USA – juletræsdyrkning på en anden måde
Brian Boeberg fra Green Product, Kai Boisen fra Skovdyrkerforeningen Østjylland og Michael Gehlert fra Skovdyrkerforeningen Vestjylland var i sommer på inspirationstur til North Carolina i det østlige USA sammen med Grossistforeningen for Pyntegrønt og Juletræer. Det gav mange både positive og negative indtryk. Interessant var den meget intensive dyrkning – og desværre også den vanskelige økonomi. Men der var tro på fremtiden.
Formålet med turen var at undersøge dyrkning og dyrkningsforhold, marked og kundesegmenter – og økonomien – i den meget anderledes amerikanske verden.
Produktion og overproduktion
Der bruges hvert år ca. 125 mio. juletræer i USA. Heraf er kun 28 mio. naturlige (’real trees’), mens resten er plastiktræer (’fake trees’). Da plastiktræerne holder 4 år i gennemsnit, er det årlige salg af plastiktræer 24 mio., altså svarende til salget af naturtræer.
»The big box stores –basically as close to the devil, as you can come«
Hovedtræarten i North Carolina, der er USA’s næststørste juletræsproducent, er en østamerikansk ædelgran, Fraser Fir (Abies fraseri), der har samme dominerende rolle i denne del af USA, som nordmannsgranen har herhjemme.
Man eksperimenterer dog med andre arter (bl.a. balsamgran, blågran og nordmannsgran). I Vestamerika produceres især nobilis og douglas. Alle træer er stærkt beskåret eller tilhugget, så de fremstår ekstremt tætte og velformede (”Anders And-træer”).
Der er ca. 3000 producenter i alt i USA, hvoraf en fjerdedel er organiseret i den nationale juletræsdyrkerforening – der altså ikke har flere medlemmer end Danske Juletræer!
Tidligere var antallet betydelig højere, men overproduktion og deraf følgende dårlig økonomi har reduceret antallet af producenter betydeligt. Den gennemsnitlige årlige produktion pr. producent er knap 10.000 træer.
Overproduktionen er et stort problem. Man vurderer, at den samlede overproduktion er på 10-15 mio. træer. ”Vi blev for grådige”, siger en producent. Man håber dog på en vending i markedet i løbet af et par år.
Marked og kundesegmenter
Hovedaftageren er de store kæder – ”the big box stores”. De er hårde at være oppe imod. Som en ejer udtrykte det: ”they are basically as close to the devil, as you can come”.
Træerne handles her på helt andre betingelser end herhjemme. Producenten skal selv stå for salget og stadepladsen ved de store indkøbscentre. Han skal levere et bredt sortiment af træer. Hvis han ikke selv har dem, må han ud og købe hos andre producenter. Man forlanger også, at der stadig er et pænt udvalg helt op til jul, hvilket betyder, at omkring 5% må smides ud, når der ryddes op efter salget. Beregninger viser, at denne del af kundebetjeningen koster producenten omkring 4 USD (23 kr.). (Tænk på, hvor nemt de danske producenter har det!)
Ud over de store centre handles der en tilsvarende (men faldende) mængde træer gennem havecentre, på grønttorve mv. og endelig sælges omkring 30% som selvhugst hos de producenter, der ligger i tilpas afstand fra de større byer.
Prisernes dyk
Man regner med, at producenterne i øjeblikket taber 2-4 USD pr. træ (11-23 kr.) for de træer, der sælges ved de store supermarkeder. Økonomien er bedre ved salg i havecentre og bedst ved selvhugst hos producenterne. Priserne til forbrugerne har været relativt stabile, men producenterne har fået en stadig mindre del af kagen, mens grossistledet og detailhandelen har skummet fløden.
Producentpriserne er 14-15 USD (79-85 kr.) for et gennemsnitstræ på lidt over 2 meter hos de store kæder og omkring 20-24 USD (113-135 kr.) i havecentrene. Da de var på toppen, var de en halv gang højere.
Producenterne forsøger at komme ud af deres afsætningsmæssige klemme ved at opdyrke nye markeder – Mellem- og Sydamerika er i fuld gang, og man er så småt startet i Kina – og ved at produktudvikle. Der laves små træer til bord-brug, og man er begyndt at bruge grønt til kranse, guirlander o.l. Nogle har startet postordresalg til detailkunder via nettet. Og nogle udvider julemarkederne med hestekøreture, gårdbutikker m.v.
Dyrkning og dyrkningsforhold
Man planter 3-5.000 planter pr. ha. Omdriftstiden er 6-8 år. Det er mange steder normalt med et bunddække af kløver. Det holder på jorden på skråningerne, det giver kvælstof til træerne og det holder det meste andet ukrudt væk. Denne produktionsform er mulig, fordi risikoen for frost er lille. Der arbejdes med en kløversort, der tåler moderat Roundup-sprøjtning.
Når træerne er omkring 3 år starter formtilretningen. Første år reduceres kun toppen, derefter klippes både siderne og toppen. Der hugges meget intensivt med kniv i juli og august hvert år indtil salg. Arbejdskraften er typisk ’latinoer’. Mindstelønnen er 42 kr./t.
Man har to alvorlige sygdomsproblemer. Dels en stammelus, som er indslæbt fra Europa, og som bekæmpes med plansprøjtning. Dels Phytophthora cinnamomi, som har ødelagt en stor del af den naturlige bestand af Frasergranen, og som har ødelagt mange kulturer. Her findes ingen bekæmpelsesmetoder, så man tester en række alternative arter.
Samarbejde med forskningen og formidlingen
Juletrædyrkningen betragtes som en ren landbrugsproduktion – i USA har man dog ikke hørt om enkeltbetaling. Der findes en avlerforening, der dog kun organiserer omkring en fjerdedel. Producenterne arbejder tæt sammen med det lokale landbrugsuniversitet, der har 4-5 mand ansat udelukkende til juletræerne. Forskningen er praksisnær og anvendelsesorienteret. Statens landbrugskonsulenter rådgiver også på området, som er politisk velset og værdsat.
Det korte af det lange
Professionel juletræsproduktion er ældre i USA end i Danmark. Man er nu inde i den tredje overproduktionsbølge – med prisfald, usolgte træer og konkurser. På produktionssiden går udviklingen imod større enheder og kortere forsyningskæder. På aftagersiden vinder de store kæder markedsandele.
Omvendt bobler det stadig med optimisme og virketrang. Man satser på innovation og udvikling, og på markedsføring på gamle og nye markeder. Man tror simpelthen på fremtiden.
By: Per Hilbert
