortolkning – gør rapportens konklusioner lidet troværdige. Det er helt uforståeligt at vismændene har udvist så lidt kritisk sans over for deres kilder.
De dyre- og plantearter vi har i skovene i dag har klaret sig uden urørt skov i århundreder. Udlæg af mere urørt skov kan ikke standse tilbagegangen i biodiversiteten som Danmark har forpligtet sig til. Der er ingen videnskabelige undersøgelser man kan støtte sig til.
Rødlisten
Biologerne henviser som regel til rødlisten. Den omfatter alle truede dyre- og plantearter i Danmark og er baseret på al tilgængelig viden. Litteraturlisten er kilometerlang. Men hvad står der egentlig i rødlisten?
Rødlisten bekræfter skovhistorien om den manglende afhængighed af urørt skov. I rødlisten er der angivet at urørt skov er levested for 150 truede arter, men i 143 tilfælde er der samtidig angivet andre naturtyper som levested (hovedsagelig almindelig skov). For de resterende syv truede arter (svampe) er der i rødlistens supplerende noter angivet fundsteder i mange andre naturtyper (både i og uden for skovene).
Rødlisten angiver således ikke én eneste truet art, som er afhængig af urørt skov.
Udlæg af mere urørt skov giver os heller ikke flere arter i den danske flora og fauna. I rødlisten er angivet et mindre antal forsvundne arter som man realistisk set kan håbe vil genindvandre. Sort stork er den eneste af dem, der har levested i skov (gammelskov og/eller urørt skov).
Træruiner og andet dødt ved
Biologer vil pege på, at store, gamle, døde træer er levesteder for en række truede arter, og at mere dødt ved kan forbedre deres vilkår.
Jeg er selvfølgelig enig i, at flere levesteder vil forbedre vilkårene for dyrene og planterne, men lad mig gentage: De arter vi har i skovene i dag har klaret sig i flere hundrede år uden urørt skov eller særlig ”naturnær” drift. Det er derfor meget svært at forstå, hvorfor dyrene og planterne nu skal have meget mere af den slags for at ”standse tilbagegangen i biodiversiteten”.
Kortlægning af biodiversiteten
Naturvismændene er selv klar over at grundlaget for deres arbejde er utilstrækkeligt. De skriver ”Danmark har 20 år efter underskrivelsen af konventionen i Rio ingen overordnet plan, ingen generel kortlægning af biodiversiteten, ingen repræsentativ overvågning og ingen fokuseret strategisk videns- og forskningsindsats på biodiversitetsområdet”.
Denne hårde kritik af vores miljøministerium må bl.a.betyde, at dagens data vedrørende biodiversiteten i Danmark, og truslerne imod den, er utilstrækkelige. Der kan derfor sættes alvorlige spørgsmålstegn ved grundlaget for analyserne i rapporten.
For så vidt angår skovenes truede dyre- og planteliv viser rapporten, at artsrigdommen er størst omkring vores biologiske forskningsinstitutioner (København, Århus,Silkeborg og Kalø). Frodige løvskovsområder i det sydlige Danmark har ifølge rapporten en mere beskeden artsrigdom. Det kan ikke være rigtigt. På denne måde understreger naturvismændene, at trusselsbilledet altid vil være overdrevet fordi ”hver sten” ikke har været vendt, og næppe heller vil blive det i fremtiden.
Denne artikel er en sammenskrivning af to artikler om samme emner bragt i SKOVEN i oktober i år. En mere uddybende kritik af vismandsrapporten er tillige sendt til miljøministeren med kopi til Skovrådet og De Økonomiske Råd.
