To år med poppel som energiafgrøde på landbrugsjord
Som led i implementeringen af 'Grøn Vækst', blev der i 2010 oprettet en række tilskud til fremme af bl.a. energiafgrøder på landbrugsjord. På baggrund af disse politiske medvinde analyserede Skovdyrkerne på mulighederne og fandt, at poppel var den rigtige løsning.
Selv om den nærmest er blevet markedsført sådan, er poppel ikke en ny træart i Danmark. Det er faktisk en træart vi har brugt i mange år, og derfor har en del erfaringer med. Som energiafgrøde har poplen desuden den fordel frem for pilen, at vi kan bruge traditionelle skovmaskiner til høst. Derfor adskiller dyrkning af poppel som energiafgrøde sig ikke væsentligt fra det vi er allerbedst til: Dyrkning og høst af skov!
Hvad har vi foreløbigt lært om popler?
Når det så er sagt, er der alligevel anledning til at se tilbage på de sidste to års meget omfattende anlæg af poppel som energiafgrøde på markjord. Hvad er kriterierne for succes? Og holder vores analyse omkring valg af lokalitet, dyrkningsmodel, plantemateriale og klonvalg fortsat?
Det korte svar er: Ja – vores antagelser holder!
De tre vigtigste ting, du skal vide om poppel
Ud over den generelle grundighed, som altid skal lægges i anlægsarbejdet, er der tre ting, som er værd at uddybe nærmere:
• Vælg den rigtige lokalitet
• Brug gennemtestet plantemateriale
• Sørg for en grundig renholdelse
Vælg den rigtige lokalitet
Udgangspunktet er altid valg af lokalitet. Er lokaliteten egnet til dyrkning af poppel? Og hvilken fremgangsmåde er i så fald bedst egnet på den givne lokalitet?
Poppel er generelt egnet de fleste steder, men to faktorer skal man dog til enhver tid forholde sig kritisk til: Vandlidende jorder og hjortevildt.
Undgå vandlidende jorder
Poppel er af mange jordbrugere naturligt tænkt som et alternativ på marginaljorder, som på den ene eller anden måde passer dårligt ind i den øvrige landbrugsdrift.
Det er der ikke noget forkert i, men særligt vandlidende jorder er ikke godt for poppel, da det medfører dårlig rodvækst pga. iltmangel ved rødderne, hvilket igen fører til ringe tilvækst og mistrivsel. Samtidig er vandlidende jorder ofte svære at holde rene for ukrudt, og poppel klarer sig ikke godt i konkurrence med et højt ukrudtstryk!
Den gode lokalitet er en let til mager dybgrundet jord med gode læforhold.
Vær opmærksom på hjortevildtet
Hjortevildt kan være et problem i områder med tæt population af enten kron- eller dåvildt, som jævnligt optræder på arealet, men ellers er det normalt ikke et problem.
Er man i tvivl om, hvorvidt lokaliteten er egnet til poppel eller ej, så er det altid en god ide at besigtige arealet med skovfogeden.
Brug gennemtestet materiale – vi anbefaler generelt OP42 frem for de nye italienske kloner
Skovdyrkerne holder fortsat fast i, at den sikre løsning er plantning af en barrodsplante af klontypen OP42. Det giveren sikker og ensartet kultur, der slår an første gang. OP42 har desuden en høj volumenproduktion og er tilpasset det danske klima.
Indenfor de sidste tre år er der lanceret tre italienske klontyper: AF8, AF2 og Monviso. Mens OP42 er en balsampoppel klon, indeholder italienerne alle gener af sortpoppel, som normalt er tilpasset varmere himmelstrøg end de danske. Det er i øvrigt ikke første gang at sortpoppel- kloner er forsøgt dyrket i Danmark.
Der er dog sket meget siden 1980’erne, og man kan derfor ikke afvise, at forædlingen har gjort nogle af disse kloner egnede under danske forhold.
Foreløbig kan der dog konstateres afmodningsskader hos Monviso-klonen. I Midt- og Vestjylland kom den første efterårsnattefrost i år den 10. oktober. Det gav en delbskader, da den italienske klon først standser sin vækst i slutningen af oktober. Afmodningsskader fører bl.a. til tilvæksttab, stress og større modtagelighed overfor svampe-og insektangreb.
Den dygtige skovdyrker vil derfor holde fast i, at et nyt materiale skal være gennemtestet over en længere periode, før det tages i brug i stor skala. Skovdyrkerne har etableret forsøgsplantninger med de italienske kloner, som på mange måder virker lovende, men tøver stadig med at tage dem i anvendelse i stor skala.
