Planternes fysiske kvalitet
Den genetiske kvalitet af skovens plantemateriale er som nævnt i forrige artikel vigtig, fordi den „forfølger“ træerne hele livet igennem. Den fysiske kvalitet af vore skovplanter har derimod overvejende betydning for, om planterne overlever på kort sigt i skovkulturen.
Det er derfor meget vigtigt for kultursikkerheden, at der er tale om ’gode planter’. Plantekvaliteten og selve plantningsprocessen har dog også betydning for træernes langsigtede stormstabilitet.
De mange andre faktorer, som også er afgørende for en succesrig skovkultur, kan man læse mere om i Skovdyrkernes ”Håndbog i skovrejsning”. Det bør nævnes,at det eneste officielle materiale på området er den af Planteskoleforeningen udgivne ”Plantestandard”, som kan læses på deres hjemmeside //www.danskeplanteskoler.dk>www.danskeplanteskoler.dk.
Planterne synlige kvalitet (morfologi)
Man kan med nogen erfaring og træning godt vurdere en plantes ydre kvalitet. Morfologien handler om plantens fysiske opbygning. I det overjordiske skal planten have kun én dominerende stamme og topknop og de yderste, øvre knopper skal være store og faste.
Nåletræer skal have sunde, (mørke-)grønne nåle. En tyk stamme er også en fordel. Det eneste officielle danske kvalitetskriterie er den såkaldte „rodhalsdiameter“ (RHD – diameter ved jordoverfladen). Det er sådan, at jo højere planten er, jo tykkere skal også rodhalsdiameteren være, fordi den er en god indikator for rodmassen.
Man lærer ret hurtigt at forstå den overjordiske plantekvalitet. Det er straks vanskeligere med kvaliteten af rodsystemet. Hvis vi taler om de stadig mest brugte barrodsplanter, skal kravene til rodhalsdiameter (Tabel1) mindst være overholdt for at sikre tilstrækkelig samlet rodmasse.
| Løvtræ | Nåletræ | ||
|---|---|---|---|
| Højde | RHD | Højde | RHD |
| 20 | 5 | 10 | 5 |
| 30 | 5 | 20 | 5 |
| 40 | 5 | 30 | 6 |
| 50 | 6 | 40 | 7 |
| 60 | 7 | 50 | 8 |
| 70 | 8 | 60 | 9 |
| Osv. For hver 10 cm plus 1 mm | |||
Men det er ikke nok!Det er meget vigtigt at rodnettet ikke er præget af få tykke hovedrødder uden mange finrødder. Roden skal have et stærkt forgrenet rodsystem med mange sunde og levende rodspidser. Dette opnås ofte bedst, hvis planten er blevet „underskåret“ (figur 5b). Det vil sige, at man i planteskolen har overskåret de grove rødder i 5-10 cm dybde. Denne underskæring medfører en forstærket udvikling af nye side rødder. Især træer med pælerod (som eg, fyr, lærk, ædelgranarter) bør underskæres.
Men det er heller ikke nok, at rodsystemet er rigt forgrenet. Hvis rødderne er alt for lange, er det umuligt at plante træet uden at deformere rodsystemet voldsomt. Rødderne bør derfor ikke være meget længere end en spadedybde.
Hvis rødderne er længere end plantehullet eller dybden på plantemaskinens planterille, vil rødderne blive endnu mere bøjede end de rodbøjninger, som iøvrigt ikke helt kan undgås ved plantning af barrodsplanter. Meget ofte danner sådanne rødder „garnnøgle“ eller „andefødder“. Dette kan medføre spredte stormskader i en ung alder! For lange rødder hugges normalt af inden plantning med en økse eller spade – det tager planten ingen skade af. En barrodsplante skal med andre ord være rigt forgrenet, kompakt og let at plante.
Hvis man vælger en dækrodsplante, bør planten absolut være en af de moderne containertyper, hvor rødderne beskæres af luft eller kobber. Endvidere skal klumpen være godt gennemvokset og klumpen skal være „fast“.
Hvis spagnum drysser ud, når man håndterer planten, er der antageligt for få rødder i klumpen. Rødderne må heller ikke være vokset voldsomt ud af jordklumpen, og de må slet ikke køre i spiral rundt på rodklumpens overflade. Det er vigtigt for dækrodsplantens kvalitet, at der er mange finrødder tæt på eller lige udenfor overfladen, og at de er nogenlunde symmetrisk fordelt.
Plantens fysiologiske kvalitet
Fysiologien – det vil sige plantens indre tilstand – er også meget vigtig, men er næsten umulig for skovejeren at undersøge. Der kan være skader fra udtørring, forkert lagring i kølehus, frost og lignende, som man ikke kan se, når planten bliver leveret.
Planten kan virke sund og frisk, men kan godt have fået skader, som først viser sig ved at planten skranter eller dør nogle måneder efter plantning. Det kan f.eks. forekomme, at topknoppen er skadet af frosttørke (se boks i næsteartikel) i planteskolen om vinteren. Planten ser frisk ud ved plantning, og den sætter i gang med at vokse, men topknoppen bryder aldrig.
Man bør altid stikke næsen ned i plantesækkene og tjekke, at det lugter `sundt´ af planter og jord. Hvis det lugter skarpt af ætylen, kan planterne være stressede. Det vigtigste er at have en tillidsfuld dialog med sin planteleverandør, hvis der er problemer.
