Frugttræer i skoven
I Holstebro bor en mand, der i en moden alder sprang fra en sikker stilling i banken til den mere usikre tilværelse som planteproducent og planteskoleejer. Og medet speciale i gamle sorter af alle vore frugttræer – hvoraf mange er særligt egnede til udplantning i skove og plantager.
Det begyndte med såning af egne buske og træer til eget forbrug på egen ejendom. Dernæst forsøg med stiklingeformering, og inden længe blev podning af frugttræer en vigtig fritidsinteresse.
Efterhånden greb det om sig, og afgørende for den videreudvikling blev en kontakt til skovrider Bo Holst Jørgensen på Ulborg statsskovdistrikt, hvor man i 1993 barslede med en plan for en omfattende udplantning af frugttræer langs vejene på distriktet – til gavn for både de besøgende skovgæster og for vildtet. I øvrigt en idé, som alle kan gøre brug af. Her kunne den planteinteresserede bankmands kunnen bruges.
Det udviklede sig til en stadig større produktion hos Boi Jensen. På Ulborg distrikt er der således plantet over 2000 af Boi Jensens frugttræer.
Indtil 2001 var der stadig fuldtidsarbejde i banken, herefter et par år på deltid, men i 2003 var kundegrundlaget så stort blandt samtlige statsskovdistrikter og blandt private, at der kunne siges farvel til banken, og titlen kunne ændres til podemester. Virksomheden fik navnet ’Frugttræsplanteskolen De Gamle Sorter’. Skovdyrkeren har aflagt den et besøg.
Hvad er idéen med ’De Gamle Sorter’?
Grundidéen har været at lave den type frugttræer, som i vore forældres tid kunne klare sig uden sprøjtning og alligevel holde sig sunde. Man kan se store skulpturelle træer i landbohaver af denne type – og filosofien er, at de sorter,der har klaret sig i over 100 år uden væsentlige sygdomme, også vil kunne det i dag. De samme træer er også velegnede til plantning i skove og læhegn.
Fremstilling af frugttræer
Der findes frugttræer, som man kan formere ved såning. Alle kender f.eks. fuglekirsebær og vildæble, som vokser frit i vores natur. Men de naturlige frugttyper er blevet forbedret betydeligt gennem tiden ved forædling.
I 2000 år har man udviklet nye typer af vore frugttræer og buske ved krydsning. Når man er kommet frem til en ny velsmagende type, ønsker man naturligvis at fastholde denne særlige genkombination. Det gør man ved vegetativ formering, hvorved man fastholder at den nye sorts genetiske egenskaber ikke ændrer sig (modsat ved frøformering, hvor barnet ikke altid ligner forældrene).
Den vegetative formering kan være i form af podning eller okulering på en såkaldt grundstamme. Podekvisten og grundstammen bringes til at vokse sammen, og udvikles derefter som en sammensat plante. Podekvisten er et kort stykke af et skud med en eller flere knopper og vil efter sammenvoksning med grundstammen udgøre den øverste del af podningen, hvorfra stammen og træets grene dannes. Grundstammen spiller en vigtig rolle, fordi den er med til at styre vækst, frugtbarhed og frugtkvalitet.
De fleste moderne æblesorter er podet på forædlede engelske grundstammer. Navnene kan være M7, M9, M26 osv., hvor M’et står for forsøgsstationen East Malling. De forskellige grundstammer giver først og fremmest forskellig højde og væksthastighed.
De Gamle Sorter
IBoi Jensens planteskole anvendes i stedet podning på vildstammer. Æbler podes på vildæble (Malus silvestris), kirsebær på fuglekirsebær (Prunus avium), pærer på vildpære (pyrus communis) eller på kvæde (Cydonia oblonga), blommer på mirabelle (Prunus cerasifera) osv.
Det giver nogle kraftigere træer, der ofte er mere modstandskraftige overfor sygdomme, ofte får et dybere rodsystem, men som starter bæringen 2-3 år senere end traditionelle frugtplantagetræer. De bliver også højere end man ønsker det i den professionelle frugtavl.
Grundstammerne får Boi Jensen lavet i Belgien, og frøene til f.eks. æbletræerne kommer fra Rusland eller Kasakhstan, hvor æblet egentlig stammer fra.
Boi Jensen sælger også grundstammer, podekviste samt redskaber til podning, og han afholder podekurser, hvor deltagerne på tre timer lærer de mest grundlæggende teknikker for podning. Desuden holdes foredrag om gamle æblesorter, herunder prøvesmagning af gamle sorter.
Hvor kommer sorterne fra?
En del af podekvistene er hentet i det såkaldte Pomét i Tåstrup ved København, som er Københavns Universitets samling af frugttræer og buske. I Pométet findes bl.a. mere end 750 æblesorter, heraf 250 danske. Alle og enhver kan købe podekviste på Pométet. Derudover har Boi Jensen selv rejst land og rige rundt i sin søgen efter robuste, sunde og velsmagende frugtsorter.
I planteskolen produceres først og fremmest frugttræer, mest gamle æblesorter på vildstammer – ialt over 150 sorter. Desuden mindst 150 andre frugtsorter (pære, kirsebær, blomme, mirabelle, valnød, kvæde, hassel, morbær m.fl.) samt forskellige prydtræer.
Vi får til sidst et lille fif: Ved udplantning begraves etiketten 20 cm vest for det nyplantede træ. Der holder den sig, og man kan i mange år fremover altid finde tilbage til træets sortsnavn.
Vi takker for besøget, og Boi Jensen siger, på vej ud af døren: ”Det her er rigtig skægt”. Hvad gjorde vi uden disse ildsjæle med mærkelige interesser?
By: Per Hilbert