Stiklinge eller barrodsplanter?
Poppel lader sig nemt formere vegetativt, og derfor kan poppel plantes som stikling. Det er fristende at plante en poppel som stikling, idet planteindkøbet er billigere. Men et billigt anlæg kan ende med en dyr løsning i sidste ende.
En stikling er mere følsom over for tørke, insektangreb, vildtbid og ukrudt. Det kræver mere energi at renholde en stiklingekultur, og en planteafgang på 20% er ikke unormalt. Det betyder, at der i mange tilfælde skal efterbedres i kulturen for at opretholde minimumskravet til plantetal.
Desuden har rod-topforholdet hos en stikling vist sig at være problematisk i forhold til stabiliteten. I rigtig mange midt- og vestjyske kulturer anlagt med stiklinger, er der problemer med, at planterne står og rykker sig løse og i nogle tilfælde vælter. Finrødderne bliver revet over og det er tvivlsomt, om træerne nogensinde kommer sig over skaden.
Lignende problemer har ikke kunnet konstateres i kulturer anlagt med barrodsplanter.
Stiklingekulturer kan lade sig gøre, succes-raten er bare langt større ved brug af barrodsplanter. Og da vi har med en kort omdrift at gøre, er der ikke tid og råd tilkulturer, der ikke slår an.
På billedet ovenfor ses til venstre en stikling. Roden er lille, men symmetrisk. Til højre en barrodsplante. Roden er betydelig større, men ikke så symmetrisk. Begge planter er ca. 2 meter høje. Vi foretrækker barrodsplanten, hvor rod- topforholdet er betydeligt bedre.
Renholdelse er afgørende for et godt resultat
Poppel er en pioner-træart med en meget hurtig ungdomsvækst. Men lige så imponerende en tilvækst poppel kan have, lige så lidt vil den gro, hvis ukrudt overtager arealet. Renholdelse er helt afgørende, indtil kulturen lukker sammen i kronetaget og derved kan skygge ukrudtet væk.
At holde jorden ukrudtsfri er en kendt udfordring. På lette jorde er der rigtig gode erfaringer med at holde mekanisk rent. Plantes der med 3 meters mellemrum kan en mindre traktor, påmonteret en harve, hurtigt og nemt komme op og ned imellem rækkerne.
Ved mekanisk renholdelse er det vigtigt, at få harvet på det rigtige tidspunkt, mens ukrudtet stadig er på kimbladstadiet. Renholdelsen skal være forebyggende og ikke bekæmpende. 4-5 overkørsler er som regel tilstrækkeligt i løbet af første vækstsæson.
På lerholdige jorder kan mekanisk renholdelse være mere udfordrende, idet jorden tit klumper, og det kan være svært at komme tilstrækkeligt dybt i jorden.
Her er der mulighed for at bruge kemi i form af Quarts (jordmiddel), som kan bred- eller båndsprøjtes over rækkerne umiddelbart efter anlæg. Derefter er der mulighed for at bruge Agil mod græs og Matrigon mod kurvblomster. Begge midler er selektive og kan bredsprøjtes i vækstsæsonen. Afskærmet sprøjtning med Roundup fungerer fint i vækstsæsonen, men kræver omhyggelige og gentagne behandlinger, hvis det skal holde ukrudtet tilstrækkeligt nede. Derfor anbefales som udgangspunkt mekanisk renholdelse evt. i kombination med brug af kemi til problemurter som kvik eller tidsler.
Det er vigtigt at holde rent hele vækstsæsonen igennem. Tilvæksten topper i sensommeren, og det er derfor vigtigt ikke at stoppe renholdelsen midt på sommeren, i den tro at tilvæksten har toppet. Ultimo oktober er der mulighed for at bredsprøjte med Roundup.
Tilskud
I foråret 2013 ydes der fortsat tilskud til etablering af poppel på landbrugsjord, men derefter skal tilskudsordningen revurderes, og det vides ikke om ordningen fortsætter.
Ud over etableringstilskud bibeholdes enkeltbetalingen, og der er mulighed for at få tilskud til ekstensiv drift, og drifttilskud til de bevoksninger, der har minimum et år på bagen.
Efter to år med poppel som energiafgrøde på landbrugsjord, må vi foreløbig konkludere at poppel er en nem og god løsning, hvis blot man gør det rigtigt første gang.
By: Morten Faudel
